En smuttur i det danske

I weekenden var jeg hjemme i mit elskede Miniput Hus, og hold nu op hvor jeg trængte til et kram af både min dejlige kæreste og mine vidunderlige dyr.
Kæresten har optaget hundenes velkomst, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af uploade det her. Hvis i ved mere end mig, må i gerne skrive 😀

Jeg var desværre tvunget til at tage hjem til Danmark, fordi jeg faktisk var blevet smidt ud af Københavns Universitet. Det har været nogle utroligt stressede måneder, og der har været noget af en udfordring at holde gejsten oppe for undervisningen, når jeg ikke viste om jeg overhovedet kunne blive i Prag.

Grundlæggende er jeg blevet smidt ud, fordi jeg har dumpet en eksamen tre gange, og jeg derfor skulle søge om en 4. gangs dispensation. For 14 dage siden fik jeg så endelig meddelelsen, at mit universitets eventyr var et overstået kapitel. Heldigvis har jeg et bagland uden lige, så det var der vitterlig ingen der ville finde sig i den beslutning. KUs egen jurist og min Erasmusvejleder mente begge, at jeg skulle klage, for den udsmidning var ikke OK. Jeg havde en gyldig grund til at få dispensationen (Min partners færdselsuheld), og en god grund til ikke at kunne få fingre i en lægeerklæring (Jeg er ikke i landet grundet studieophold). Alligevel besluttede MDU (Merit- og Dispensationsudvalget) at jeg ikke kunne få dispensationen. Kæresten kunne/ville heldigvis være torvholder for mig i Danmark, og kørte Sjælland rundt (!!!) for at indsamle alverdens dokumenter. Lægeerklæringen kunne han jo af logiske grunde ikke skaffe, så jeg blev nød til at tage en flyver hjem, for at få den sk*de erklæring. Er i klar over hvad sådan en flybillet koster i sidste øjeblik? Heldigvis for mig, fik jeg økonomisk hjælp af min kære fader, så det rent faktisk kunne lade sig gøre at komme hjem.

Jeg landede torsdag eftermiddag, og blev modtaget med kys og kram af kæresten i lufthavnen. Efter verdens længste køretur, kom jeg hjem til de gladeste hunde. Jeg blev simpelthen overfaldet af dem, en efter en, jeg har stadig blå mærker til at bevise det 😛 Det var bare den bedste velkomst!

Jeg havde lige været til min første eksamen om onsdagen, og jeg havde en midterm aflevering om fredagen, så jeg havde stadig en del skole relaterede ting om ørene. Dette betød at jeg egentlig ikke havde meget tid til at nyde at være hjemme, så jeg gik ellers igang med at skrive opgave.

Fredag tog vi til min læge, og fik langt om længe den lægeerklæring. Seriøst, 150 kr for to linjer. De må tjene gode penge de læger. Efterfølgende blev jeg kørt hjem til min far, og vi tog en tur i Rødovre Centeret, og hyggede os det meste af dagen. Det blev til et par lækre vinterstøvler til mig (Tak Tus!), så jeg kan overleve vinteren i Prag. På vej hjem kørte vi forbi min farmor, det var overraske hyggeligt at se hende.
Derhjemme blev det til mere opgaveskrivning.

Lørdag tog vi ud og besøgte vores (gud)søn – og hans mor, som jeg i øvrigt lige har haft besøg af i Prag. Men jeg havde jo ikke set (gud)sønnen, så det skulle altså prioriteres. Derhjemme blev det til opgaveskrivning til langt ude på natten, med et enkelt stortudende sammenbrud. Jeg er åbenbart ikke god til konstant stress over en periode af et år. Who knew 😛 Opgaven blev afleveret kl 3 om natten.

Søndag besøgte vi min mormor og morfar. Det var mindst lige så hyggeligt som at se min farmor, men det kom nu ikke bag på mig. De er lige så vilde med min kæreste som jeg er, så samværet er utroligt nemt og hyggeligt. Resten af søndagen blev langt om længe brugt på sofaen, med kæresten, hundene og Netflix. Det trængte jeg altså virkelig til.

