Dagens opdateringer til read-a-thon, april 2015

Dette indlæg vil blive opdateret løbende over det næste døgn.

Jeg har længe set frem til årets første readathon, jeg har dog ikke haft mulighed for at forberede mig synderligt.

dewey

Det er blevet købt ind til at bage kage og pølsehorn, hvilket ikke er blevet gjort, og en masse grønt-stave og dip. Bogstakken er blevet udvalgt for små to timer siden og ser sådan her ud:

Dagens bogstak

Dagens bogstak

Jeg har ingen planer om at komme igennem dem allesammen, men sidste år savnede jeg lidt mere at vælge imellem. Så denne gang har jeg valgt mange, men korte bøger.

Ca. kl 13.00 kom Banana, der også vil læse med det næste døgn.

Kl. 14.35 – som altid, en forsinket start 😛

Kl. 16.10 – Første bog er læst. Damn, den var skod. Monrad er åbenbart ikke lige mig. For meget pik, lort, racisme og sexisme. Trænger til at læse noget mere substans. På plussiden kan jeg skrive, at vi nu endelig har fået nogle pølsehorn til “Pølsesnak“. Intet er så skidt at det ikke er godt for noget.

Kl. 19.45 – Så er anden bog kværnet. Som altid et lækkert gensyn med J. K. Rowlings “The Tales of Beedle the Bard“. Har pludselig fået en ret stor lyst til at læse Harry Potter igen 😀 Tror dog at jeg vil færdiggøre Neverwhere i stedet for. Den er simpelthen en fryd at læse.

Kl. 22.30 – Aftensmaden er spist og en hylende morsom bog er kværnet. Jeg kan helt sikkert anbefale Aldrig mere gulerødder hvis man er til et hurtigt grin! Nu vil vi gå en lang tur med hundene, og få noget frisk luft, inden vi fortsætter læsningen.

Kl. 11.00 – Jeg glemte helt at opdatere i går, efter hundene blev luftet. Det var en rigtig lækker 1½ times tur i støvregnen, lige hvad jeg havde brug for. Da vi kom hjem omkring kl 00.30 gjorde vi os klar til natten, med dyner og puder. Derefter lå jeg i sengen og læste Neil Gaiman frem til kl. 03.30 – så gik jeg ellers kold. Spol frem til kl. 10 i morges, blev vækket af Banana, op og finde kaffen og nu er jeg ellers klar til at læse videre. Dilemmaet er så om jeg skal læse videre på Neverwhere eller om jeg skal få læst Fantastic Beasts & Where to Find Them…?

Kl. 14.10 – Så er readathonen færdig, og jeg har slet ikke lyst til at stoppe med at læse. Tror jeg er nød til at færdigre Neverwhere, og bagefter købe alt Neil Gaiman nogensinde har skrevet – jeg er fan!

Det blev i alt til tre bøger fra start til slut og 100 sider i Neverwhere. 406 sider kom jeg op på. Det er mindre end sidste år, tilgengæld har jeg nydt dette års readathon markant mere med det hyggelige selskab. Det er ikke sidste gang jeg gør det sådan 🙂

Dagens forbrug

Dagens forbrug

Vi ses vel til oktober 😀

Min første read-a-thon

I morgen (lørdag d. 18. oktober 2014) skal jeg deltage i mit aller første read-a-thon. Konceptet går i alt sin enkelthed ud på at læse i 24 timer. Selv har jeg ingen planer om at være fanatisk. Jeg har tænkt mig at læse i min fritid fra lørdag kl 14 til søndag kl 14. Dvs. mit “normale” liv fortsætter som vanlig – indkøb, mad, søvn og lufteture med hundene skal der stadig være plads til. Men ingen film, serier, venner på visit eller tur til Louisiana bliver der plads til.

Jeg glæder mig helt vildt meget 😀

Det er Dewey’s 24 hour readathon der står for arrangementet to gange om året.

dewey

Jeg har fulgt med på sidelinjen de sidste to omgange, men i år vil jeg gerne deltage. Jeg har fundet lidt bøger frem til formålet:

Jeg vil gerne blive færdig med at læse de bøger, jeg allerede er i gang med. Det drejer sig om Stephen Kings 11/22/63 og Mats-Eric Nilssons Den hemmelige kokSå har jeg været på biblioteket og hente Katja Spandets Argumenter for mord. Den har længe været på min mentale to-do liste, men jeg har bare aldrig fået lånt den på biblioteket, før nu. Til sidst er jeg dybt splittet mellem fire bøger: J.K. Rowlings The Hogwarts Library, Fredrik Backmans En mand som hedder Ove,  Carl-Johan Vallgrens Dokumenter vedrørende spilleren Rubashov og Neil Gaimans NeverwhereMin tanke er at ta’ det som det kommer, og se hvad jeg får lyst til. Måske jeg i virkeligheden slet ikke når så langt.

