Bolig på plads

Jeg har ledt med lys og lygte efter en acceptabel  hybel i Prag. Jeg syntes egentlig ikke at jeg havde de store krav til en lejlighed, men mit budget hang ikke helt sammen med det jeg gerne ville have:

Needs

1-2 værelser

Eget bad og toilet

Eget køkken-ish

Max 30 minutter til studiet

Wants

Central placering

Møbleret

Vaskemaskine

Tæt på metro eller sporvogn

Privatliv

Stilhed

Førstesal eller højere

 

And guess what? Jeg fik det hele 😀 Jeg må godt nok ligge 650 kr mere end jeg havde budgetteret med, men jeg syntes at det er det værd. Jeg mener, se lige den beliggenhed 😀

Det ligger 28 minutters gå-gang fra studiet, så jeg behøver ikke engang at tage det offentlige! Gåturen til studiet går lige igennem en af Prags smukke parker. Og skulle jeg have lyst til at tage det offentlige, så tager det mig under 20 minutter. Hvor perfekt er det lige?

Her kommer lige et par billeder af lejligheden.

Først stuen.

Køkkendelen af stuen.

Soveværelset. Jeg er helt vild med de vinduer. Der er bare så meget lys. Der er også et skab til mit tøj i dette værelse.

Et helt almindeligt, fint badeværelse.

Se, vaskemaskine! Jeg er bare SÅ glad 😛

Udsigten fra lejligheden. Så vidt jeg kan google mig frem til, så er udsigten væk fra byen, ud over et ret stort, grønt område.

I kan i øvrigt se lejligheden på Airbnb, hvor jeg har lejet den igennem.

Jeg havde skrevet med adskillige mennesker på Airbnb for at finde en lejlighed. Men enten ville de ikke udleje deres lejligheder, fordi jeg skulle bo der i fem måneder, eller også steg prisen pludselig voldsomt, når de opdagede at det drejede sig om fem måneder. Jeg havde i flere tilfælde også svært ved at få svar ud af folk.

Men så støtte jeg på Honza og hans lejlighed. Hold nu op, hvor har det bare været nemt. Han svarer på ALLE mine mærkelige spørgsmål inde for 10 minutter og han er bare så høflig og så venlig. Han har dog advaret mig om, at der potentielt kan gå en istandsættelse af bygningen i gang, imens jeg bor der. Det tager jeg nu i stiv arm. Jeg mener, se lige engang:

 

Jeg er svært begejstret.

Erasmus studerende!!

Damn it, jeg fik fandme pladsen!!! Jeg er totalt rundt på gulvet, det bliver så vildt spændende 😀

 

 

Nu skal jeg så bare accepteres af universitet i Prag. Jeg satser på at det kommer til at gå efter bogen, der burde ikke opstå nogen problemer her. Jeg er allerede gået i gang med at kikke på lejligheder i Prag, det har virkelig potentiale 😀 Uh, uh, uh! Jeg glæder mig så meget 😀

Erasmus studerende?

Nu har jeg afleveret min ansøgning om at komme til Prag som Erasmus student, og jeg er bare SÅ spændt 😀 Jeg ved at vi er flere om de pladser der er, så jeg har ingen anelse om jeg har en chance for at komme afsted. Men nu er det altså gjort. Det er min eneste prioritering, for jeg har simpelthen forelsket mig i idéen om at komme på Charles Universitetet. De har alle de rigtige fag til mig, pakken er perfekt. Det er en relativ billig by at bo i, og jeg vil have mulighed for at se både kæreste og hundene i løbet af de fem måneder et semester tager. Iiih, jeg SKAL simpelthen bare have den plads 😀 Kryds lige fingre, ikk? Jeg burde få svar d. 14. marts.

Erasmus+

Et positivt forsøg: Del II

Dagens tre ting jeg er taknemmelig for:
1. Min fantastiske, spændende studie.
2. At jeg rent faktisk har fundet noget, som jeg har lyst til at bruge resten af mit liv på.
3. At blive intellektuelt stimuleret på daglig basis.

