Bøgerne i 2014

Et af mine nytårsforsæt (som altid åbner linkene op i nye faner) var vist at få læst mere end det foregående år, og jeg må en vis stolthed i stemmen sige at det lykkedes. Jeg triplede mit oprindelige mål, der lød på en (ikke-skolerelateret) bog om måneden. Jeg kom op på 36 bøger i løbet af 2014, hvilke jeg fik læst kan du se her.

Jeg vil dog fremhæve et par enkelte, som virkelig påvirkede mig på den ene eller anden måde.

Årets bedste overraskelse må være En mand der hedder Ove, skrevet af Fredrik Backman. Jeg tror ikke jeg har grint så meget i min læsning, siden første gang jeg læste Kærlighed ved første hik – som jeg i øvrigt stadig genlæser med jævne mellemrum.

Årets største forventninger der blev indfriet er uden tvivl Lena Dunhams Not That Kind of Girl. Hun er blevet min nye helt i år. Hun er simpelthen så ærlig, at jeg ligner en løgner til sammenligning 😛 Hendes beskrivelse af hendes helt egen verden er lige i skabet. Hun fremstår underlig, skæv og seriøst psykisk syg – og alligevel formår hun at storme frem på karriere fronten. Hun er virkelig en inspiration. I øvrigt er hendes bog nok den flotteste jeg nogen sinde har stået med i hænderne. Virkelig en oplevelse værd.

Årets gensyn var Bjarne Reuters 7.a. Den var ikke så uhyggelig som jeg huskede, men stadig rimelig creepy.

Årets vigtigste læsning er uden tvivl Den hemmelige kok der er skrevet af Mats-Eric Nilsson. Interesserer man sig det mindste for hvad man putter i kroppen, burde man læse denne bog. Mats-Eric formår at gøre e-numre spændende og interessante. Han får hevet hele den her mærkelig verden ned i øjenhøjde, så man ren faktisk har en mulighed for at forstå hvad der foregår. Samtidig er hans sprog letlæselig og underholdene. Hvis jeg skule presse en bog ned over hovedet på dig ville det  blive denne.

Årets skuffelse må jeg desværre meddele (undskyld Señor kæreste!!) har været Dokumenter vedrørende spilleren Rubashov der er skrevet af Carl-Johan Vallgren. Bogen er egentlig fint nok, den er smuk skrevet, har et udmærket plot – den ramte mig bare ikke. Og efter Señoren har snakket stolpe op og stolpe ned, om hvor fantastisk den var, så blev det altså bare en skuffelse. Jeg har dog planer om at give ham Carl-Johan en ekstra chance. Han formår jo alligevel at fastholde min opmærksomhed, så han kan da et eller andet.

Årets dårligste læseoplevelse er faktisk min sidste læste bog: Hvis det er af Helle Helle. Bogen er blevet rost til skyerne, og anmelderne har stået i kø for at smide stjerner og hjerter efter den. Den gør bare ikke noget for mig. Jeg syntes egentlig at hun aldrig kom frem til nogen brugbar pointe, og jeg kunne ikke gennemskue hvad hun ville med den her historie. Det er nok bare mig der ikke er smart nok, og jeg er sikker på at læser man historier for oplevelsens skyld og ikke indholdet er det en lækker bog. Jeg vil dog gerne have mere end sproget, til at give mig en hel og ordentlig læseoplevelse. Sådan er vi jo forskellige.

Til sidst vil jeg gerne sætte fokus på årets bedste læseoplevelse. Det er noget af en genganger for mig, men den vil altid have en hel speciel plads i mit hjerte: Watchers af Dean Koontz giver mig kuldegysninger og efterlader mig altid med et varmt hjerte. Den har i årevis været umulig at opdrive, og lige pludselig stod min far (også kaldet Daddy-o) på dørtærsklen med den i hånden – om jeg ikke liiige manglede den? JO, var svaret 😀

Fitbit Flex

Oprindeligt udgivet på min PCOS blog: Mit liv med PCOS

 

Så blev den endelig min, yay! 😀

Fitbit Flex

Fitbit Flex

Jeg har siden december sidste år, ønsket mig en Fitbit Flex. Og efter et døgn med den på, er jeg stadig totalt oppe at ringe. Specielt “sovefunktionen” har jeg glædet mig til at afprøve.  Jeg checker i hvert fald en gang i døgnet, hvor mange skridt jeg har taget. Det er vildt motiverende. Jeg kan da godt gå lidt rundt i stuen for at få antal skridt i vejret 😛

Fitbit Flex i forskellige farver

Fitbit Flex i forskellige farver

Min første tanke da jeg pakkede den ud i går: Det var da godt nok en kluntet armbånd! Men jeg har allerede vænnet mig til den. Arbåndet vejer absolut ingenting og er lavet af noget blødt og behageligt gummi. Selve softwaren der er tilknyttet, er ret naturligt bygget op.

