Om at være positiv

Jeg er blevet inspireret af denne Ted Talk af Shawn Achor.

Grundlæggende mener han at vi har lært, at vi bliver lykkelige mennesker når vi opnår succes – og at vi har fået dette helt galt i halsen. Han påstår at vi opnår succes, når vi ER lykkelige. Det er jeg sådan set enig i, men det er ikke det jeg finder inspirerende. Det som fangede min opmærksomhed, er hans påstand om at vi kan programmere hjernen til at være mere positiv på bare 21 dage. Han siger:

 

Nedskriv 3 ting hver dag, som man er taknemmelig for.
Nedskriv en episode om dagen, der har været en positiv oplevelse og som er sket inde for de sidste 24 timer.
Dyrk motion.
Mediter.
Random acts of kindness/gode gerninger.

 

Jeg gør allerede hvad jeg kan på “kindness” delen, og jeg går rigtig meget (det skal forestille at gå ind under motion 😛 ) til hverdag. Men mon ikke jeg kunne finde noget der giver mig sved på panden? Det vil jeg i hvert fald forsøge. Jeg har aldrig for alvor mediteret, men det burde jeg da kunne finde ud af. Jeg går jo trods alt på en informations specialist uddannelse, mon ikke jeg kan finde informationen et eller andet sted på nettet? 😉

De sidste to punkter er dem jeg finder mest spændende i denne sammenhæng. At nedskrive positive oplevelser og minde sig selv om alt det positive man har i sit liv. Mon ikke vi alle kunne bruge den påmindelse? Jeg ved i hvert fald at jeg kunne.

Så nu vil jeg eksperimentere lidt. Bloggen vil som udgangspunkt blive brugt som “dagbogen”, hvor i mine daglige udfoldelser vil blive nedskrevet. Jeg kan dog sagtens springe en dag over, hvis jeg syntes det går hen og bliver for personligt. Hvis i ønsker at følge lidt med i mit forsøg, så må i lige selv hoppe ind og checke op på dagens indlæg, for jeg syntes ikke nødvendigvis at så personlige blogindlæg hører til på Facebook. Første opslag vil dog blive smidt op lige efter jeg har delt dette indlæg, også på Facebook..

Jeg er meget spændt på om dette kan rykke ved min opfattelse af hverdagen, og om man virkelig kan blive et mere positivt menneske på bare 21 dage. Jeg har i hvert fald tænkt mig at forsøge. 😀

 

Being positive

Advertisements

Noget om no-buy

Et af mine mange nytårsforsætter var mere velvære i løbet af 2014. Og det var nok det forsæt der lykkedes aller bedst, måske lidt for godt – hvis jeg selv skal sige det. 😛

For et par år siden bestod mit dullegrej af en hårkur på badeværelset, og en mascara og lidt øjenskygge gemt væk i soveværelset. Nu fylder min makeup alene, tre mindre Ikea skuffer og mit dullegrej bestående af parfume, cremer, kure og olier fylder 2-3 hylder på badeværelset. Dog godt hjulpet afsted af en månedlig levering fra Goodiebox og 2014’s Matas Advent og Lux julekalendere og en enkelt tur i Normal. Jeg tror godt jeg kan sige at de fleste penge jeg havde i overskud sidste år, gik til enten dullegrej eller bøger. Og hold nu op en fest det var. Aldrig i mit liv har jeg prøvet at bruge penge på mig selv på den måde. Det var dejligt at få afprøvet, for slet ikke at snakke om den velvære det giver at bruge alle disse produkter. Men nu må det vist være nok. Jeg har derfor lovet mig selv at bruge produkterne op, før jeg køber nye. Uanset hvor lækkert tilbudene må være.

Keep calm and no buy

Jeg har været så heldig at blive inviteret til UK til sommer med min skønne veninde, Yngsten. Men for at være helt ærlig, er finanserne ikke helt til det. Så hvad gør man? Man skærer da helt ind til benet 😀 Det vil sige, ingen køb af makeup og neglelak, ingen køb af bøger, og helst ingen køb af unødvendigheder som Cola Zero og chokolade. Det sidste ved jeg allerede nu bliver umuligt at overholde når eksamenerne kryber op på mig, men jeg kan da i hvert fald gøre en indsats til hverdag.

