Dagens opdateringer til read-a-thon, april 2015

Dette indlæg vil blive opdateret løbende over det næste døgn.

Jeg har længe set frem til årets første readathon, jeg har dog ikke haft mulighed for at forberede mig synderligt.

dewey

Det er blevet købt ind til at bage kage og pølsehorn, hvilket ikke er blevet gjort, og en masse grønt-stave og dip. Bogstakken er blevet udvalgt for små to timer siden og ser sådan her ud:

Dagens bogstak

Dagens bogstak

Jeg har ingen planer om at komme igennem dem allesammen, men sidste år savnede jeg lidt mere at vælge imellem. Så denne gang har jeg valgt mange, men korte bøger.

Ca. kl 13.00 kom Banana, der også vil læse med det næste døgn.

Kl. 14.35 – som altid, en forsinket start 😛

Kl. 16.10 – Første bog er læst. Damn, den var skod. Monrad er åbenbart ikke lige mig. For meget pik, lort, racisme og sexisme. Trænger til at læse noget mere substans. På plussiden kan jeg skrive, at vi nu endelig har fået nogle pølsehorn til “Pølsesnak“. Intet er så skidt at det ikke er godt for noget.

Kl. 19.45 – Så er anden bog kværnet. Som altid et lækkert gensyn med J. K. Rowlings “The Tales of Beedle the Bard“. Har pludselig fået en ret stor lyst til at læse Harry Potter igen 😀 Tror dog at jeg vil færdiggøre Neverwhere i stedet for. Den er simpelthen en fryd at læse.

Kl. 22.30 – Aftensmaden er spist og en hylende morsom bog er kværnet. Jeg kan helt sikkert anbefale Aldrig mere gulerødder hvis man er til et hurtigt grin! Nu vil vi gå en lang tur med hundene, og få noget frisk luft, inden vi fortsætter læsningen.

Kl. 11.00 – Jeg glemte helt at opdatere i går, efter hundene blev luftet. Det var en rigtig lækker 1½ times tur i støvregnen, lige hvad jeg havde brug for. Da vi kom hjem omkring kl 00.30 gjorde vi os klar til natten, med dyner og puder. Derefter lå jeg i sengen og læste Neil Gaiman frem til kl. 03.30 – så gik jeg ellers kold. Spol frem til kl. 10 i morges, blev vækket af Banana, op og finde kaffen og nu er jeg ellers klar til at læse videre. Dilemmaet er så om jeg skal læse videre på Neverwhere eller om jeg skal få læst Fantastic Beasts & Where to Find Them…?

Kl. 14.10 – Så er readathonen færdig, og jeg har slet ikke lyst til at stoppe med at læse. Tror jeg er nød til at færdigre Neverwhere, og bagefter købe alt Neil Gaiman nogensinde har skrevet – jeg er fan!

Det blev i alt til tre bøger fra start til slut og 100 sider i Neverwhere. 406 sider kom jeg op på. Det er mindre end sidste år, tilgengæld har jeg nydt dette års readathon markant mere med det hyggelige selskab. Det er ikke sidste gang jeg gør det sådan 🙂

Dagens forbrug

Dagens forbrug

Vi ses vel til oktober 😀

Dagens opdateringer til read-a-thon

Da readathon er lige så meget en social oplevelse som det er en litterær, har jeg her oprettet et opdaterings indlæg. Jeg vil redigerer i det i løbet af det næste døgn. Kl. 14.00 vil jeg starte readathon med at blive færdig med 11/22/63

King

Jeg glæder mig vildt til at komme i gang. Jeg kan i øvrigt findes herinde på Goodreads og her på Instagram 🙂

Kl 14.45 – En lidt forsinket start, men nogen gange kommer livet ligesom i vejen for litteraturen 😛

Kl 19.00 – Så er der aftensmads pause. Jeg har fået læst omkring 80 sider på fire timer. Det lyder ikke af meget, men jeg har også fået ordnet en del småting der pressede sig på. Bogen er gået ind i sin sidste, meget spændende fase og jeg kan ikke vente med at få slugt min aftensmad, så jeg kan læse videre. Jeg er indtil videre overrasket over mit fokus på at få læst. Jeg troede jeg ville sidde klistret til skærmen og de sociale medier, men det er ikke sket endnu. Det kommer nok, for jeg er i hvert fald nysgerrig efter hvordan det går rundt omkring i de danske readathon hjem.