Mandag stod vi op kl 5, så jeg kunne nå en morgenflyver. Jeg havde nemlig undervisning i Prag, som jeg ikke rigtig kunne misse. De er ret strenge mht. fremmøde, hvilket jeg ikke er vant til , da det ikke er noget KU går så højt op i. Min dejlige kæreste sørgede for at sende klagen og en ny dispensations ansøgning afsted, imens jeg sad i flyveren.

Jeg kunne virkelig ikke været kommet igennem denne periode uden den bedste kæreste i verdenen, den bedste far i verdenen, den bedste Banana i verdenen (BFFs for life!),  og overraskende nok den bedste Erasmus koordinator og jurist i verdenen. Jeg troede aldrig jeg skulle sige noget positivt om jurister 😛 Hvad angår MDU, så har jeg virkelig ikke meget tilovers for dem. Ikke nok med at de gik imod deres egne regler, så smed de mig ud på baggrund af bacheloradgangsbekendtgørelsen (sidst jeg tjekkede, gik jeg på kandidaten) og havde ikke engang styr på deres egne datoer. Ifølge deres afvisning holdte de mødet, før de overhovedet havde modtaget al min dokumentation. Jeg må indrømme, at jeg kraftigt overvejer at stille op til det udvalg, med min erfaring fra Morbærhaven kan jeg kun have bedre styr på formalia og paragraffer end den omgang pladder.

Jeg må nok hellere fortælle, at MDU i går gav mig min 4. gangs dispensation, på baggrund af min temmelig dyre lægeerklæring. Jeg burde blive genindskrevet på KU i en nær fremtid, og kan derfor afslutte mit Erasmus ophold med nogenlunde ro i maven. Jeg har stresset rundt siden jeg startede på kandidaten, først på grund af mit Erasmus ophold, og senere pga. af den dumpede opgave. Det føles helt mærkeligt, ikke at have en kritisk deadline lige rundt om hjørnet. Jeg ved næsten ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Lige nu sidder jeg på min stamcafé, og prøver at indhente det forsømte skolearbejde. Det resulterer selvfølgelig i en blog overspringshandling 😀

Hele min krop kripler af lettelse, men jeg venter stadig på “the other shoe to drop”. Når man i den grad har kørt i højt gear så længe, er det ikke bare sådan at gearer ned. Jeg prøver, og det skal nok lykkes, men det er virkelig en underlig følelse.

Til slut vil jeg bare sige: I don’t roll over, don’t know how!

 

Advertisements

Bolig på plads

Jeg har ledt med lys og lygte efter en acceptabel  hybel i Prag. Jeg syntes egentlig ikke at jeg havde de store krav til en lejlighed, men mit budget hang ikke helt sammen med det jeg gerne ville have:

Needs

1-2 værelser

Eget bad og toilet

Eget køkken-ish

Max 30 minutter til studiet

Wants

Central placering

Møbleret

Vaskemaskine

Tæt på metro eller sporvogn

Privatliv

Stilhed

Førstesal eller højere

 

And guess what? Jeg fik det hele 😀 Jeg må godt nok ligge 650 kr mere end jeg havde budgetteret med, men jeg syntes at det er det værd. Jeg mener, se lige den beliggenhed 😀

Det ligger 28 minutters gå-gang fra studiet, så jeg behøver ikke engang at tage det offentlige! Gåturen til studiet går lige igennem en af Prags smukke parker. Og skulle jeg have lyst til at tage det offentlige, så tager det mig under 20 minutter. Hvor perfekt er det lige?

Her kommer lige et par billeder af lejligheden.

Først stuen.

Køkkendelen af stuen.

Soveværelset. Jeg er helt vild med de vinduer. Der er bare så meget lys. Der er også et skab til mit tøj i dette værelse.

Et helt almindeligt, fint badeværelse.

Se, vaskemaskine! Jeg er bare SÅ glad 😛

Udsigten fra lejligheden. Så vidt jeg kan google mig frem til, så er udsigten væk fra byen, ud over et ret stort, grønt område.

