Throwback Thursday: Part XVII

Så er vi nået til det sidste blog indlæg i rækken. Det er også et af de indlæg som påvirkede mig mest i skrive processen.
Jeg er nu 30 år gammel og har været sammen med min skønne kæreste i snart tre år. Og jeg føler virkelig ikke jeg er gået på kompromis med noget. Hvor er det vidunderligt at man kan klikke med et menneske, på godt og ondt, på den måde.

Love is a Human Right?

– Udgivet første gang d. 1. maj 2010 på xlguide.dk

Jeg er lige blevet voldsomt provokeret af en reklame for Gay Pride Parade… Der stod at kærlighed var en menneskeret. Men er det nu også det? Misforstå mig endelig ikke, jeg er ikke homofob. Hvis humøret er der, er jeg selv til kvinder. Det som tænder mig af, er at sammenligne folks ret til mad og vand med kærlighed. Hvor er min kærlighed så? Hvis det er min menneskeret, vil jeg ha´ den nu! Og hvad med de mennesker der ikke har været så heldige, da der blev delt DNA ud? Dem som måske er fysisk og psykisk handikappede, og som ingen chance har? Folk der måske ikke har muligheden for at bevæge sig ud i samfundet og finde deres “eneste ene”… Hvordan ville de føle hvis de så den reklame?

Jeg syntes det er noget bullshit at fyre af. Jeg er godt klar over at arrangørerne ikke har ment det sådan, de mener bare at homoseksuelle OGSÅ har ret til at vise deres kærlighed. Men hvorfor så ikke skrive det? Jeg ved godt jeg overreagerer, men den tekst ramte altså noget i mig. For hvis det er en menneskeret så bliver jeg sgu godt snydt….

Jeg er blevet opfordret af flere til at skrive lidt om at date som en XL´er, og for at være helt ærlig er jeg sgu nok ikke den rigtige til jobbet. For jeg dater ikke. Har aldrig gjort det.

Første problem er mit selvhad. Ikke fordi jeg ikke kan holde mig selv ud, mere fordi jeg ikke kan se mine egne kvaliteter. Og hvordan kan man så date? Går dating ikke ud på at sælge sig selv? Altså metaforisk set ;O) Jeg har altid troet at den rigtige nok skal droppe ned fra himlen når jeg er parat til det. Når jeg mindst venter det.

Men efter mit 26. år som single, er jeg begyndt at tvivle stærk på det. Og det generer mig egentlig ikke det store længere. Jeg kan klare mig selv, og jeg har venner til at passe på mig og gi´ mig kærlighed. Jeg er godt klar over det ikke er det samme, men helt ærlig hvor længe skal jeg vente?

I starten troede jeg det var på grund af min størrelse, men den fase er jeg heldigvis kommet igennem. Jeg ser masser af overvægtige kvinder på gader og stræder, med en lækker mand ved deres side.

Så var jeg igennem Jeg-er-bare-grim-fasen. Indtil det gik op for mig at det heller ikke passede. Ja jeg er stor, og ja jeg kunne nok gøre mere ud af mit udseende for at passe ind, men alligevel har jeg en naturlig skønhed som flere misunder mig.

Så var jeg igennem Min-personlighed-er-alt-for-underlig-fasen. Men den holdt sgu heller ikke i længden. Hvis Peter Lundin kan score, så burde jeg også kunne.

Jeg er endt med at tro at kærlighed bare ikke er for mig. Ikke i dette liv. Jeg er simpelthen for kræsen. Det er ikke fordi jeg har en tjekliste for hvordan min partner skal være, men jeg vil ikke nøjes. Hvis kemien ikke er der, det lille ekstra der for mit hjerte til at gå i stå et øjeblik, så kan det være lige meget.

Advertisements

Throwback Thursday: Part XVI

So true, so true…

Idræt

– Udgivet første gang d. 6. april 2010 på xlguide.dk

Efter et lille års tid tilbage i skolen, og det er endelig gået op for mig hvorfor jeg ikke kan fordrage idræt. Det er ikke de fysiske udfoldelser – selvfølgelig er det ikke min favorit beskæftigelse, men det er ikke jordens undergang. Næh, det er sgu undervisningen! Jeg er boglig anlagt, det strømmer ind med 10 og 12 taller (Ja, er nød til at blære mig lidt ;OP). I de fag hvor jeg er helt fremme i skoene, får de mindre begavede masser af hjælp. Faktisk får de mest opmærksomhed, hvilket jeg egentlig har det ok med. Men i idræt… Jeg er motorik-spadser i stor stil. Kan jeg falde over mine egne ben, så gør jeg det. Og i det hér fag hylder vi de dygtige! Hvis du ikke kan danse i takt med resten af klassen, hvilket i det her fag er 40-50 mennesker, så er det bare ærgerligt. Held og lykke! Hvis der er noget jeg ikke er god til, så er det at føle mig dum. Jeg hader det! Og i idræt er jeg fucking Foret Gump. Der er da noget galt med vores undervisnings system, hvis man kan blive delt op på den måde; “Hvis du er smart til det her får du ikke hjælp med idrætten. Men er du dygtig i idræt får du masser af hjælp til det her også….” Jeg tror sørme jeg skal ha´ et andet fag næste år ;O)

Throwback Thursday: Part XV

Tja, jeg har lige rundet de 30. Utroligt hvad der kan ske på et par år!