Så nu er det altså no-buy frem til sommerferien. Det bliver noget af en udfordring efter den shoppingfest jeg har haft mig. Men jeg burde nu altså også havde fået fyldt godt op i depoterne. Og så må man sige at guleroden ikke bliver meget bedre, end at tage en tur rundt i UK med en sød veninde!

Bøgerne i 2014

Et af mine nytårsforsæt (som altid åbner linkene op i nye faner) var vist at få læst mere end det foregående år, og jeg må en vis stolthed i stemmen sige at det lykkedes. Jeg triplede mit oprindelige mål, der lød på en (ikke-skolerelateret) bog om måneden. Jeg kom op på 36 bøger i løbet af 2014, hvilke jeg fik læst kan du se her.

Jeg vil dog fremhæve et par enkelte, som virkelig påvirkede mig på den ene eller anden måde.

Årets bedste overraskelse må være En mand der hedder Ove, skrevet af Fredrik Backman. Jeg tror ikke jeg har grint så meget i min læsning, siden første gang jeg læste Kærlighed ved første hik – som jeg i øvrigt stadig genlæser med jævne mellemrum.

Årets største forventninger der blev indfriet er uden tvivl Lena Dunhams Not That Kind of Girl. Hun er blevet min nye helt i år. Hun er simpelthen så ærlig, at jeg ligner en løgner til sammenligning 😛 Hendes beskrivelse af hendes helt egen verden er lige i skabet. Hun fremstår underlig, skæv og seriøst psykisk syg – og alligevel formår hun at storme frem på karriere fronten. Hun er virkelig en inspiration. I øvrigt er hendes bog nok den flotteste jeg nogen sinde har stået med i hænderne. Virkelig en oplevelse værd.

Årets gensyn var Bjarne Reuters 7.a. Den var ikke så uhyggelig som jeg huskede, men stadig rimelig creepy.

Årets vigtigste læsning er uden tvivl Den hemmelige kok der er skrevet af Mats-Eric Nilsson. Interesserer man sig det mindste for hvad man putter i kroppen, burde man læse denne bog. Mats-Eric formår at gøre e-numre spændende og interessante. Han får hevet hele den her mærkelig verden ned i øjenhøjde, så man ren faktisk har en mulighed for at forstå hvad der foregår. Samtidig er hans sprog letlæselig og underholdene. Hvis jeg skule presse en bog ned over hovedet på dig ville det  blive denne.

Årets skuffelse må jeg desværre meddele (undskyld Señor kæreste!!) har været Dokumenter vedrørende spilleren Rubashov der er skrevet af Carl-Johan Vallgren. Bogen er egentlig fint nok, den er smuk skrevet, har et udmærket plot – den ramte mig bare ikke. Og efter Señoren har snakket stolpe op og stolpe ned, om hvor fantastisk den var, så blev det altså bare en skuffelse. Jeg har dog planer om at give ham Carl-Johan en ekstra chance. Han formår jo alligevel at fastholde min opmærksomhed, så han kan da et eller andet.

Årets dårligste læseoplevelse er faktisk min sidste læste bog: Hvis det er af Helle Helle. Bogen er blevet rost til skyerne, og anmelderne har stået i kø for at smide stjerner og hjerter efter den. Den gør bare ikke noget for mig. Jeg syntes egentlig at hun aldrig kom frem til nogen brugbar pointe, og jeg kunne ikke gennemskue hvad hun ville med den her historie. Det er nok bare mig der ikke er smart nok, og jeg er sikker på at læser man historier for oplevelsens skyld og ikke indholdet er det en lækker bog. Jeg vil dog gerne have mere end sproget, til at give mig en hel og ordentlig læseoplevelse. Sådan er vi jo forskellige.