I kan i øvrigt se lejligheden på Airbnb, hvor jeg har lejet den igennem.

Jeg havde skrevet med adskillige mennesker på Airbnb for at finde en lejlighed. Men enten ville de ikke udleje deres lejligheder, fordi jeg skulle bo der i fem måneder, eller også steg prisen pludselig voldsomt, når de opdagede at det drejede sig om fem måneder. Jeg havde i flere tilfælde også svært ved at få svar ud af folk.

Men så støtte jeg på Honza og hans lejlighed. Hold nu op, hvor har det bare været nemt. Han svarer på ALLE mine mærkelige spørgsmål inde for 10 minutter og han er bare så høflig og så venlig. Han har dog advaret mig om, at der potentielt kan gå en istandsættelse af bygningen i gang, imens jeg bor der. Det tager jeg nu i stiv arm. Jeg mener, se lige engang:

 

Jeg er svært begejstret.

Et positivt forsøg: Del I

Dagens tre ting jeg er taknemmelig for:

1. Min dejlige kæreste, der giver mig plads til at udvikle og reparere mig selv.

2. Mine skønne hunde, der får mig til at grine hver evig eneste dag.

3. Mine vidunderlige venner. Tænk at de stadig holder ved skøre mig. ❤

 

Positive 1

 

Dagens positive episode:

Jeg har i dag været ude og besøge en god veninde, lad os kalde hende Tante C. Hun er en af de eneste veninder jeg har, som har produceret børn. Jeg havde på forhånd forhørt mig om ungernes forhold til hunde, og spurgt om jeg måtte tage Balder med. Han har aldrig rigtig været i nærheden af børn, så jeg syntes jeg ville benytte muligheden for at se hans reaktioner blandt de små. Det så hun intet problem i, så ham tog jeg da med.
Og hold nu op en succes det var! Han blev udsat for bange børn (hvilket de hurtigt kom sig over), skrigende børn, nysgerrige børn, krævende børn og børn der kastede en bold lige i hovedet på ham (det er nemt at tro at hunde griber alle bolde der bliver kastet efter dem, når man stadig har en alder hvor man sover til middag!) og han tog det i stiv arm. Jeg er bare så stolt af min lille vaps. Han knurrede ikke en eneste gang, han gøede ikke og han snappede ikke efter nogen når det hele blev for overvældende. Næh, han krøb da bare op i skødet på mig, så kunne jeg vel tage mig af det. 😀
Så snart vi kom hjem, kravlede han træt op af trappen, op i sengen og lagde sig til at sove under dynen. Det var noget af en oplevelse for alle mand. Balder blev totalt stimuleret, det gjorde jeg egentlig også – og ungerne lærte noget om fremmede/nye hunde. Jeg syntes godt jeg kan gå i seng, med følelsen af at dagen har været en sejer.

Hvad ville du gøre, hvis du ikke var bange?

Madbanditten fejre hendes to år som selvstændig med et fint lille indlæg, hvor hun fortæller om beslutningen om at springe ud som selvstændig. I den forbindelse kikker hun tilbage på et gammel indlæg hun kalder for “Hvad ville du gøre, hvis du ikke var bange”? Hun tog jo netop beslutningen, om at gøre alt det hun ville ønske hun turde.

Og det fik mig jo så til at tænke; Hvad ville jeg gøre, hvis jeg ikke var bange? Og svaret overraskede mig faktisk. Intet.

Jeg lever lige præcis det liv jeg ønsker mig. Selvfølgelig har jeg drømme for fremtiden, heldigvis. Men jeg lever det liv som jeg ved kan føre mig derhen. Det var et brag af en oplevelse, at opdage jeg ikke ville leve anderledes end jeg gør – hvis altså bare jeg turde. Jeg har ellers altid været utrolig eventyr lysten og meget spontan. Jeg mener, hvem fa’en siger sin lejlighed op og tager på højskole og ud og rejse til Guatemala, uden et ordentlig sikkerhedsnet til at fange en når det går galt? Eller fem år senere gør det samme og flytter til Mexico fordi ens søster er højgravid, og det vil man da gerne være med til? Svaret er mig. Bare fordi… Eller bare fordi jeg ikke vil fortryde alt det, jeg ikke fik gjort.