PC programmet til Fitbit'en

PC programmet til Fitbit’en. I kommer ikke til at se nogen pæne resultater i dag. Sidder i sofaen hele dagen, pænt doped på smertestillende. Bare at skrive dette indlæg er smertefuldt. Lorte skulder 😛

Eneste to umiddelbare minusser jeg kan finde er deres madlognings system og skridttællerens præcision. Maden er svær at finde rundt i, efter min ydmyge mening. Jeg ville logge et æble og jeg måtte scrolle rundt, før jeg kom forbi alle de kunstige ting der indeholdte æble. Seriøst? Så jeg dropper nok den del og benytter mig af min velkendte Madlog.dk. Og skridttælleren er vist rimelig generøs i målingen af antal skridt. Men det kunne godt være fordi jeg ikke har målt mine egne skridt og tastet dem ind i systemet. Det må jeg få kikket på 🙂

Alt i alt er jeg vildt imponeret over kvaliteten i forhold til prisen. Jeg måtte slippe lidt under 800 kr inklusiv levering. Og jeg tror at jeg får rigtig god gavn af de penge. Selv om jeg pt. sidder i mit eget personlige smerte helved, overvejer jeg stadig hvordan jeg får skruet op for antallet af skidt, så jeg får bevæget mig bare en smule. Så jeg regner med at den bliver en stor motivations faktor for mig i fremtiden.

Kender jeg andre med en Fitbit, så man kan få sig lidt konkurrence inde på appen?

 

 

PCOS forsøg på Herlev Hospital: Part I

Jeg har i afmagt tilmeldt mig et forsøg på Herlev Hospital. Det er til dels fordi jeg er ved at være ret desperat efter et “normalt” liv, men absolut også fordi jeg syntes det er vildt vigtigt at få noget mere viden om PCOS. Jeg har haft min diagnose i snart tre år og jeg kan ikke rigtig finde ud af hvordan jeg skal takle det.

Psykisk har jeg aldrig haft det bedre og dette skyldes nok mest min kostændring. Men også min nye viden om min sygdom, har bidraget til en klar forbedring af mit humør. Nu er jeg ikke længere fed og doven, nu er jeg insulinresistent og har ingen mætheds fornemmelse. Den viden har virkelig gjort mig stærk i forhold til hvad jeg tror folk går og siger om mig. Endelig er jeg kommet frem til at det rager mig en høstblomst hvad “de” syntes. For de kender ikke min historie eller min sygdom. De ser bare en kvinde på 100+ kg, ikke så meget andet.

Fysisk derimod, er jeg helt slået ud. Ved kost ændringen har jeg virkelig fået fokus på hvordan min krop reagerer, specielt når jeg ikke har det godt. Og det er så frustrerende at alt jeg spiser skal være knivskarpt. Jeg er ikke faldet af vognen det sidste halvandet år, jeg har ikke spist ris, pasta, korn og lignende. Alligevel er jeg totalt oppustet i kroppen efter at have spist et æble sammen med både fedt og protein. Og det gør livet ude for hjemmets fire vægge en smule anstrengende: Har jeg nu husket snack i tasken, hvis jeg går sukkerkold? Er der mad jeg kan tåle, der hvor vi skal hen? Er det muligt for mig at bestille mad på den restaurant vi lige er kommet forbi?

Da jeg fik konstateret PCOS i efteråret 2011 blev jeg sat på metformin og p-piller med forhøjet østrogen. P-pillerne har virkelig hjulpet, men dette har jeg først fundet ud af den sidste måned – efter jeg kvittede dem. Min cyster er begyndt at vokse igen. Jeg havde helt glemt hvor smertefuldt det er. Metforminen derimod er det værste jeg nogensinde har udsat mig selv for. Jeg lå og kastede op i et halvt år, før jeg endelig opgav at tage dem. Min fraværsprocent var oppe på 70% (utroligt jeg ikke blev smidt ud fra skolen!), alene fordi jeg ikke kunne stå ud af senge for andet end at kaste op. Jeg spiste ikke meget i den periode, alligevel tog jeg på.