Til sidst vil jeg gerne sætte fokus på årets bedste læseoplevelse. Det er noget af en genganger for mig, men den vil altid have en hel speciel plads i mit hjerte: Watchers af Dean Koontz giver mig kuldegysninger og efterlader mig altid med et varmt hjerte. Den har i årevis været umulig at opdrive, og lige pludselig stod min far (også kaldet Daddy-o) på dørtærsklen med den i hånden – om jeg ikke liiige manglede den? JO, var svaret 😀

Dagens opdateringer til read-a-thon

Da readathon er lige så meget en social oplevelse som det er en litterær, har jeg her oprettet et opdaterings indlæg. Jeg vil redigerer i det i løbet af det næste døgn. Kl. 14.00 vil jeg starte readathon med at blive færdig med 11/22/63

King

Jeg glæder mig vildt til at komme i gang. Jeg kan i øvrigt findes herinde på Goodreads og her på Instagram 🙂

Kl 14.45 – En lidt forsinket start, men nogen gange kommer livet ligesom i vejen for litteraturen 😛

Kl 19.00 – Så er der aftensmads pause. Jeg har fået læst omkring 80 sider på fire timer. Det lyder ikke af meget, men jeg har også fået ordnet en del småting der pressede sig på. Bogen er gået ind i sin sidste, meget spændende fase og jeg kan ikke vente med at få slugt min aftensmad, så jeg kan læse videre. Jeg er indtil videre overrasket over mit fokus på at få læst. Jeg troede jeg ville sidde klistret til skærmen og de sociale medier, men det er ikke sket endnu. Det kommer nok, for jeg er i hvert fald nysgerrig efter hvordan det går rundt omkring i de danske readathon hjem.

Aftensmaden

Aftensmaden

Kl 22.30 – Så blev det tid til den anden læsepause. Hundene skulle luftes og det var et godt tidspunkt at få noget luft på. Nu vil jeg læse de sidste 50 sider jeg mangler. Bogen er simpelthen SÅ spændende 🙂

Kl 01.15 – Så blev jeg endelig færdig med min første bog. Og damn, den ramte mig. King is da bomb!! 😛 Nu skal jeg så bare finde ud af, hvad jeg så har lyst til at læse.

Kl 02.10 – Næste bog på programmet er blevet fundet frem. Det blev til Katja Spandets Argumenter for mord. Jeg har fået lavet mig lidt natmad og brygget mig noget ordentlig kaffe 😀 Så skal der læses.

Kl 05.00 – Færdig med bog nummer to. Den var ikke lige min kop te. Jeg tror jeg vil hoppe i seng med en af J. K. Rowlings Hogwarts Library bøger. Tanken er at få læst lidt mere, inden jeg simpelthen ikke kan holde øjnene åbne og må få lidt søvn. Min fantastiske Señor kæreste vækker mig i morgen formiddag, så jeg kan få det sidste ud af readathonen.

Kl 13.00 – Så blev jeg vækket med en kop kaffe, og kan liiige nå at blive færdig med min sidste bog “Quidditch Through the Ages”. Så dt vil jeg da gøre 😀

Kl 14.00 – Jeg blev færdig med min sidste bog på sekundet 😀

Opdatering for hele døgnet følger efter noget morgenmad.

Jeg fik læst to hele bøger og resten af den jeg allerede var i gang med. Samlet set kom jeg op på 485 sider over det sidste døgn. Det føles som mere.

Alt i alt var den en totalt vidunderlig oplevelse. Både på bloggen, facebook, goodreads og instagram. Specielt de to sidste var spændende at følge med i. Næste readathon bliver med flere bøger, flere snacks, flere timer (jeg vil gerne være med fra start til slut) og ingen søvn. Jeg kan næsten ikke vente.

Min første read-a-thon

I morgen (lørdag d. 18. oktober 2014) skal jeg deltage i mit aller første read-a-thon. Konceptet går i alt sin enkelthed ud på at læse i 24 timer. Selv har jeg ingen planer om at være fanatisk. Jeg har tænkt mig at læse i min fritid fra lørdag kl 14 til søndag kl 14. Dvs. mit “normale” liv fortsætter som vanlig – indkøb, mad, søvn og lufteture med hundene skal der stadig være plads til. Men ingen film, serier, venner på visit eller tur til Louisiana bliver der plads til.

