Hverdagen

Nu har jeg snart været i Prag i halvanden måned, og en hverdag er begyndt at indfinde sig. Jeg har fast undervisning mandag, tirsdag og onsdag, alle dage efter kl 12. Det betyder selvfølgelig at jeg har fået en fornuftig døgnrytme, der faktisk passer mig utroligt godt. De fleste dage går jeg i seng omkring midnat, ligger og læser i et par timer, og står op hen ad formiddagen. What’s not to like?

Mandag har jeg lidt af et ligegyldigt fag, som ikke kræver nogen forberedelse. Helt seriøst, underviseren har stadig ikke givet os en litteraturliste! Til gengæld er mine fag tirsdage og onsdage utrolig krævende. Heldigt for mig, er det mine to yndlings fag; Game Studies og Feminism and the Environmental Movements. Tirsdage og onsdage bliver derfor brugt med 100% fokus på de respektive fag. Torsdagene bliver brugt derhjemme på at lade op og se en masse Netflix. Fredage, lørdage og søndage bliver brugt på at vaske tøj, gøre rent, handle ind, hvorefter jeg så smutter ned på min lokale café, hvor jeg sidder og læser i timevis. Jeg får drukket en del kaffe, men jeg får også udrettet en hel del. Til næste undervisningsuge har jeg to kapitler i det ene fag, og tre kapitler + en artikel til det andet.

Niveauet for fagene er utroligt forskellige. Alle mine fag har en vægt på fire til seks ECTS, så de tæller nogenlunde for det samme, og burde derfor også give den samme arbejds byrde. Dette er virkelig ikke tilfældet.

History of reading in 15th and 16th centuries er tre forelæsninger af halvanden time, der virkelig trækker tænder ud. En ung PhD studerende med en monoton stemmeføring, forklarer os om læsningens historie. Det er gabende kedeligt, og skal afsluttes med en mundtlig eksamen. Vi har ikke fået litteratur til dette fag.

Applied Project Management er lige blevet gennemført. Det var også et tredages kursus, men aktivitets niveauet var noget højere. Fire timer ad gange, med en rimelig stor aflevering den ene af dagene (dvs. små fire timers arbejdsindsat om aftenen). Eksamen er om 14 dage, og er en skriftlig besvarelse af seks spørgsmål. Dette har virkelig været en øjenåbner for mig. Jeg ved endelig hvad jeg har lyst til at bruge mit arbejdsliv på 😀 😀 😀 Eneste minus ved denne opdagelse er, at jeg egentlig ikke behøver en kandidat for at finde et job 😛 Men nu må vi se hvad fremtiden bringer, who knows….

Media and Cultural Studies – Concepts, Traditions and Currents er også et tredages fag. Jeg har kun været der en enkelt gang, og jeg har ikke helt gennemskuet hvor svært det bliver. Første undervisnings gang gik med introduktion og en times samtale med en tjekkisk forfatter. Idéen er at vi skal sætte os ind i et tjekkisk værk (film eller novelle), som vi skal bruge til vores eksamen. Jeg har heller ikke gennemskuet om det er en mundtlig eller skriftlig eksamen, vi har fået modstridende oplysninger her.

The Baroque Aristocratic and Bourgeois Libraries er mit mandags fag. Det er halvanden times forelæsning med en mand der virkelig godt kan lide at snakke latin (!!!), ingen forberedelse og vi kan sådan set lade være med at komme. Han holder ikke protokol, hvilket de andre undervisere går meget højt op i. Det er heldigt for mig, for History of reading in 15th and 16th centuries ligger i det samme tidsrum. Vi skal vist ud og kikke på nogle forskellige biblioteker, som vi i sidste ende skal skrive en skiftlig opgave over. Den del ser jeg frem til.

Game Studies er mit tirsdagfag. Niveauet her er højt, som i virkelig højt. Vi skal læse et par kapitler til hver undervisnings gang, og hvis man ikke er forberedt får man ikke meget ud af undervisningen. Hvis vi har mere end to fraværs gange, bliver vi smidt ud. Allerede nu har vi fundet grupper til vores endelig projekt, og afleveret vores research proposal. Jeg er endt i en gruppe, hvor vi vil skrive om kvindelige gamere (surprise!!) – ikke min idé btw. Vi skal fremlægge vores opgave til jul, foran klassen og andre interesserede. Den del ser jeg ikke frem til. Det hele skulle gerne udmunde i en større opgave, som skal afleveres til januar. Dette er i øvrigt mit “mindste” fag, på kun fire ECTS.