Man kan i øvrigt følge med på sidelinjen på Facebook her , Twitter her og Goodreads her. Skulle man have lyst til at tilmelde sig eventet, kan man gøre det her. Det er selvfølgelig ikke en nødvendighed at tilmelde sig for at deltage. Hashtagget #readathon kan bruges både til at dele sin læsning eller følge med i hvad der sker rundt omkring. Pt. er vi 800 tilmeldte, så der burde være lidt aktivitet i løbet af døgnet 😀

Top Ten Tuesday: Part I

Jeg er ved at løbe tør for indlæg til Throwback Thursday, så jeg har overvejet at lave Top Ten Tuesday i stedet. Jeg er blevet inspireret af Xenia’s Bogblog der hver tirsdag kommer med en liste af en art. Det er ikke altid hendes lister fanger mig, men dette indlæg pirrede alligevel min nysgerrighed. Så det vil jeg da kopiere 😀

Her kommer:

 

Top Ten Tuesday: Part I

10 bøger jeg vil læse over sommerferien

 

1. En mand der hedder Ove skrevet af Fredrik Backman. 

Denne bog har jeg længe ville læse, efter alle de fine anmeldelser jeg har set på diverse blogs. Så faldt jeg over den til 100 kr i føtex og der var kun dette eksemplar tilbage. Den kunne jeg jo så ikke lade stå, den så så ensom ud. 😛

2. Thief’s Magic skrevet af Trudy Canavan.

Jeg købte denne bog til Señor kæreste, men glæder mig selv til at sætte tænderne i den. Jeg absolut elsker Trudy Canavan!

3. The Silkworm skrevet af Robert Galbraith.

Nu er det jo ikke ligefrem en hemmelighed at Robert Galbraith er pseudonym for J.K. Rowling. Dette er toeren til The Cuckoo’s Calling som jeg var meget begejstret for. Den er forudbestilt for flere måneder siden, og jeg venter bare på at den dropper ind ad døren.

4. Hogwarts Library der består af Quidditch Through the Ages, Fantastic Beasts & Where to Find Them, The Tales of Beedle the Bard. Skrevet af J.K. Rowling.

Denne samling er en af mine fine fødselsdagsgaver og jeg glæder mig rigtig meget til at gå i gang med at læse dem. Og da det er en samling tæller de selvfølgelig kun som en af mine sommerbøger, det er jo klart. 😉

5. 7.a skrevet af Bjarne Reuter.

Jeg havde i en længere periode gået og tænkt på denne bog. Jeg husker den som noget af det mest uhyggelige jeg nogensinde har læst, men er ikke helt klar over om det er mit teenage jeg der taler. Da vi var på kræmmermarked faldt jeg over den til en hel tier. Den måtte jeg bare eje.

6. Neverwhere skrevet af Neil Gaiman.

Denne bog fik jeg tilsendt da jeg var med i bog-bytte-projektet. Jeg har aldrig læst noget af Gaiman, men jeg har set nogle af filmatiseringerne af hans bøger. Han må have en god fantasi og jeg glæder mig til at stifte bekendskab med ham.

7. Dinosaurens fjer skrevet af Sissel-Jo Gazan.

Denne bog er blevet anbefalet og udlånt af min gode veninde Banana. Jeg har faktisk ikke rigtig nogen idé om hvad bogen går ud på, men Banana har helt generelt god smag. Hvis hun anbefaler den, skal den da læses.

8. Opfindelsen af Hugo Cabret skrevet af Brian Selznick.

Da der var bogudsalg faldt jeg over denne bog. Den var bare så smuk at jeg bare måtte eje den. Det er godt nok en børnebog, men det skulle ikke være den første børnebog som jeg kan lide.

9. Talismanen skrevet af Stephen King & Peter Straub.

Dette må betegnes som værende en af mine absolut yndlings bøger. Så den skal genlæses engang imellem.

10. Det sorte hus skrevet af Stephen King & Peter Straub.

Denne bog er toeren til Talismanen. Også en af mine favoritter.

Bøgerne er skrevet i vilkårlig rækkefølge og er derfor alle nogle jeg brænder for at få læst. Jeg tror ikke at når dem alle over sommeren, men det er bøger der brænder (mentalt) på mine hylder. Jeg må se at få slukket for det fjernsyn og hevet en bog frem i stedet 😀

Bog-bytte-gaver: Part I

Dette indlæg har været længe undervejs. Der kom lige en fødselsdag, en Freya og en stor aflevering i vejen. Men nøj, hvor har jeg glædet mig til at dele dette indlæg med jer. Jeg syntes idéen er totalt fantastisk. Boghunden havde oprettet et gaveprojet. Det var vist ikke første gang hun havde oprettet dette bytte projekt, men første gang jeg var med. Idéen er grundlæggende at man bliver delt op i et makkerpar, der så skal vælge bøger til hinanden. Jeg var så velsignet at blivet parret op med Camilla. Vi byttede Goodreads info og gik ellers i gang med finde bøger til hinanden. Jeg havde hurtigt besluttet mig for at hun skulle have “The Talisman” og “Dystopia” da jeg syntes det er bøger alle burde læse. Absolut nogle af mine favoritter. Ved at rode lidt rundt på hendes goodreads fandt jeg dog hurtigt frem til at dem havde hun da læst. Faktisk de første 10-20 bøger jeg fandt frem til, var noget hun allerede havde læst. Det gjorde det hele lidt sjovere, for så skulle jeg jo virkelig på arbejde 😀 Til sidst fandt jeg frem til to bøger hun ikke havde læst, men havde vist en (indirekte) interesse for. Terry Brooks “The Sword of Shannara” og Brett Easton Ellis’ “Lunar Park“. Ironisk nok var jeg ikke klar over at “The Sword of Shannara” var den første i en triologi, så de næste to bliver jeg nød til at anskaffe selv 😛

The Sword of Shannara Cover

The Sword of Shannara Cover

Lunar Park Cover

Lunar Park Cove

Mine fine bog gaver

Mine fine bog gaver

Camilla sendte mig to bøger jeg aldrig selv havde opdaget: Neil Gaimans “Neverwhere” og Ursula Le Guins “The Earthsea Quartet“. Jeg glæder mig meget til at komme igang med dem begge. Da Camilla og jeg har så ens smag i bøger, og specielt fantasy, må dette være en fuldtræffer 😀