Jeg glæder mig helt vildt meget 😀

Det er Dewey’s 24 hour readathon der står for arrangementet to gange om året.

dewey

Jeg har fulgt med på sidelinjen de sidste to omgange, men i år vil jeg gerne deltage. Jeg har fundet lidt bøger frem til formålet:

Jeg vil gerne blive færdig med at læse de bøger, jeg allerede er i gang med. Det drejer sig om Stephen Kings 11/22/63 og Mats-Eric Nilssons Den hemmelige kokSå har jeg været på biblioteket og hente Katja Spandets Argumenter for mord. Den har længe været på min mentale to-do liste, men jeg har bare aldrig fået lånt den på biblioteket, før nu. Til sidst er jeg dybt splittet mellem fire bøger: J.K. Rowlings The Hogwarts Library, Fredrik Backmans En mand som hedder Ove,  Carl-Johan Vallgrens Dokumenter vedrørende spilleren Rubashov og Neil Gaimans NeverwhereMin tanke er at ta’ det som det kommer, og se hvad jeg får lyst til. Måske jeg i virkeligheden slet ikke når så langt.

Man kan i øvrigt følge med på sidelinjen på Facebook her , Twitter her og Goodreads her. Skulle man have lyst til at tilmelde sig eventet, kan man gøre det her. Det er selvfølgelig ikke en nødvendighed at tilmelde sig for at deltage. Hashtagget #readathon kan bruges både til at dele sin læsning eller følge med i hvad der sker rundt omkring. Pt. er vi 800 tilmeldte, så der burde være lidt aktivitet i løbet af døgnet 😀

Top Ten Tuesday: Part X

Banana smed en af de der famøse facebook nomineringer min vej. Den kaldes for “Ten albums that have influenced me”. Jeg tænkte jeg ville komme med en begrundet version herinde.

Top Ten Tuesday: Part X

10 albums der har påvirket mig

 

I kronologisk lytte orden:

1. Lyle Lovett – Pontiac (1987)

Denne plade er den første jeg kan huske at havde lyttet til. Og den ramte (og rammer stadig) noget i mig. Albummet minder mig om at køre rundt i Mexico.

2. Tracy Chapman – Tracy Chapman (1988)


Denne plade er den første jeg kan huske at havde bedt om at få sat på pladespilleren. Jeg kan ikke havde været mere end 5 eller 6. Albummet har været en genganger hele mit liv.

3. Bryan Adams – So far so good (1993)


Dette var den første CD jeg huske at havde sat på af mig selv.

4. Backstreet Boys – Backstreet Boys (1996)


Dette var min første ønskede CD. Jeg fik den i julegave eller fødselsdags gave i 1996. Jeg lå i timevis på min seng og hørte den på repeat. Jeg var hårdt ramt af BSB feberen i ’96-’99. Jeg kan stadig godt få et nostalgi trip og lytte til BSB. Dette album tændte for alvor en nysgerrighed efter god musik (ja, vi kan godt blive enig om dette ikke ligefrem er et mesterværk!) og dermed hjalp mig ud på en musikalsk rejse.

5. Dizzy Mizz Lizzy – Dizzy Mizz Lizzy (1994) 


Min redning! Dizzy gav mig smag for andet end sukkersøde pop-tunes.

6. Red Hot Chili Peppers – Californication (1999)


Min første kæreste Anders boede på værelse (på efterskolen) med Tupu og den anden Anders. Vi faldt i søvn til denne plade hver aften i flere måneder. Jeg syntes stadig det er et fantastisk album!

7. Korn – Life Is Peachy (1996)


Efter mit første (korte) forhold skulle der prøves grænser af, og hvad bedre end hård rock? Først senere i mit liv stødte jeg på rigtig metal. Men for mit 15-årige pigehjerte var dette tilpas rebelsk 😀 Korn var også adgangsbilletten til mit højt elskede “New Metal”, som er det jeg ellers lytter mest til i dag.