Dagens positive episode:
Jeg havde egentlig planer med Baben, men hun aflyste i sidste øjeblik. Så dagen blev i stedet brugt på sofaen, enten sovende eller med serie kørende. Det var virkelig lækkert at få mulighed for at lade lidt op på de slatne batterier 🙂

Et positivt forsøg: Del I

Dagens tre ting jeg er taknemmelig for:

1. Min dejlige kæreste, der giver mig plads til at udvikle og reparere mig selv.

2. Mine skønne hunde, der får mig til at grine hver evig eneste dag.

3. Mine vidunderlige venner. Tænk at de stadig holder ved skøre mig. ❤

 

Positive 1

 

Dagens positive episode:

Jeg har i dag været ude og besøge en god veninde, lad os kalde hende Tante C. Hun er en af de eneste veninder jeg har, som har produceret børn. Jeg havde på forhånd forhørt mig om ungernes forhold til hunde, og spurgt om jeg måtte tage Balder med. Han har aldrig rigtig været i nærheden af børn, så jeg syntes jeg ville benytte muligheden for at se hans reaktioner blandt de små. Det så hun intet problem i, så ham tog jeg da med.
Og hold nu op en succes det var! Han blev udsat for bange børn (hvilket de hurtigt kom sig over), skrigende børn, nysgerrige børn, krævende børn og børn der kastede en bold lige i hovedet på ham (det er nemt at tro at hunde griber alle bolde der bliver kastet efter dem, når man stadig har en alder hvor man sover til middag!) og han tog det i stiv arm. Jeg er bare så stolt af min lille vaps. Han knurrede ikke en eneste gang, han gøede ikke og han snappede ikke efter nogen når det hele blev for overvældende. Næh, han krøb da bare op i skødet på mig, så kunne jeg vel tage mig af det. 😀
Så snart vi kom hjem, kravlede han træt op af trappen, op i sengen og lagde sig til at sove under dynen. Det var noget af en oplevelse for alle mand. Balder blev totalt stimuleret, det gjorde jeg egentlig også – og ungerne lærte noget om fremmede/nye hunde. Jeg syntes godt jeg kan gå i seng, med følelsen af at dagen har været en sejer.

Om at være positiv

Jeg er blevet inspireret af denne Ted Talk af Shawn Achor.

Grundlæggende mener han at vi har lært, at vi bliver lykkelige mennesker når vi opnår succes – og at vi har fået dette helt galt i halsen. Han påstår at vi opnår succes, når vi ER lykkelige. Det er jeg sådan set enig i, men det er ikke det jeg finder inspirerende. Det som fangede min opmærksomhed, er hans påstand om at vi kan programmere hjernen til at være mere positiv på bare 21 dage. Han siger:

 

Nedskriv 3 ting hver dag, som man er taknemmelig for.
Nedskriv en episode om dagen, der har været en positiv oplevelse og som er sket inde for de sidste 24 timer.
Dyrk motion.
Mediter.
Random acts of kindness/gode gerninger.

 

Jeg gør allerede hvad jeg kan på “kindness” delen, og jeg går rigtig meget (det skal forestille at gå ind under motion 😛 ) til hverdag. Men mon ikke jeg kunne finde noget der giver mig sved på panden? Det vil jeg i hvert fald forsøge. Jeg har aldrig for alvor mediteret, men det burde jeg da kunne finde ud af. Jeg går jo trods alt på en informations specialist uddannelse, mon ikke jeg kan finde informationen et eller andet sted på nettet? 😉

De sidste to punkter er dem jeg finder mest spændende i denne sammenhæng. At nedskrive positive oplevelser og minde sig selv om alt det positive man har i sit liv. Mon ikke vi alle kunne bruge den påmindelse? Jeg ved i hvert fald at jeg kunne.

Så nu vil jeg eksperimentere lidt. Bloggen vil som udgangspunkt blive brugt som “dagbogen”, hvor i mine daglige udfoldelser vil blive nedskrevet. Jeg kan dog sagtens springe en dag over, hvis jeg syntes det går hen og bliver for personligt. Hvis i ønsker at følge lidt med i mit forsøg, så må i lige selv hoppe ind og checke op på dagens indlæg, for jeg syntes ikke nødvendigvis at så personlige blogindlæg hører til på Facebook. Første opslag vil dog blive smidt op lige efter jeg har delt dette indlæg, også på Facebook..

