Throwback Thursday: Part II

Så er det den tid på ugen igen. Denne gang har jeg fundet et surt opstød frem fra gemmerne 😛

Kender i det?

– Udgivet første gang d. 13. juni 2009 på xlguide.dk

Hvis der er noget der frustrerer mig, så er det mine små petit veninder. Dem der har 500 g for meget på sidebenene. Når jeg er ude at shoppe med dem, kan jeg blive helt blå i hovedet over dem. De er så skide kritiske over deres egne kroppe. De brokker sig over ingenting. Når de så hiver fat i deres maveskind og med en ynkelige stemme proklamerer at de skal tabe sig mindst 5 kg, får jeg lyst til at skrige. Gud hvor føler jeg mig fed, når de er i det humør. Jeg spørger dem så hvad det gør mig til, hvis de er så fede med deres 65 kg. Så udbryder de alle, uden undtagelse; ”Neiii, det er ikke det jeg mener. Det er noget andet. Det er jo personligt, at jeg vil tabe 5 kg. Det er ikke dig, jeg syntes er tyk. Det er mig selv!” Okay. Så, du syntes du er tyk med dine 65 kg, men jeg er ikke tyk med mine 100 kg? Jeg forstår godt hvad de prøver at sige. Men det bliver det ikke bedre af. Hvad får disse skønne kvinder til at være så kritiske over deres egne kroppe? Jeg tænker at det er startet i medierne. Viste i at kvindeblade med en blondiner sælger bedre end hvis det er en brunette? Hvorfor dog det? Det giver ingen mening for mig. Og har i lagt mærke til, hvor små kvinderne i Hollywood er? Altså ikke kun tynde, men også lave og med lille bitte knoglebygning… Det er for at få mændene i deres helteroller til at virke mere mandig og store. Det er simpelthen Hollywood-kvindernes fornemmeste opgave at få mændene til at se godt ud. Åbenbart en macho-ting jeg igen ikke fatter. Jeg tænker på den artikel med Tyra Banks, der er blevet kaldt for tyk. For tyk? Den kvinde har aldrig været mere lækker!

Kvinder, altså! Om jeg nogensinde lærer at forstå dem…

Advertisements

Throwback Thursday: Part I

Nu har jeg i en længere periode gået og overvejet Throwback Thursday. På den ene side syntes jeg det kunne være enormt sjovt at vise lidt af dem gamle mig frem og på den anden side er det en totalt blotlæggelse af mig selv, for slet ikke at snakke om at det ikke længere nødvendigvis repræsenterer mig selv eller mine holdninger i dag.

Det jeg snakker om er mine gamle blog indlæg. Jeg skrev igennem en længere periode for en hjemmeside der hedder xlguide.dk om bl.a. hvilke hverdags erfaringer jeg havde med min størrelse, samt små hverdags historier – helt gennerelt.

Jeg er kommet frem til at “gen udgive” et udvalg af mine blog indlæg, men med en kommentar eller to knyttet til. For når alt kommer til alt syntes jeg jo faktisk de fleste af dem er ret sjove.

So without further ado I bring to you…

Throwback Thursday

At køre i bus som en str. XL

– Udgivet første gang d. 6. juni 2009 på xlguide.dk

Jeg kører dagligt i bus. Før i tiden var det meget ubehageligt. Nok det tidspunkt på dagen hvor jeg følte mig tykkest. Det var ubehageligt at sidde ved vinduet og en passager satte sig ved siden af. Jeg ville prøve, ved al min viljestyrke, at gøre mig mindre og mase mig op ad siden. Tasken ned på gulvet og gerne ha´ taget min jakke af, så det i det mindste ikke var den der fyldte. Omvendt når jeg så kom ind i en godt fyldt bus og skulle finde et sted at sidde, ville folk ikke møde mit blik. Tasker faldt pludselig ned fra skødet på kvinderne, så sædet ved siden af var optaget. Alt dette har muligvis været i mit hoved. Muligvis. Men nu har jeg fundet en løsning på mit lille problem. Jeg fylder! Sidder gerne med en albue på sædet ved siden af. Måske med fødderne i den modsatte side af hvad de burde. Læser avis, så armene fylder halvandet sæde. Og det virker! Folk kikker éen gang på mig og tænker; Fede læs. Og jeg tænker; Ah… Ingen svedig sidemand. Ingen klistrede arme mod mine egne. Ingen der sætter sig på halvdelen af mit lår. Så hvem påstår det er en ulempe at være tyk? Jeg ved godt at den er lidt grov, men de kan da bare spørge mig om jeg gider rykke en tak ind. Så får de et ja og et smil med på vejen.