8. Disturbed – Believe (2002)


Believe er indbegrebet af min “become of age” periode. Når jeg tænker på Bornholm, tænker jeg på dette album. Og jeg nyder stadig at rocke herhjemme med albummet på fuld skrue. 

9. Fort Minor – The Rising Tied (2005)


Jeg ønskede mig egentlig kun dette album fordi det var et sideprojekt af Mike Shinoda fra Linkin Park. Det blev revolutionerende for mig. Pludselig var hip-hop ikke længere en fjern planet, med en del af min musik samling. 

10. Intelligent Pushing – (r)Evolution (2009)


Bandet kommer fra Albertsund og det var der jeg stødte på dem. Jeg tror at dette album var med, da begyndelsen på enden ramte mig. Med dette album i hånden spurgte jeg mig selv, om jeg levede det liv jeg ønskede mig. Svaret var et klart nej.

Hvad ville du gøre, hvis du ikke var bange?

Madbanditten fejre hendes to år som selvstændig med et fint lille indlæg, hvor hun fortæller om beslutningen om at springe ud som selvstændig. I den forbindelse kikker hun tilbage på et gammel indlæg hun kalder for “Hvad ville du gøre, hvis du ikke var bange”? Hun tog jo netop beslutningen, om at gøre alt det hun ville ønske hun turde.

Og det fik mig jo så til at tænke; Hvad ville jeg gøre, hvis jeg ikke var bange? Og svaret overraskede mig faktisk. Intet.

Jeg lever lige præcis det liv jeg ønsker mig. Selvfølgelig har jeg drømme for fremtiden, heldigvis. Men jeg lever det liv som jeg ved kan føre mig derhen. Det var et brag af en oplevelse, at opdage jeg ikke ville leve anderledes end jeg gør – hvis altså bare jeg turde. Jeg har ellers altid været utrolig eventyr lysten og meget spontan. Jeg mener, hvem fa’en siger sin lejlighed op og tager på højskole og ud og rejse til Guatemala, uden et ordentlig sikkerhedsnet til at fange en når det går galt? Eller fem år senere gør det samme og flytter til Mexico fordi ens søster er højgravid, og det vil man da gerne være med til? Svaret er mig. Bare fordi… Eller bare fordi jeg ikke vil fortryde alt det, jeg ikke fik gjort.

Med de erfaringer i baggagen har jeg langt om længe indset at det er et menneske jeg gerne vil være, men jeg også må kikke på fremtiden hvis jeg vil opnå noget i mit liv. F.eks. vil jeg gerne rejse meget og jeg vil også gerne bo et sted uden naboer. For at opnå det, er jeg nød til at finde nogle penge. Og for at finde pengene, er jeg nød til at få mig en uddannelse. Jeg har nemlig prøvet alle slave jobsne, fra opvasker og Mc D til 7/eleven og rengøring. Og det giver bare ikke nogen penge.

Så her er jeg, på mit studie jeg slet ikke var klar over var mit drømme studie da jeg søgte. Det var mit fjerde valg, og jeg er så glad for at KEA ikke ville have mig og jeg aldrig nåede at få taget det sidste fag jeg manglede for at komme ind på de andre søgte studier. Jeg mener, hvem har brug for tysk på A niveau? Ikke mig, for jeg er endelig endt på rette hylde ude på det Informationsvidenskabelige Akademi.

Hvad angår boligsituationen, så er den jo kun midlertidig. Der er heldigvis lys forude, og med tanke på at jeg gør alt hvad jeg kan for at bedre mine fremtidsudsigter, kan jeg simpelthen ikke kaste mig ud i mere i øjeblikket. Og det er altså en vidunderlig følelse at sidde tilbage med. Så Madbanditten skal have en stor tak for at ruske op i mit tanke mylder. Det er vidunderligt at vide at man er på rette spor, specielt når man lige glemte det et øjeblik 😀

Hvad ville du gøre?