Mit sidste fag er Feminism and the Enviromental Movements, som jeg absolut elsker. Men hold nu op, det er svært. Vi skal forberede os til hver undervisnings gang med en hel del akademisk læsning. Næste gang er det tre kapitler af Feminism and Ecology og en enkelt artikel. Igen, hvis vi ikke er forberedt, får vi intet ud af undervisningen. Vi har midt-term i næste uge, hvor vi så har en uge til at besvare de udleverede spørgsmål. Til sidst har vi en skriftlig aflevering, som vi lige skal præsenterer for klassen først. Jeg stresser lidt over hvad jeg skal skrive om, men mon ikke det dukker op. Jeg har i hvert fald 14 dage til, at komme med en opgave beskrivelse med et foreløbigt petitum. I dette fag må vi også højst have to fraværs gange, jeg tror dog ikke på at det er muligt at følge med, hvis man udebliver to gange fra dette fag. Dette er mit eneste seks ECTS fag.

Jeg får dagene til at gå med min undervisning, mine café besøg og så er jeg så småt ved at have fået et par bekendte jeg socialiserer med. Jeg har været i byen med en af gutterne fra mit femisme fag (puha, jeg kan stadig være teenage-stiv!), jeg mødes jævnligt med et par engelske piger til brunch eller middag, som jeg har mødt igennem min tjekkiske Buddy. Ligeledes mødes jeg med min Buddy, både for at hænge ud, men også hvis jeg har problemer der kræver kendskab til det tjekkiske sprog. Jeg har set mine danske medstuderende et par gange, vi har bl.a. faget Media and Cultural Studies – Concepts, Traditions and Currents sammen. Ellers får jeg gået utroligt meget, spillet en masse Pokémon Go og set en masse Netflix. Det passer mig faktisk ret godt 😀 Jeg snakker i telefon med Martin hver eneste dag, gerne flere gange om dagen. Det hjælper rigtig meget på afsavnet, men jeg har nu stadig hjemve efter Martin, dyrene og mit lille hjem. Jeg er dog ovenud lykkelig for at få denne oplevelse, der er helt unik, og  som jeg virkelig ikke ville være foruden.

I kan også lige få et billede af en regnbue, der tittede frem forleden derhjemme.

Advertisements

Hvad ville du gøre, hvis du ikke var bange?

Madbanditten fejre hendes to år som selvstændig med et fint lille indlæg, hvor hun fortæller om beslutningen om at springe ud som selvstændig. I den forbindelse kikker hun tilbage på et gammel indlæg hun kalder for “Hvad ville du gøre, hvis du ikke var bange”? Hun tog jo netop beslutningen, om at gøre alt det hun ville ønske hun turde.

Og det fik mig jo så til at tænke; Hvad ville jeg gøre, hvis jeg ikke var bange? Og svaret overraskede mig faktisk. Intet.

Jeg lever lige præcis det liv jeg ønsker mig. Selvfølgelig har jeg drømme for fremtiden, heldigvis. Men jeg lever det liv som jeg ved kan føre mig derhen. Det var et brag af en oplevelse, at opdage jeg ikke ville leve anderledes end jeg gør – hvis altså bare jeg turde. Jeg har ellers altid været utrolig eventyr lysten og meget spontan. Jeg mener, hvem fa’en siger sin lejlighed op og tager på højskole og ud og rejse til Guatemala, uden et ordentlig sikkerhedsnet til at fange en når det går galt? Eller fem år senere gør det samme og flytter til Mexico fordi ens søster er højgravid, og det vil man da gerne være med til? Svaret er mig. Bare fordi… Eller bare fordi jeg ikke vil fortryde alt det, jeg ikke fik gjort.

Med de erfaringer i baggagen har jeg langt om længe indset at det er et menneske jeg gerne vil være, men jeg også må kikke på fremtiden hvis jeg vil opnå noget i mit liv. F.eks. vil jeg gerne rejse meget og jeg vil også gerne bo et sted uden naboer. For at opnå det, er jeg nød til at finde nogle penge. Og for at finde pengene, er jeg nød til at få mig en uddannelse. Jeg har nemlig prøvet alle slave jobsne, fra opvasker og Mc D til 7/eleven og rengøring. Og det giver bare ikke nogen penge.