Aftensmaden

Aftensmaden

Kl 22.30 – Så blev det tid til den anden læsepause. Hundene skulle luftes og det var et godt tidspunkt at få noget luft på. Nu vil jeg læse de sidste 50 sider jeg mangler. Bogen er simpelthen SÅ spændende 🙂

Kl 01.15 – Så blev jeg endelig færdig med min første bog. Og damn, den ramte mig. King is da bomb!! 😛 Nu skal jeg så bare finde ud af, hvad jeg så har lyst til at læse.

Kl 02.10 – Næste bog på programmet er blevet fundet frem. Det blev til Katja Spandets Argumenter for mord. Jeg har fået lavet mig lidt natmad og brygget mig noget ordentlig kaffe 😀 Så skal der læses.

Kl 05.00 – Færdig med bog nummer to. Den var ikke lige min kop te. Jeg tror jeg vil hoppe i seng med en af J. K. Rowlings Hogwarts Library bøger. Tanken er at få læst lidt mere, inden jeg simpelthen ikke kan holde øjnene åbne og må få lidt søvn. Min fantastiske Señor kæreste vækker mig i morgen formiddag, så jeg kan få det sidste ud af readathonen.

Kl 13.00 – Så blev jeg vækket med en kop kaffe, og kan liiige nå at blive færdig med min sidste bog “Quidditch Through the Ages”. Så dt vil jeg da gøre 😀

Kl 14.00 – Jeg blev færdig med min sidste bog på sekundet 😀

Opdatering for hele døgnet følger efter noget morgenmad.

Jeg fik læst to hele bøger og resten af den jeg allerede var i gang med. Samlet set kom jeg op på 485 sider over det sidste døgn. Det føles som mere.

Alt i alt var den en totalt vidunderlig oplevelse. Både på bloggen, facebook, goodreads og instagram. Specielt de to sidste var spændende at følge med i. Næste readathon bliver med flere bøger, flere snacks, flere timer (jeg vil gerne være med fra start til slut) og ingen søvn. Jeg kan næsten ikke vente.

Min første read-a-thon

I morgen (lørdag d. 18. oktober 2014) skal jeg deltage i mit aller første read-a-thon. Konceptet går i alt sin enkelthed ud på at læse i 24 timer. Selv har jeg ingen planer om at være fanatisk. Jeg har tænkt mig at læse i min fritid fra lørdag kl 14 til søndag kl 14. Dvs. mit “normale” liv fortsætter som vanlig – indkøb, mad, søvn og lufteture med hundene skal der stadig være plads til. Men ingen film, serier, venner på visit eller tur til Louisiana bliver der plads til.

Jeg glæder mig helt vildt meget 😀

Det er Dewey’s 24 hour readathon der står for arrangementet to gange om året.

dewey

Jeg har fulgt med på sidelinjen de sidste to omgange, men i år vil jeg gerne deltage. Jeg har fundet lidt bøger frem til formålet:

Jeg vil gerne blive færdig med at læse de bøger, jeg allerede er i gang med. Det drejer sig om Stephen Kings 11/22/63 og Mats-Eric Nilssons Den hemmelige kokSå har jeg været på biblioteket og hente Katja Spandets Argumenter for mord. Den har længe været på min mentale to-do liste, men jeg har bare aldrig fået lånt den på biblioteket, før nu. Til sidst er jeg dybt splittet mellem fire bøger: J.K. Rowlings The Hogwarts Library, Fredrik Backmans En mand som hedder Ove,  Carl-Johan Vallgrens Dokumenter vedrørende spilleren Rubashov og Neil Gaimans NeverwhereMin tanke er at ta’ det som det kommer, og se hvad jeg får lyst til. Måske jeg i virkeligheden slet ikke når så langt.