Med de erfaringer i baggagen har jeg langt om længe indset at det er et menneske jeg gerne vil være, men jeg også må kikke på fremtiden hvis jeg vil opnå noget i mit liv. F.eks. vil jeg gerne rejse meget og jeg vil også gerne bo et sted uden naboer. For at opnå det, er jeg nød til at finde nogle penge. Og for at finde pengene, er jeg nød til at få mig en uddannelse. Jeg har nemlig prøvet alle slave jobsne, fra opvasker og Mc D til 7/eleven og rengøring. Og det giver bare ikke nogen penge.

Så her er jeg, på mit studie jeg slet ikke var klar over var mit drømme studie da jeg søgte. Det var mit fjerde valg, og jeg er så glad for at KEA ikke ville have mig og jeg aldrig nåede at få taget det sidste fag jeg manglede for at komme ind på de andre søgte studier. Jeg mener, hvem har brug for tysk på A niveau? Ikke mig, for jeg er endelig endt på rette hylde ude på det Informationsvidenskabelige Akademi.

Hvad angår boligsituationen, så er den jo kun midlertidig. Der er heldigvis lys forude, og med tanke på at jeg gør alt hvad jeg kan for at bedre mine fremtidsudsigter, kan jeg simpelthen ikke kaste mig ud i mere i øjeblikket. Og det er altså en vidunderlig følelse at sidde tilbage med. Så Madbanditten skal have en stor tak for at ruske op i mit tanke mylder. Det er vidunderligt at vide at man er på rette spor, specielt når man lige glemte det et øjeblik 😀

Hvad ville du gøre?

I’m baa-aack…

Jeg har simpelthen været så nervøs for om jeg kunne bestå en af mine eksamener ude på IVA. For at være ærlig har jeg ikke lagt al det arbejde i det som jeg burde. Jeg syntes faget var kedeligt og underviserne var ikke synderlig inspirerende. Og desværre er den hel af mig som kunne bullshitte sig igennem folkeskolen, fuldstændig druknet på HF. Jeg kvittede mine mange misbrug, og med det røg der en stort del af min “selvtillid” eller min selv-illusion, som jeg hellere vil kalde det. Og så er det sgu svært at tro man bare kan det hele 😀 Well, back to the point: I’m baa-aack 😀 Jeg scorede sgu et syv tal til den eksamen jeg var bange for at dumpe! En stor del var helt sikkert den hjælp jeg fik af en med-studerende. Men det er helt sikkert også fordi jeg er ved at få fodfæste igen. Og jeg har virkelig savnet mig selv 😀

60 ECTS down, 240 to go

En tur på Bellahøj kræmmermarked

Vi har været en tur på kræmmermarked hele dagen. Det var vildt hyggeligt på trods af børn og popduller 🙂

Der var virkelig meget skrammel at kikke igennem, det er lige mig! Vi havde været på kræmmermarkedet i tre minutter, da jeg faldt over mit første fund: Bjarne Reuters “7. A” som sjovt nok har været i mine tanker her på det sidste. Så den måtte jeg bare eje og jeg glæder mig til at genlæse den.

Både Señor kæreste og jeg er helt vild med kammerstager i messing. Dem var der virkelig ikke mangel på. Vi begrænsede os til to, en der var magen til en der stod derhjemme og en der bare var smuk. De blev indkøbt til den nette sum af 40 kr. for begge to. Det var vist ikke dem der væltede dagens budget. 😀

Dagens bedste køb må stå mellem min fine nye lommelærke og Raadvad rugbrødsskæren (aka. vores nye kogebogs holder -specielt til vores LCHF bøger), jeg er svært begejstret for begge dele.

Señor kæreste er altid på jagt efter chili spegepølse, så han fandt da også lidt forskelligt i dag.

Alt i alt var det en dejlig dag i hyggeligt selskab. Det bliver ikke sidste gang det bliver afprøvet. Der er nemlig,marked i Roskilde om 14 dage. Måske vi er så heldige at Eg vil med på den tur. Det kunne være hyggeligt.