Jeg er meget spændt på om dette kan rykke ved min opfattelse af hverdagen, og om man virkelig kan blive et mere positivt menneske på bare 21 dage. Jeg har i hvert fald tænkt mig at forsøge. 😀

 

Being positive

Noget om no-buy

Et af mine mange nytårsforsætter var mere velvære i løbet af 2014. Og det var nok det forsæt der lykkedes aller bedst, måske lidt for godt – hvis jeg selv skal sige det. 😛

For et par år siden bestod mit dullegrej af en hårkur på badeværelset, og en mascara og lidt øjenskygge gemt væk i soveværelset. Nu fylder min makeup alene, tre mindre Ikea skuffer og mit dullegrej bestående af parfume, cremer, kure og olier fylder 2-3 hylder på badeværelset. Dog godt hjulpet afsted af en månedlig levering fra Goodiebox og 2014’s Matas Advent og Lux julekalendere og en enkelt tur i Normal. Jeg tror godt jeg kan sige at de fleste penge jeg havde i overskud sidste år, gik til enten dullegrej eller bøger. Og hold nu op en fest det var. Aldrig i mit liv har jeg prøvet at bruge penge på mig selv på den måde. Det var dejligt at få afprøvet, for slet ikke at snakke om den velvære det giver at bruge alle disse produkter. Men nu må det vist være nok. Jeg har derfor lovet mig selv at bruge produkterne op, før jeg køber nye. Uanset hvor lækkert tilbudene må være.

Keep calm and no buy

Jeg har været så heldig at blive inviteret til UK til sommer med min skønne veninde, Yngsten. Men for at være helt ærlig, er finanserne ikke helt til det. Så hvad gør man? Man skærer da helt ind til benet 😀 Det vil sige, ingen køb af makeup og neglelak, ingen køb af bøger, og helst ingen køb af unødvendigheder som Cola Zero og chokolade. Det sidste ved jeg allerede nu bliver umuligt at overholde når eksamenerne kryber op på mig, men jeg kan da i hvert fald gøre en indsats til hverdag.

Så nu er det altså no-buy frem til sommerferien. Det bliver noget af en udfordring efter den shoppingfest jeg har haft mig. Men jeg burde nu altså også havde fået fyldt godt op i depoterne. Og så må man sige at guleroden ikke bliver meget bedre, end at tage en tur rundt i UK med en sød veninde!

Bøgerne i 2014

Et af mine nytårsforsæt (som altid åbner linkene op i nye faner) var vist at få læst mere end det foregående år, og jeg må en vis stolthed i stemmen sige at det lykkedes. Jeg triplede mit oprindelige mål, der lød på en (ikke-skolerelateret) bog om måneden. Jeg kom op på 36 bøger i løbet af 2014, hvilke jeg fik læst kan du se her.

Jeg vil dog fremhæve et par enkelte, som virkelig påvirkede mig på den ene eller anden måde.

Årets bedste overraskelse må være En mand der hedder Ove, skrevet af Fredrik Backman. Jeg tror ikke jeg har grint så meget i min læsning, siden første gang jeg læste Kærlighed ved første hik – som jeg i øvrigt stadig genlæser med jævne mellemrum.

Årets største forventninger der blev indfriet er uden tvivl Lena Dunhams Not That Kind of Girl. Hun er blevet min nye helt i år. Hun er simpelthen så ærlig, at jeg ligner en løgner til sammenligning 😛 Hendes beskrivelse af hendes helt egen verden er lige i skabet. Hun fremstår underlig, skæv og seriøst psykisk syg – og alligevel formår hun at storme frem på karriere fronten. Hun er virkelig en inspiration. I øvrigt er hendes bog nok den flotteste jeg nogen sinde har stået med i hænderne. Virkelig en oplevelse værd.

Årets gensyn var Bjarne Reuters 7.a. Den var ikke så uhyggelig som jeg huskede, men stadig rimelig creepy.