Så her er jeg, på mit studie jeg slet ikke var klar over var mit drømme studie da jeg søgte. Det var mit fjerde valg, og jeg er så glad for at KEA ikke ville have mig og jeg aldrig nåede at få taget det sidste fag jeg manglede for at komme ind på de andre søgte studier. Jeg mener, hvem har brug for tysk på A niveau? Ikke mig, for jeg er endelig endt på rette hylde ude på det Informationsvidenskabelige Akademi.

Hvad angår boligsituationen, så er den jo kun midlertidig. Der er heldigvis lys forude, og med tanke på at jeg gør alt hvad jeg kan for at bedre mine fremtidsudsigter, kan jeg simpelthen ikke kaste mig ud i mere i øjeblikket. Og det er altså en vidunderlig følelse at sidde tilbage med. Så Madbanditten skal have en stor tak for at ruske op i mit tanke mylder. Det er vidunderligt at vide at man er på rette spor, specielt når man lige glemte det et øjeblik 😀

Hvad ville du gøre?

Throwback Thursday: Part XVI

So true, so true…

Idræt

– Udgivet første gang d. 6. april 2010 på xlguide.dk

Efter et lille års tid tilbage i skolen, og det er endelig gået op for mig hvorfor jeg ikke kan fordrage idræt. Det er ikke de fysiske udfoldelser – selvfølgelig er det ikke min favorit beskæftigelse, men det er ikke jordens undergang. Næh, det er sgu undervisningen! Jeg er boglig anlagt, det strømmer ind med 10 og 12 taller (Ja, er nød til at blære mig lidt ;OP). I de fag hvor jeg er helt fremme i skoene, får de mindre begavede masser af hjælp. Faktisk får de mest opmærksomhed, hvilket jeg egentlig har det ok med. Men i idræt… Jeg er motorik-spadser i stor stil. Kan jeg falde over mine egne ben, så gør jeg det. Og i det hér fag hylder vi de dygtige! Hvis du ikke kan danse i takt med resten af klassen, hvilket i det her fag er 40-50 mennesker, så er det bare ærgerligt. Held og lykke! Hvis der er noget jeg ikke er god til, så er det at føle mig dum. Jeg hader det! Og i idræt er jeg fucking Foret Gump. Der er da noget galt med vores undervisnings system, hvis man kan blive delt op på den måde; “Hvis du er smart til det her får du ikke hjælp med idrætten. Men er du dygtig i idræt får du masser af hjælp til det her også….” Jeg tror sørme jeg skal ha´ et andet fag næste år ;O)

Throwback Thursday: Part XII

Uh, det er endnu engang et af de indlæg jeg har svært ved at læse. Hvis der er én ting her i livet jeg ikke er stolt af, må det være mit misbrug. Jeg kan dog heldigvis skrive at jeg i dag er ude af misbruget, så meget man nu kan være det når man er misbruger.

En gammel kending

– Udgivet første gang d. 22. oktober 2009 på xlguide.dk

Jeg har lidt dårlig samvittighed over jeg ikke har skrevet længe. I starten undskyldte jeg det over for mig selv, med tankerne på de mange lektier og nye mennesker, der er kommet ind i mit liv. Det er da også en del af sandheden. Men… Jeg har mødt en gammel kending: Hash.

Jeg havde besluttet mig for ikke at opsøge “den slags mennesker” i min nye klasse. Jeg ville ikke lægge vægt på min kærlighed til det forbudte stof, og jeg ville snakke om mit misbrug i datid. Det virkede også fantastisk godt i starten. Efter halvanden måned, uden nogen kender til min misbrugshistorie, sidder vi så en fredag hjemme hos mig – et par stykker fra klassen. Vi hyggede gevaldigt, og snakken faldt til sidst på, hvad man har indtaget af forskellige rusmidler. Så går det op for os, at alle 5-7 stykker til stede, ryger min. et par gange om måneden. Så var der ellers lukket op for sluserne.