Top Ten Tuesday: Part IX

pcos cover

September er udnævnt til PCOS Awareness month i USA. Det syntes jeg faktisk er en rigtig god mulighed for at sprede budskabet om denne mystiske sygdom. PCOSen fylder i øvrigt meget i mit liv i øjeblikket. Så her er…

Top Ten Tuesday: Part IX

10 grunde til at PCOS sucks

 1. Cyster. PCO er jo grundlæggende PolyCystisk Ovarie, eller på dansk: Flere cyster på æggestokkene. Og damn, det gør ondt når de vokser eller springer. Det er noget af en oplevelse.

2. Overvægt. Jeg har siden mine spæde teenage år kæmpet en brav kamp mod de overflødige kilo. Før jeg fik konstateret PCOS forstod jeg ikke hvor kiloene kom fra, for jeg syntes faktisk at jeg spiste rigtigt. Who knew at frugt er som gift for mig.

3. Acne. En ting er at man i teenage årene har det i ansigtet, noget andet er at være tredive og have plamager på bryst eller ryg. Jeg er heldigvis ikke så slemt ramt som mange andre kvinder med PCOS, det gør nu ikke bumserne mere attraktive.

4. Hår. Hår f*cking alle vegne. Hvor feminin føler man sig lige med overskæg? Hvilket selvfølgelig fører til….

5. Forhøjet mandlig kønshormon. Prøv lige at overvej det engang. Man producerer simpelthen for meget mandlig kønshormon, hvilket selvfølgelig betyder at man også producerer for lidt østrogen. Og det piller virkelig ved både psyken og fysikken.

6. Depression. Fordi der er en ubalance i hormonerne, påvirker det MANGE forskellige hormoner – også dem der regulerer humøret.

7. Insulinresistent. PCOS minder på nogle enkelte områder om diabetes. Specielt insulinniveauet er det samme (eller kan i hvert fald være det) hvilket i mit tilfælde betyder, at jeg ikke kan tåle det de kalder for hurtige kulhydrater eller fødevarer med et højt Glykæmisk Indeks (også kaldet GI).

8. Konstant fokus på ALT der bliver indtaget. Jeg er stor forbruger at Madlog for at holde øje med kalorieindtaget og protein/fedt/kulhydrat fordelingen. Alt bliver nøje vejet og noteret. Det er virkelig udmattende altid at holde øje med alt der ryger i munden. Øv altså.

9. Fordømmelse. Jeg ved ikke hvor mage gange i mit liv jeg er blevet tvunget til at forsvare enten min vægt eller min personlighed. “Hvorfor gør du ikke bare noget ved den vægt, det kan da ikke være svært”. Eller, “Hvorfor er du ikke en rigtig pige, sådan kan man (som kvinde) ikke tillade sig at opføre sig”. Til dem kan jeg kun sige: Rend mig. Jeg gør hvad jeg kan, med hvad jeg har.

10. Usikkerheden. Fordi det er en ukendt sygdom (og først for nyligt har fået nationale retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen) ved lægerne simpelthen ikke hvad de skal stille op med os. Vi bliver kastet rundt i systemet af læger der ikke interesserer sig for os. Nogle af os er så heldige, at vi bliver henvist til en brugbar gynækolog eller diætist der kan vise os vejen fremad. Men selv her er der ingen endelig løsning, og vi må alle forsøge os frem, alt efter hvad der virker for os individuelt.

Jeg kan jo kun sige at der er et hav af symptomer, dette er kun et lille udsnit – de symptomer jeg selv er hårdest ramt af. Jeg ved f.eks. at det største problem de fleste PCOS ramte kvinder lider af er barnløshed. Men fordi jeg (heldigvis) ikke ønsker mig børn, er dette ikke kommet på min liste.

Jeg er på ingen måde professionel, så jeg kan sagtens havde fået noget galt i halsen og refererer ukorrekt. Hvad denne liste betyder for mig, er dog de små som store gener det giver i min hverdag.