Årets vigtigste læsning er uden tvivl Den hemmelige kok der er skrevet af Mats-Eric Nilsson. Interesserer man sig det mindste for hvad man putter i kroppen, burde man læse denne bog. Mats-Eric formår at gøre e-numre spændende og interessante. Han får hevet hele den her mærkelig verden ned i øjenhøjde, så man ren faktisk har en mulighed for at forstå hvad der foregår. Samtidig er hans sprog letlæselig og underholdene. Hvis jeg skule presse en bog ned over hovedet på dig ville det  blive denne.

Årets skuffelse må jeg desværre meddele (undskyld Señor kæreste!!) har været Dokumenter vedrørende spilleren Rubashov der er skrevet af Carl-Johan Vallgren. Bogen er egentlig fint nok, den er smuk skrevet, har et udmærket plot – den ramte mig bare ikke. Og efter Señoren har snakket stolpe op og stolpe ned, om hvor fantastisk den var, så blev det altså bare en skuffelse. Jeg har dog planer om at give ham Carl-Johan en ekstra chance. Han formår jo alligevel at fastholde min opmærksomhed, så han kan da et eller andet.

Årets dårligste læseoplevelse er faktisk min sidste læste bog: Hvis det er af Helle Helle. Bogen er blevet rost til skyerne, og anmelderne har stået i kø for at smide stjerner og hjerter efter den. Den gør bare ikke noget for mig. Jeg syntes egentlig at hun aldrig kom frem til nogen brugbar pointe, og jeg kunne ikke gennemskue hvad hun ville med den her historie. Det er nok bare mig der ikke er smart nok, og jeg er sikker på at læser man historier for oplevelsens skyld og ikke indholdet er det en lækker bog. Jeg vil dog gerne have mere end sproget, til at give mig en hel og ordentlig læseoplevelse. Sådan er vi jo forskellige.

Til sidst vil jeg gerne sætte fokus på årets bedste læseoplevelse. Det er noget af en genganger for mig, men den vil altid have en hel speciel plads i mit hjerte: Watchers af Dean Koontz giver mig kuldegysninger og efterlader mig altid med et varmt hjerte. Den har i årevis været umulig at opdrive, og lige pludselig stod min far (også kaldet Daddy-o) på dørtærsklen med den i hånden – om jeg ikke liiige manglede den? JO, var svaret 😀

Top Ten Tuesday: Part X

Banana smed en af de der famøse facebook nomineringer min vej. Den kaldes for “Ten albums that have influenced me”. Jeg tænkte jeg ville komme med en begrundet version herinde.

Top Ten Tuesday: Part X

10 albums der har påvirket mig

 

I kronologisk lytte orden:

1. Lyle Lovett – Pontiac (1987)

Denne plade er den første jeg kan huske at havde lyttet til. Og den ramte (og rammer stadig) noget i mig. Albummet minder mig om at køre rundt i Mexico.

2. Tracy Chapman – Tracy Chapman (1988)


Denne plade er den første jeg kan huske at havde bedt om at få sat på pladespilleren. Jeg kan ikke havde været mere end 5 eller 6. Albummet har været en genganger hele mit liv.

3. Bryan Adams – So far so good (1993)


Dette var den første CD jeg huske at havde sat på af mig selv.

4. Backstreet Boys – Backstreet Boys (1996)


Dette var min første ønskede CD. Jeg fik den i julegave eller fødselsdags gave i 1996. Jeg lå i timevis på min seng og hørte den på repeat. Jeg var hårdt ramt af BSB feberen i ’96-’99. Jeg kan stadig godt få et nostalgi trip og lytte til BSB. Dette album tændte for alvor en nysgerrighed efter god musik (ja, vi kan godt blive enig om dette ikke ligefrem er et mesterværk!) og dermed hjalp mig ud på en musikalsk rejse.

5. Dizzy Mizz Lizzy – Dizzy Mizz Lizzy (1994) 


Min redning! Dizzy gav mig smag for andet end sukkersøde pop-tunes.

6. Red Hot Chili Peppers – Californication (1999)


Min første kæreste Anders boede på værelse (på efterskolen) med Tupu og den anden Anders. Vi faldt i søvn til denne plade hver aften i flere måneder. Jeg syntes stadig det er et fantastisk album!