Man kan i øvrigt følge med på sidelinjen på Facebook her , Twitter her og Goodreads her. Skulle man have lyst til at tilmelde sig eventet, kan man gøre det her. Det er selvfølgelig ikke en nødvendighed at tilmelde sig for at deltage. Hashtagget #readathon kan bruges både til at dele sin læsning eller følge med i hvad der sker rundt omkring. Pt. er vi 800 tilmeldte, så der burde være lidt aktivitet i løbet af døgnet 😀

Endelig færdig

Det har nok været en af de længste læseoplevelser jeg nogensinde har udsat mig selv for, og det giver bare ingen mening. For bogen var fantastisk. Fantastisk sprog, fantastisk beskrivelser af karakterer og fantastisk normalt indhold.

Cover: The Casual Vacancy

Cover: The Casual Vacancy

Jeg snakker selvfølgelig om J.K. Rowlings “The Casual Vacancy”. Det har taget mig flere måneder at læse bogen færdig. Det tog mig ret lang tid at gennemskue, hvorfor jeg havde SÅ svært ved at læse den. Ja, jeg er måske ikke den bedste engelsklæser, men jeg har da læst markant sværere bøger end denne. Hen mod slutningen af bogen gik det op for mig, at denne bog lige så godt kunne handle om det boligkompleks jeg selv bor i. Bestyrelsens arbejdsmetoder er fuldstændig identiske! Det handler ikke om hvad der er bedst for dem der bestyres for, men i stedet handler det om at have ret. Uanset hvem og hvad der kommer i klemme. Og hvordan møderne i sidste ende er desideret krig. Nøj, hvor er jeg glad for at jeg har meldt mig ud af alle gruppe aktiviteterne herude. Det er simpelthen så drænene altid at være i “krigsmode”.

Bogen er en ulækker størrelse. Der er ingen sympatiske karakterer og der er intet håb at finde nogen steder. Alligevel føler jeg nu at jeg har et forhold til byen og karaktererne. Jeg tror denne bog fortjener en genlæsning nå jeg har fået det hele lidt på afstand, gerne når jeg rent faktisk er flyttet herfra. Under alle omstændigheder har den min fulde anbefaling!

Dagen efter jeg fik vendt den sidste, side dumpede denne skattebasse ind ad døren:

Cover: The Silkworm

Cover: The Silkworm

Den har jeg virkelig set frem til at gå igang med. Jeg er efter en enkelt bog i serien begyndt at have samme “forhold” til Cormoran Strike som jeg har til Stephen Kings Roland fra “The Dark Tower” serien. Han er savnet når jeg ikke læser om ham, og jeg bliver helt beroliget ved at vide han nok skal tage sig af det hele – når jeg rent faktisk læser om ham. Virkelig underligt at have det sådan med en fiktionel karakter. Anywho, jeg tror jeg vil gå i læsemode og kværne The Silkworm – det kan ikke tage mere end et par dage 😀

Top Ten Tuesday: Part I

Jeg er ved at løbe tør for indlæg til Throwback Thursday, så jeg har overvejet at lave Top Ten Tuesday i stedet. Jeg er blevet inspireret af Xenia’s Bogblog der hver tirsdag kommer med en liste af en art. Det er ikke altid hendes lister fanger mig, men dette indlæg pirrede alligevel min nysgerrighed. Så det vil jeg da kopiere 😀

Her kommer:

 

Top Ten Tuesday: Part I

10 bøger jeg vil læse over sommerferien

 

1. En mand der hedder Ove skrevet af Fredrik Backman. 

Denne bog har jeg længe ville læse, efter alle de fine anmeldelser jeg har set på diverse blogs. Så faldt jeg over den til 100 kr i føtex og der var kun dette eksemplar tilbage. Den kunne jeg jo så ikke lade stå, den så så ensom ud. 😛

2. Thief’s Magic skrevet af Trudy Canavan.

Jeg købte denne bog til Señor kæreste, men glæder mig selv til at sætte tænderne i den. Jeg absolut elsker Trudy Canavan!

3. The Silkworm skrevet af Robert Galbraith.

Nu er det jo ikke ligefrem en hemmelighed at Robert Galbraith er pseudonym for J.K. Rowling. Dette er toeren til The Cuckoo’s Calling som jeg var meget begejstret for. Den er forudbestilt for flere måneder siden, og jeg venter bare på at den dropper ind ad døren.