Så nu vil jeg altså forsøge på det her Victoza forsøg på Herlev Hospital. Jeg håber at scanningerne, blodprøverne og alle de mange andre prøver kan hjælpe mig til at forstå den her forbandede sygdom. Og jeg har tænkt mig at blogge om hele forløbet undervejs. Nu skal jeg ind til min første samtale, hvor de skal sikre sig at jeg faktisk har PCOS. Jeg har svært ved at forestille mig at jeg ikke bliver godkendt, men man skal aldrig sige aldrig. Det møde burde tage omkring en times tid. Bliver jeg godkendt til forsøget, bliver mit andet møde en del længere: Ca. 5 timer. Her skal alle mulige slags prøver tages og jeg skal scannes. Bl.a. skal jeg også udsættes for en glukosebelastning. Det er i virkeligheden det jeg frygter allermest. For jeg ved af erfaring at jeg bliver slået ud i 14 dage, både fysisk og psykisk. Jeg har dog besluttet mig for at vende det til noget positivt. Så den dag jeg alligevel skal pumpes med sukker har jeg besluttet mig for at fejre “ondt-i-maven-dag”!

Intet er så skidt at det ikke er godt for noget – har jeg besluttet mig for 😛 Så Señor kæresten tager med mig, mest for at underholde mig, og bagefter skal vi ud og nyde en sjælden mulighed. Gammeldags vaffel is, sushi, bagerbrød osv. Jeg har besluttet mig for at vi skal afprøve Danmarks første running sushibar, Nagoya. Det er så uendelig lag tid siden jeg har fået sushi, og jeg glæder mig bare SÅ (forbandet) meget. Vi skal også en tur til Nyhavn og have en gammeldags isvaffel fra Danmarks (eftersigende) bedste vaffelbageri, Vaffelbageren. Selv ser jeg nu mest frem til jordbær og chokoladeisen. Señor kæresten derimod er mest til vaflen. Han har ikke snakket om meget andet i forbindelse med ondt-i-maven-dagen. Et tredje stop på dagen, og nok også det sidste, bliver et tur på La Glace. Og den skal ikke have for lidt: Varm chokolade og lagkage. Men ak og ve, jeg kan ikke beslutte mig for hvilken slags det skal være! Efter både sushi og is er der nok ikke plads til mere, men jeg har aldrig været på La Glace. Og dette må siges at være min eneste fornuftige anledning. Mit valgt står mellem Forårskagen, Efterårskagen, Karen Blixen kagen og H.C. Andersen kagen. Er der nogen der gider at hjælpe mig med at bestemme mig?

Jeg håber andre PCO(S) ramte kan få noget ud af mine skriverier. Forsøget tager 26 uger, så jeg burde være færdig i starten af det nye år. Jeg glæder mig virkelig til at komme igang!

Update: 6/7-2014

Efter den massive respons jeg har fået på dette indlæg, har jeg nu valgt at oprette en PCOS blog. Den kan i finde her: Mit liv med PCOS. Her vil der være en masse forskellige indlæg om alt muligt forskelligt, der alle tager udgangspunkt i livet med PCOS.

Klassiske film skal ses i sofaen

Jeg følger med på en del blogs. Jeg syntes det er en dejlig måde at få inspiration på, om det så er mad, neglelak, film eller noget helt fjerde. En af de blogge jeg følger er girls on film. For nyligt lagde de et oplæg op om Kend din klassiker. Der linkede de til en quiz med 200 klassiske film. Selv har jeg set lige under 50 film fra den liste og syntes faktisk det er lidt ærgerligt at jeg ikke har fået set flere. Så det startede en lille inspirations flamme hos mig.

Señor kæreste og jeg har så pillet lidt ved den oprindelige liste og er kommet frem til 250 film vi gerne vil se sammen i løbet af de næste par år – eller hvor lang tid det nu ellers kommer til at tage. Vi har begge set en del af filmene, men ikke sammen for nyligt – og sjovt nok har jeg set flest film efter 1980’erne og Señor kæreste har se flest film før.  Listen er ikke nødvendigvis lavet ud fra hvad der er godt eller hvad vi selv syntes er fantastisk, men derimod klassiske film som man “bare SKAL se”.

Har jeg glemt noget på den liste? Vi har selv forsøgt at være grundige og udvalgt “lidt af hvert”. Kom gerne med flere, hvis i syntes der mangler noget 😀