7. Korn – Life Is Peachy (1996)


Efter mit første (korte) forhold skulle der prøves grænser af, og hvad bedre end hård rock? Først senere i mit liv stødte jeg på rigtig metal. Men for mit 15-årige pigehjerte var dette tilpas rebelsk 😀 Korn var også adgangsbilletten til mit højt elskede “New Metal”, som er det jeg ellers lytter mest til i dag.

8. Disturbed – Believe (2002)


Believe er indbegrebet af min “become of age” periode. Når jeg tænker på Bornholm, tænker jeg på dette album. Og jeg nyder stadig at rocke herhjemme med albummet på fuld skrue. 

9. Fort Minor – The Rising Tied (2005)


Jeg ønskede mig egentlig kun dette album fordi det var et sideprojekt af Mike Shinoda fra Linkin Park. Det blev revolutionerende for mig. Pludselig var hip-hop ikke længere en fjern planet, med en del af min musik samling. 

10. Intelligent Pushing – (r)Evolution (2009)


Bandet kommer fra Albertsund og det var der jeg stødte på dem. Jeg tror at dette album var med, da begyndelsen på enden ramte mig. Med dette album i hånden spurgte jeg mig selv, om jeg levede det liv jeg ønskede mig. Svaret var et klart nej.

Hvad ville du gøre, hvis du ikke var bange?

Madbanditten fejre hendes to år som selvstændig med et fint lille indlæg, hvor hun fortæller om beslutningen om at springe ud som selvstændig. I den forbindelse kikker hun tilbage på et gammel indlæg hun kalder for “Hvad ville du gøre, hvis du ikke var bange”? Hun tog jo netop beslutningen, om at gøre alt det hun ville ønske hun turde.

Og det fik mig jo så til at tænke; Hvad ville jeg gøre, hvis jeg ikke var bange? Og svaret overraskede mig faktisk. Intet.

Jeg lever lige præcis det liv jeg ønsker mig. Selvfølgelig har jeg drømme for fremtiden, heldigvis. Men jeg lever det liv som jeg ved kan føre mig derhen. Det var et brag af en oplevelse, at opdage jeg ikke ville leve anderledes end jeg gør – hvis altså bare jeg turde. Jeg har ellers altid været utrolig eventyr lysten og meget spontan. Jeg mener, hvem fa’en siger sin lejlighed op og tager på højskole og ud og rejse til Guatemala, uden et ordentlig sikkerhedsnet til at fange en når det går galt? Eller fem år senere gør det samme og flytter til Mexico fordi ens søster er højgravid, og det vil man da gerne være med til? Svaret er mig. Bare fordi… Eller bare fordi jeg ikke vil fortryde alt det, jeg ikke fik gjort.

Med de erfaringer i baggagen har jeg langt om længe indset at det er et menneske jeg gerne vil være, men jeg også må kikke på fremtiden hvis jeg vil opnå noget i mit liv. F.eks. vil jeg gerne rejse meget og jeg vil også gerne bo et sted uden naboer. For at opnå det, er jeg nød til at finde nogle penge. Og for at finde pengene, er jeg nød til at få mig en uddannelse. Jeg har nemlig prøvet alle slave jobsne, fra opvasker og Mc D til 7/eleven og rengøring. Og det giver bare ikke nogen penge.

Så her er jeg, på mit studie jeg slet ikke var klar over var mit drømme studie da jeg søgte. Det var mit fjerde valg, og jeg er så glad for at KEA ikke ville have mig og jeg aldrig nåede at få taget det sidste fag jeg manglede for at komme ind på de andre søgte studier. Jeg mener, hvem har brug for tysk på A niveau? Ikke mig, for jeg er endelig endt på rette hylde ude på det Informationsvidenskabelige Akademi.

Hvad angår boligsituationen, så er den jo kun midlertidig. Der er heldigvis lys forude, og med tanke på at jeg gør alt hvad jeg kan for at bedre mine fremtidsudsigter, kan jeg simpelthen ikke kaste mig ud i mere i øjeblikket. Og det er altså en vidunderlig følelse at sidde tilbage med. Så Madbanditten skal have en stor tak for at ruske op i mit tanke mylder. Det er vidunderligt at vide at man er på rette spor, specielt når man lige glemte det et øjeblik 😀

Hvad ville du gøre?