4. Hogwarts Library der består af Quidditch Through the Ages, Fantastic Beasts & Where to Find Them, The Tales of Beedle the Bard. Skrevet af J.K. Rowling.

Denne samling er en af mine fine fødselsdagsgaver og jeg glæder mig rigtig meget til at gå i gang med at læse dem. Og da det er en samling tæller de selvfølgelig kun som en af mine sommerbøger, det er jo klart. 😉

5. 7.a skrevet af Bjarne Reuter.

Jeg havde i en længere periode gået og tænkt på denne bog. Jeg husker den som noget af det mest uhyggelige jeg nogensinde har læst, men er ikke helt klar over om det er mit teenage jeg der taler. Da vi var på kræmmermarked faldt jeg over den til en hel tier. Den måtte jeg bare eje.

6. Neverwhere skrevet af Neil Gaiman.

Denne bog fik jeg tilsendt da jeg var med i bog-bytte-projektet. Jeg har aldrig læst noget af Gaiman, men jeg har set nogle af filmatiseringerne af hans bøger. Han må have en god fantasi og jeg glæder mig til at stifte bekendskab med ham.

7. Dinosaurens fjer skrevet af Sissel-Jo Gazan.

Denne bog er blevet anbefalet og udlånt af min gode veninde Banana. Jeg har faktisk ikke rigtig nogen idé om hvad bogen går ud på, men Banana har helt generelt god smag. Hvis hun anbefaler den, skal den da læses.

8. Opfindelsen af Hugo Cabret skrevet af Brian Selznick.

Da der var bogudsalg faldt jeg over denne bog. Den var bare så smuk at jeg bare måtte eje den. Det er godt nok en børnebog, men det skulle ikke være den første børnebog som jeg kan lide.

9. Talismanen skrevet af Stephen King & Peter Straub.

Dette må betegnes som værende en af mine absolut yndlings bøger. Så den skal genlæses engang imellem.

10. Det sorte hus skrevet af Stephen King & Peter Straub.

Denne bog er toeren til Talismanen. Også en af mine favoritter.

Bøgerne er skrevet i vilkårlig rækkefølge og er derfor alle nogle jeg brænder for at få læst. Jeg tror ikke at når dem alle over sommeren, men det er bøger der brænder (mentalt) på mine hylder. Jeg må se at få slukket for det fjernsyn og hevet en bog frem i stedet 😀

Robert Gailbraith: The Cockoo’s Calling

Jeg er altså lige nød til at dele min seneste læseoplevelse, for jeg er svært begejstret!

Cover: The Cuckoos Calling

Cover: The Cuckoos Calling

J.K. Rowling har skrevet denne krimi under pseudonymet Robert Gailbraith. Noget med at hun ville bedømmes ud fra hendes bøger og ikke hendes navn. Det forstår jeg sådan set godt, men jeg var nok ikke faldet over denne bog, hvis ikke hendes navn var forbundet med den. Og det havde virkelig været en skam.

Jeg læste den på engelsk, hvilket jeg oftest foretrækker. Jeg syntes at det gode sprog går tabt i de fleste oversættelser. Ironisk nok er jeg ret vild med Harry Potter oversættelserne til dansk. Hanna Lützen kan bare et eller andet. Og Twilight bøgerne er skrevet i så dårligt et sprog at oversættelsen kun kan forbedre oplevelsen.

Nå, tilbage på sporet. The Cuckoo’s Calling er, som alle Rowlings bøger, skrevet i det smukkeste sprog. Hun formår at skrive i et ret let læseligt sprog, til forskel for hendes seneste The Casual Vacancy, som jeg i øvrigt stadig er i gang med. The Cuckoo’s Calling er en typisk 1940 detektiv roman. Jeg blev ved med at glemme at den forgik i vores nutid med mobiltelefoner og paparazzi, det var i virkeligheden lidt forstyrrende når jeg blev mindet om det – men det er så også det eneste negative jeg har at sige om bogen. Jeg får helt lyst til at læse Raymond Chandler igen. Tror jeg skal en tur på biblioteket i den nærmeste fremtid.