I weekenden var jeg hjemme i mit elskede Miniput Hus, og hold nu op hvor jeg trængte til et kram af både min dejlige kæreste og mine vidunderlige dyr.
Kæresten har optaget hundenes velkomst, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af uploade det her. Hvis i ved mere end mig, må i gerne skrive 😀
Jeg var desværre tvunget til at tage hjem til Danmark, fordi jeg faktisk var blevet smidt ud af Københavns Universitet. Det har været nogle utroligt stressede måneder, og der har været noget af en udfordring at holde gejsten oppe for undervisningen, når jeg ikke viste om jeg overhovedet kunne blive i Prag.
Grundlæggende er jeg blevet smidt ud, fordi jeg har dumpet en eksamen tre gange, og jeg derfor skulle søge om en 4. gangs dispensation. For 14 dage siden fik jeg så endelig meddelelsen, at mit universitets eventyr var et overstået kapitel. Heldigvis har jeg et bagland uden lige, så det var der vitterlig ingen der ville finde sig i den beslutning. KUs egen jurist og min Erasmusvejleder mente begge, at jeg skulle klage, for den udsmidning var ikke OK. Jeg havde en gyldig grund til at få dispensationen (Min partners færdselsuheld), og en god grund til ikke at kunne få fingre i en lægeerklæring (Jeg er ikke i landet grundet studieophold). Alligevel besluttede MDU (Merit- og Dispensationsudvalget) at jeg ikke kunne få dispensationen. Kæresten kunne/ville heldigvis være torvholder for mig i Danmark, og kørte Sjælland rundt (!!!) for at indsamle alverdens dokumenter. Lægeerklæringen kunne han jo af logiske grunde ikke skaffe, så jeg blev nød til at tage en flyver hjem, for at få den sk*de erklæring. Er i klar over hvad sådan en flybillet koster i sidste øjeblik? Heldigvis for mig, fik jeg økonomisk hjælp af min kære fader, så det rent faktisk kunne lade sig gøre at komme hjem.
Jeg landede torsdag eftermiddag, og blev modtaget med kys og kram af kæresten i lufthavnen. Efter verdens længste køretur, kom jeg hjem til de gladeste hunde. Jeg blev simpelthen overfaldet af dem, en efter en, jeg har stadig blå mærker til at bevise det 😛 Det var bare den bedste velkomst!
Jeg havde lige været til min første eksamen om onsdagen, og jeg havde en midterm aflevering om fredagen, så jeg havde stadig en del skole relaterede ting om ørene. Dette betød at jeg egentlig ikke havde meget tid til at nyde at være hjemme, så jeg gik ellers igang med at skrive opgave.
Fredag tog vi til min læge, og fik langt om længe den lægeerklæring. Seriøst, 150 kr for to linjer. De må tjene gode penge de læger. Efterfølgende blev jeg kørt hjem til min far, og vi tog en tur i Rødovre Centeret, og hyggede os det meste af dagen. Det blev til et par lækre vinterstøvler til mig (Tak Tus!), så jeg kan overleve vinteren i Prag. På vej hjem kørte vi forbi min farmor, det var overraske hyggeligt at se hende.
Derhjemme blev det til mere opgaveskrivning.
Lørdag tog vi ud og besøgte vores (gud)søn – og hans mor, som jeg i øvrigt lige har haft besøg af i Prag. Men jeg havde jo ikke set (gud)sønnen, så det skulle altså prioriteres. Derhjemme blev det til opgaveskrivning til langt ude på natten, med et enkelt stortudende sammenbrud. Jeg er åbenbart ikke god til konstant stress over en periode af et år. Who knew 😛 Opgaven blev afleveret kl 3 om natten.
Søndag besøgte vi min mormor og morfar. Det var mindst lige så hyggeligt som at se min farmor, men det kom nu ikke bag på mig. De er lige så vilde med min kæreste som jeg er, så samværet er utroligt nemt og hyggeligt. Resten af søndagen blev langt om længe brugt på sofaen, med kæresten, hundene og Netflix. Det trængte jeg altså virkelig til.
Mandag stod vi op kl 5, så jeg kunne nå en morgenflyver. Jeg havde nemlig undervisning i Prag, som jeg ikke rigtig kunne misse. De er ret strenge mht. fremmøde, hvilket jeg ikke er vant til , da det ikke er noget KU går så højt op i. Min dejlige kæreste sørgede for at sende klagen og en ny dispensations ansøgning afsted, imens jeg sad i flyveren.
Jeg kunne virkelig ikke været kommet igennem denne periode uden den bedste kæreste i verdenen, den bedste far i verdenen, den bedste Banana i verdenen (BFFs for life!), og overraskende nok den bedste Erasmus koordinator og jurist i verdenen. Jeg troede aldrig jeg skulle sige noget positivt om jurister 😛 Hvad angår MDU, så har jeg virkelig ikke meget tilovers for dem. Ikke nok med at de gik imod deres egne regler, så smed de mig ud på baggrund af bacheloradgangsbekendtgørelsen (sidst jeg tjekkede, gik jeg på kandidaten) og havde ikke engang styr på deres egne datoer. Ifølge deres afvisning holdte de mødet, før de overhovedet havde modtaget al min dokumentation. Jeg må indrømme, at jeg kraftigt overvejer at stille op til det udvalg, med min erfaring fra Morbærhaven kan jeg kun have bedre styr på formalia og paragraffer end den omgang pladder.
Jeg må nok hellere fortælle, at MDU i går gav mig min 4. gangs dispensation, på baggrund af min temmelig dyre lægeerklæring. Jeg burde blive genindskrevet på KU i en nær fremtid, og kan derfor afslutte mit Erasmus ophold med nogenlunde ro i maven. Jeg har stresset rundt siden jeg startede på kandidaten, først på grund af mit Erasmus ophold, og senere pga. af den dumpede opgave. Det føles helt mærkeligt, ikke at have en kritisk deadline lige rundt om hjørnet. Jeg ved næsten ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Lige nu sidder jeg på min stamcafé, og prøver at indhente det forsømte skolearbejde. Det resulterer selvfølgelig i en blog overspringshandling 😀
Hele min krop kripler af lettelse, men jeg venter stadig på “the other shoe to drop”. Når man i den grad har kørt i højt gear så længe, er det ikke bare sådan at gearer ned. Jeg prøver, og det skal nok lykkes, men det er virkelig en underlig følelse.
Til slut vil jeg bare sige: I don’t roll over, don’t know how!