Top Ten Tuesday: Part IX

pcos cover

September er udnævnt til PCOS Awareness month i USA. Det syntes jeg faktisk er en rigtig god mulighed for at sprede budskabet om denne mystiske sygdom. PCOSen fylder i øvrigt meget i mit liv i øjeblikket. Så her er…

Top Ten Tuesday: Part IX

10 grunde til at PCOS sucks

 1. Cyster. PCO er jo grundlæggende PolyCystisk Ovarie, eller på dansk: Flere cyster på æggestokkene. Og damn, det gør ondt når de vokser eller springer. Det er noget af en oplevelse.

2. Overvægt. Jeg har siden mine spæde teenage år kæmpet en brav kamp mod de overflødige kilo. Før jeg fik konstateret PCOS forstod jeg ikke hvor kiloene kom fra, for jeg syntes faktisk at jeg spiste rigtigt. Who knew at frugt er som gift for mig.

3. Acne. En ting er at man i teenage årene har det i ansigtet, noget andet er at være tredive og have plamager på bryst eller ryg. Jeg er heldigvis ikke så slemt ramt som mange andre kvinder med PCOS, det gør nu ikke bumserne mere attraktive.

4. Hår. Hår f*cking alle vegne. Hvor feminin føler man sig lige med overskæg? Hvilket selvfølgelig fører til….

5. Forhøjet mandlig kønshormon. Prøv lige at overvej det engang. Man producerer simpelthen for meget mandlig kønshormon, hvilket selvfølgelig betyder at man også producerer for lidt østrogen. Og det piller virkelig ved både psyken og fysikken.

6. Depression. Fordi der er en ubalance i hormonerne, påvirker det MANGE forskellige hormoner – også dem der regulerer humøret.

7. Insulinresistent. PCOS minder på nogle enkelte områder om diabetes. Specielt insulinniveauet er det samme (eller kan i hvert fald være det) hvilket i mit tilfælde betyder, at jeg ikke kan tåle det de kalder for hurtige kulhydrater eller fødevarer med et højt Glykæmisk Indeks (også kaldet GI).

8. Konstant fokus på ALT der bliver indtaget. Jeg er stor forbruger at Madlog for at holde øje med kalorieindtaget og protein/fedt/kulhydrat fordelingen. Alt bliver nøje vejet og noteret. Det er virkelig udmattende altid at holde øje med alt der ryger i munden. Øv altså.

9. Fordømmelse. Jeg ved ikke hvor mage gange i mit liv jeg er blevet tvunget til at forsvare enten min vægt eller min personlighed. “Hvorfor gør du ikke bare noget ved den vægt, det kan da ikke være svært”. Eller, “Hvorfor er du ikke en rigtig pige, sådan kan man (som kvinde) ikke tillade sig at opføre sig”. Til dem kan jeg kun sige: Rend mig. Jeg gør hvad jeg kan, med hvad jeg har.

10. Usikkerheden. Fordi det er en ukendt sygdom (og først for nyligt har fået nationale retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen) ved lægerne simpelthen ikke hvad de skal stille op med os. Vi bliver kastet rundt i systemet af læger der ikke interesserer sig for os. Nogle af os er så heldige, at vi bliver henvist til en brugbar gynækolog eller diætist der kan vise os vejen fremad. Men selv her er der ingen endelig løsning, og vi må alle forsøge os frem, alt efter hvad der virker for os individuelt.

Jeg kan jo kun sige at der er et hav af symptomer, dette er kun et lille udsnit – de symptomer jeg selv er hårdest ramt af. Jeg ved f.eks. at det største problem de fleste PCOS ramte kvinder lider af er barnløshed. Men fordi jeg (heldigvis) ikke ønsker mig børn, er dette ikke kommet på min liste.

Jeg er på ingen måde professionel, så jeg kan sagtens havde fået noget galt i halsen og refererer ukorrekt. Hvad denne liste betyder for mig, er dog de små som store gener det giver i min hverdag.

PCOS Awareness month

PCOS Awareness month