Dagens samlede indkøb

Dagens samlede indkøb

Så har foråret for alvor ramt mig

Jeg haft en af de sjældne, helt perfekte, morgener. En af de dage hvor det er lykkedes at komme 5 minutter tidligere ud af døren end planlagt. Jeg fik oven i købet både nået et langt bad, sætte hår, orden make up og et dejligt morgenmåltid.
Jeg fik et ordentlig kompliment på vej til bussen, der næsten fik mig til at rødme. Og bus og tog passede bare perfekt sammen og folk var søde, smilende og venlige i den offentlige trafik – det er ellers en sjældenhed.
Selv om vejret er ret gråt i dag, føler jeg at jeg sidder midt i årets første solstråle. Jeg har lyst til at “lave noget”. De sidste par dage har jeg fået bagt, lavet pandekager, vasket op (hvilket efterhånden er blevet en sjældenhed), gjort rent og ryttet op på computeren.
Og så nyder jeg “de sidste dage” med Freya, min labrador. Hun har haft et par tilbagefald i sin sygdom (hjernen spiller pus med hendes krop), dog er hun endnu engang er i bedring. Jeg er oprigtigt bekymret for om hun står til en aflivning i den nærmeste fremtid. I starten var jeg ulykkelig, nu har jeg så småt forliget mig med tanken. Jeg ser virkelig ikke frem til den dag det bliver en nødvendighed at aflive hende, men jeg formår at værdsætte den tid jeg har tilbage med hende. Nyder de små øjeblikke. Og det har måske smittet af på resten af mit liv. Jeg er begyndt at “leve” på en helt anden måde end jeg plejer. Det er ret afslappende ❤

Blomstring

En jakke, der betyder så meget…

Jeg ved ikke helt hvordan en jakke kan betyde så meget men det gør den nu engang.

Everest Down Parka

Everest Down Parka

Jeg var hjemme hos min far og hans kone i dag. Han bemærkede at min “vinterjakke” måske ikke er så vinteregnet igen. Det kunne han ikke rigtig ha’ siddende på sig, så han slæbte mig med i Glostrup Centeret for at købe mig en ny en af slagsen. Det blev til en vild dejlig Everest jakke som jeg er utrolig glad for. Nu kan jeg faktisk overtales til en længere gåtur ud i det kolde vejr. Den dækker rumpen, så det er faktisk muligt for mig at have rygsæk/skoletaske på ryggen uden at den trækker jakken op ad ryggen. Det glæder mig virkelig 😀

Men det er kun halvdelen af glæden. Altså at få en lækker vinterjakke der kan holde langt ud i fremtiden. Den anden del trækker spor tilbage til sidste efterår. Señor kæreste og jeg gik på vinterjakke jagt, da jeg var vokset ud af den anden. Altså bogstaveligtalt – jeg var blevet så tyk at jeg var nød til at trække maven ind for at kunne lyne jakken. Vi var i Field, på Fisketorvet, i Glostrup Centeret og i Spinderiet. Og INGENSTEDER var det muligt for mig at lukke en jakke. Jeg opdagede hurtigt at kvindejakkerne kun gik til størrelse 42 – og det var meget få steder der gik så højt op i størrelserne. Så jeg kikkede kun i herre afdelingerne. Og stadigvæk var der intet held. Min selvtillid fik et ordentlig hak og tror i virkeligheden jeg brød sammen efter flere dages søgen. Jeg opgav at finde en vinterjakke (Jep, det blev en virkelig kold vinter!) og gik derefter til lægen for at få mig noget professionel hjælp til et fornuftigt og varrigt vægttab. Det gik ikke synderlig godt, den oplevelse kan i læse mere om her.

Det jeg prøver at sige er vist bare at dagen i dag har været en STOR sejer for mig. Den første butik vi gik ind i var der bid, ovenikøbet var der jakker der var for store til mig. Yay, en heeeelt anden følelse end den jeg stod med forrige år 😀