Jeg har så røget kraftigt de sidste 2-3 uger. Overraskende nok kan jeg stadig passe mit liv. Lektierne bliver lavet. Opgaverne bliver afleveret. Morgen kaffen bliver drukket inden jeg kommer i skole til tiden. Men selv om jeg stadig kan passe alle de ting jeg bør, så mangler der alligevel noget. For jeg orker ikke rigtig mennesker. Jeg syntes virkelig det er svært at holde fast i sig selv, og ikke bare tilpasse sig den rolle man nu engang får tildelt i klassen. Det er virkelig gået op for mig, hvor dejlige venner jeg har, som bare accepterer mig som jeg er, og ikke prøver at lave om på mig og mine holdninger.

I øjeblikket har jeg svært ved at relaterer til mennesker. Jeg forstår ikke den der 7. klasses mentalitet til at dele sig op og bagtale den anden gruppe. Jeg har været velsignet med mennesker der syntes jeg er dejlig og/eller interessant, og som ønsker mig det bedste. Sådan har det været siden jeg gik ud af folkeskolen i 2002. Nu bliver jeg angrebet fra alle sider og bliver presset til at forsvare mig – hvilket jeg hader. Jeg har ikke lyst til at forsvare hvem jeg er og hvad jeg tror på. For sådan er det bare! Men det er vel hvad man kan forvente, når man går i en klasse på 25 og de 15 af dem ikke er fyldt 21.

Det er vel egentlig ikke så vigtigt, som resultatet af det er. For min reaktion på blå stue er at ryge usikkerheden væk. For jeg kender konsekvenserne af mit misbrug. Ikke konsekvenserne af at være tilbage i skole.

Throwback Thursday: Part IX

Jeg tror dette indlæg taler for sig selv 😛

Puha, en uge jeg har haft…

– Udgivet første gang d. 23. august 2009 på xlguide.dk

Som i nok kan se på min overskrift har jeg ikke ligget på den lade side i denne uge, for jeg er netop startet i skole. Min uge begyndte faktisk allerede sidste fredag d. 14/8. Min far skal giftes med hans kæreste igennem de sidste 16 år, på lørdag. Så jeg stod i fredags indtil kl 3 om natten og lavede Sushi til 12 mennesker, til polterabenden. Jeg har altid været dårlig til portions størrelser, så jeg endte faktisk med at lave mad til 30 😉 Dagen efter skulle jeg tidligt op og fortsætte madlavningen. Der skulle jo også være lidt til dem der ikke kunne li´ fisk. Jeg fik mig lige et hurtigt bad og så ud af døren for at mødes med de andre kvinder. Vi tog fuldkommen fusen på min stedmor. Det havde hun sgu ikke lige regnet med! Efter en kop kaffe og et glas Asti ankom vores dildo-dame med en kæmpe kuffert. Hun var fantastisk! Skide morsom. Hun ankom som clairvoyant og tog fusen i på min onde stedmor igen.

I kan i øvrigt finde hende på http://livet-er-godt.dk/

Den "onde" stedmors polterabend

Den “onde” stedmors polterabend

Hun hed Lisbeth, og kan klart anbefales. Efter et par timer med fnis og gøgl fik hun solgt os for noget der nærmer sig 2000kr. Vores eneste dildo-jomfru købte for næste 1000kr alene ;o) Så det var vist noget af en succes. Efter hun var gået fortsatte vi med et par flasker Asti og min hjemmelavet sushi. Derefter tog vi ind på Comedy Zoo i København for at se Anders Fjeldsted, Carsten Eskelund og Martin Høgsted. Sidst nævnte er den nye Danmarks mester i stand-up. Han kunne dog ikke måle sig med Fjeldsted. Gud hvor var han sjov. Jeg grinede så meget at folk begyndte at vende sig om og kikke på mig. Han fyrede det ene guldkorn af efter det andet. En ting der satte sig fast hos mig, var en kommentar han fyrede af om modeller. Og om hvor klamme de er ;o) Han snakkede selvfølgelig ikke om deres personlighed, men han understregede at han til hver en tid hellere ville ha´ en kvinde med masser af former, end en model der knækkede sammen hver gang han ville gi´ hende et kram. Det gjorde mig så varm inden, at vide jeg ikke er den eneste der har det sådan. Og rart at få bekræftet at der er flere velfungerende mænd der går og tænder på en.

Efter showet tog vi videre i byen. Det blev ikke det vilde, men hyggeligt – det var det! Jeg var hjemme ved 3 tiden om natten.