PCOS Awareness month

PCOS Awareness month

Kill Bill nail art

På facebook har vi hashtagget (og gruppen) MandagsMani. Hver uge kommer der et nyt tema, der så skal ligges op om mandagen (Surprice 😛 ). Det er altid frivilligt at deltage, alt efter tid, lyst og inspiration. Denne uge var temaet film og serier. Og det kan jeg jo ikke lade min næse gå forbi. Efter en masse idéer og en masse tvivl, besluttede jeg at gå efter Kill Bill. Jeg er helt tilfreds med det endelige resultat!

1-IMAG0886

Top Ten Tuesday: Part VIII

Jeg blev simpelthen ramt af et serietog ved navn Gossip Girl (halvanden sæson på et par dage), og det fik mig til at tænke: Hvilke secret shames ligger jeg inde med?

Top Ten Tuesday: Part VIII

10 “secret shames”

1. Gossip Girl. Ja, denne secret shame var jo den der fik mig til at tænke, så den skal selvfølgelig med på listen. Serien er utroligt vanedannende, og nem at have kørende i baggrunden. Jeg er nu igang med at se serien igennem for anden gang, hvilket er ret sjovt når man nu ved hvem der er Gossip Girl 🙂

Gossip Girl

Gossip Girl

 

2. 90’er musik. Og med halvfemser musik mener jeg ikke Aqua eller Britney Spears. Næh nej, jeg mener old school, Mr. Music, Euro Dance stilen. Som f.eks. denne:

 

3. Step Up. Jeg har to ord til jer: Channing Tatum. Mums!

Channing Tatum

Channing Tatum

 

4. Katte. Hvis jeg ikke havde fundet sammen med en hundegal fyr, var jeg nok endt som en underlig, alene kattedame. Ikke helt skidt, hvis i spørger mig.

5.  Backstreet Boys. Helt generelt har jeg et eller andet for boybands fra de forrige årtier. BSB har dog en hel speciel plads i mit hjerte, selv så mange år efter.

 

6. Det er vel egentlig ikke nogen hemmelighed, at jeg er ret glad for neglelak. Jeg tvivler dog på at de fleste ved, hvor galt det står til 😛

Min laksamling

Min laksamling

 

7. The O.C. Igen en mega tøse serie. Jeg kan ikke forklare det. *suk*

The O.C.

The O.C.

 

8. Dirty Dancing 2. Jeg ved faktisk ikke om jeg syntes den er så meget “shame”. Den burde bare aldrig havde fået betegnelsen Dirty Dancing – noget som helst. For den har virkelig ikke  noget med originlen at gøre, med undtagelse af at begge er danse film. Musikken i denne film er fantastisk, og så er Diego Luna med. Og han er om nogen en rigtig Lamse Bamse!

 

9. Jeg er en junkie for sladder. Det er seriøst det værste ved mig selv. Jeg prøver at gå en stor bue uden om det, for jeg bliver så hurtigt fanget af det. Det kan dog heldigvis lade sig gøre det meste af tiden – altså ikke at involvere sig i den slags.

10. Zac Efron. Jeg. Kan. Ikke. Forklare. Det.

Zac Efron

Zac Efron

PCOS forsøg på Herlev Hospital: Part III 1/2

Hvis i ikke følger med på min PCOS blog, så syntes jeg da lige i skal have en chance for også at læse den her:

Livet med PCOS

Min mening var at skrive dette indlæg dagen derpå. Men min energi og fokus har været helt af helvedes til. Dette hænger uden tvivl sammen med min angst (den der MR scanner tog ret hårdt på mig) og en masse tumult i den personlige sfære. Da dette er en PCOS blog og ikke en livsstils blog vil jeg bare sige, at mit liv har fået en ret positiv udsigt for fremtiden. Det er jo dejligt 😀

Den ene af mine positive ændringer for fremtiden er uden tvivl Victoza. Den virkning skal  jeg nok komme mere ind på i et senere indlæg.

Jeg stod op før fanden fik sko på, meget sulten og endnu mere kaffe trængende. Jeg skulle dog møde op fastende, så dette tog jeg selvfølgelig seriøst. Jeg glemte dog alt om at tage morgenurin prøve med, som jeg ellers var blevet bedt om. Det tog de heldigvis i stiv…

View original post 1,498 more words