Dagen efter faldt jeg over en kommentar på facebook om at der var gratis koncert på Nemoland med Ufo & Yepha. Så mig ud af døren og mødes med en kammerat og af sti afsted mod Christiania. Det blev en uforglemmelig dag/aften. En af de sommeraftener, som senere i livet går hen og definerer en hel sommer.

Mandag morgen – skolestart. Og guuuud, hvor var jeg nervøs. Jeg har ikke rigtig gået i skole siden ´01. Men det hele gik jo skide godt, når det kom til stykket. Jeg er kommet i en fantastisk klasse med mennesker der virkelig er der for at lære noget. Der er selvfølgelig nogle rådne æbler, det kan man aldrig helt undgå, men med mit held er de droppet ud inden efterårsferien. Vi har fået nogle fede engageret lærer som går op i vores velfærd. Og som ikke er bange for at gi´ os lektier for. Så jeg har i denne uge lavet lektier for første gang i dette århundrede. Virkelig syret! Det kræver virkelig noget af mig at sætte mig ned og koncentrerer mig om det. Jeg er vandt til at ha´ en sur chef der står og kikker mig over skulderen og fortæller mig hvad jeg skal gøre og på hvilken måde. Hvor bliver man dog bare ikke videre initiativrig af at leve sådan! Så jeg er faktisk temmelig glad for at være tilbage på skolebænken. Jeg ved godt det bliver en hård omgang, men i sidste ende, det hele værd.

Så her i fredags. Det fag jeg bare har frygtet…. Idræt! Overvejede om jeg ikke skulle sove over mig. En ting er at tonse rundt i en klam gymnastik sal og svede tran med dellerne hoppende. Noget andet er fælles bade. Det er jeg simpelthen for blufærdig til. Gider simpelthen ikke ha´ at de 18-20 årig Barbier skal diskuterer mine strækmærker. Men igen blev jeg positiv overrasket. Vi havde to fede lærer der lagde ud med at sige at vi nok ikke skulle regne med at spille fodboldt i deres timer. Det var lige før jeg spontant gik i gang med at klappe. Vi blev delt op i større grupper og gik ellers i gang med Tai Chi og Ultimate. Jeg blev helt høj af Tai Chi og sveden haglede ned af nakken på mig. Halvvejs igennem timen byttede vi og skulle udendørs og spille Ultimate. Jeg fandt aldrig rigtig ud af hvad spillet gik ud på, for vi havde alt for travlt med at lære hvordan man kaster en frisbee. Det var svedfremkaldende sportsgrene de havde valgt, som ikke var udmattende. Det syntes jeg var motiverende at starte ud med. Nu frygter jeg bare næste fredag. Der skal vi ha´ fået nedfældet vores kondi tal. Argh………!

20 down, 280 to go

Det har bare været et vildt døgn for lille mig. Jeg er bestået hele to eksamener og den ene var jeg helt overbevist om at jeg ville dumpe. Og ikke bare bestod jeg, jeg fik også acceptable karakterer – alt taget  betragtning.
Den mundlige eksamen var i går og faget var vidensformer. Alt flaskede sig for mig (altså ud over jeg ikke var synderlig forberedt. Alt i alt har jeg lagt et par dage i eksamens forberedelser, andet magtede jeg desværre ikke) og jeg gik stolt derfra med en fantastisk syvtal. Målet var bare at bestå 😀
Den anden eksamen var en skriftlig opgave der blev aflever i december i faget vidensmedier. Den opgave trak tænder ud, specielt fordi jeg ikke havde overholdt de bløde deadlines. Så det meste af de tre opgaver blev skrevet på under en uge. Resultatet kom så i eftermiddags og jeg har fået fire. Det var over alt forventning, jeg skulle bare aflevere så jeg havde overholdt kriterierne for første semester. Så kunne jeg gå op til re-eksamen. Det viste sig ikke at blive nødvendigt 😀
Det er simpelthen den vildeste følelse jeg sidder tilbage med. De mennesker der er tæt på mig ved hvor svært jeg har det med at afslutte ting. Og at jeg nu kan påbegynde andet semester uden bagage fra første er simpelthen en lettelse og den største sejer jeg har opnået. Det er fandme sejt! Så 20 ECTS down, 280 to go 😛

Og i skal da lige have et billede med af min fantastiske skole ❤

IVA