Ynk

– Udgivet første gang d. 23. marts 2010 på xlguide.dk

I dag er det Kathrines fødselsdag, hurra hurra hurraaaa….

Og jeg skriver det nu ikke fordi jeg fisker efter tillykke ønskninger, det har jeg facebook til ;O)

Det er bare en mærkelig dag! Jeg ved ikke rigtig hvad jeg forventer af en fødselsdag, men denne har bare været så meget anderledes. Jeg er blevet 26 år i dag. Det sætter nogle tanker i gang. Jeg føler mig gammel! Altså ikke i ordet egentlige betydning, mere så´n…. Jeg er 1/3 igennem mit forventede livsforløb, og jeg syntes det er gået alt for hurtigt. Det føles som i går, jeg havde min første forelskelse og mit hjerte knust for første gang. Jeg syntes dårlig nok at jeg er kommet ud af folkeskolen. Som i går, at jeg var i Mexico og duftede det salte vand blandet med den tropiske atmosfære.

Hvor er livet dog bare kort.

Dagen i dag har som sagt været anderledes. Det meste af min familie er flyttet til Mexico, så jeg havde ikke nogen til at vække mig med morgenmad og gaver. Typisk mig, sov jeg over mig og kom 10 min for sent i skole. Min dejlige hippielærer kan nu godt li´ mig, og taget i betragtning af min fødselsdag fik jeg ikke fravær. Efter skole kom min far forbi og hentede mig. Vi skulle til Ringsted og hente min dyrebare kaffemaskine fra rep. Det var en dejlig tur med masser af snak, som blev afsluttet på den kinesiske til en dejlig omgang and. Og selvfølgelig en lille gave ;O) Holder så meget af ham.

Nu sidder jeg så herhjemme foran computeren med facebook i baggrunden. Ved ikke rigtig hvad jeg skal ta´ mig til. Vasketøjet burde ordnes, men det virker bare for trivielt at lave på sin fødselsdag. Overvejer at gå på druk eller ligge mig til at sove! Ynker mig selv ;OP

Throwback Thursday: Part XIV

Jeg savner helt livet uden fjernsyn. Måske man skulle smide det ud igen?

Jeg har lige gjort noget vildt…

– Udgivet første gang d. 19. marts 2010 på xlguide.dk

Jeg har sgu smidt mit fjernsyn ud!!!! Det var bare blevet lidt af en tidsrøver. Som jeg vist har nævnt tidligere, har jeg en af de der misbrugs-personligheder. Og nu var det blevet for meget. Fjernsynet var det første der blev tændt om morgenen og jeg kunne ikke falde i søvn, hvis det ikke kørte i baggrunden. Jeg begyndte at følge med i en masse dårlige serier. Lektierne blev fravalgt for de samme dårlige serier. Og helt ærligt, hvad godt kom der ud af det? Jeg var begyndt at følge med i Paradise Hotel – OMG, dårlig stil Kathrine! Jeg er lidt af en hippie-unge, og det er altså pinligt i mine kredse ;O)

Det er nu to dage siden jeg stillede fjernsynet til storskrald. Jeg er kommet mig over de værste abstinenser. Jeg har faktisk også åbnet en bog, bare fordi jeg har lyst og ikke fordi jeg skal. Er i klar over hvor meget sådan et fjernsyn fylder? Jeg bor i en lille kollegielejlighed på meget små 30 m2 så det var lige før det fyldte halvdelen af mit hjem. Og mentalt fyldte det dét dobbelt. Jeg kan altså anbefale det!! Køb nogle gode serier i stedet, brug mere tid på jeres børn, gå en tur i skoven eller på stranden. Man trækker altså vejret bedre! ;OP

Throwback Thursday: Part XIII

I dag kan jeg heldigvis skrive at jeg er ude af misbruget, så meget man nu kan være det når man er misbruger.

En gammel kending

– Udgivet første gang d. 22. oktober 2009 på xlguide.dk

Først vil jeg gerne sige tak til alle de søde kommentarer, der kom til mit forrige indlæg. I har ingen anelse om hvor meget det betyder for lille mig 😉 Rart med et lille skub. Faktisk har jeg slet ikke rørt min forbudte last, siden mit sidste indlæg. Det skulle åbenbart, bare ud af systemet…

Jeg ved ikke rigtig hvad der er sket, men nogle af mine indlæg er slet ikke blevet uploaded. Undrede mig over der ikke var nogen kommentarer til dem :oP

Jeg er gået lidt død i mine skriverier. Nok mest fordi der ligger mig en masse personligt på sinde, som jeg ikke mener jeg kan ligge herud. Som nogen af jer måske ved, så er der flere af mine familiemedlemmer der læser bloggen, og dem har jeg jo ingen intentioner om at blande ind i min blog. Det er ikke mit valg, hvis i spørger mig.

Så for at få noget inspiration, tænkte jeg på at oprette en mail til forespørgsler fra jer. Det er såKathrineXLguide@live.dk Kom endelig med idéer, ris og ros. Jeg kan tåle det ;o)

Her på det sidste har jeg gået og filosoferet over hvor alene vi i virkeligheden er i livet. Altså… Selvfølgelig har vi familie og venner (eller i hvert fald forhåbentlig!), men det gør os jo ikke sikrer af den grund. Måske tværtimod. For vi kan miste det vi holder kær.

Men det er nok ikke det jeg tænker på. Jeg tænker på hvor svært det er at formidle ens inderste til andre. At dele hvem man er. Jeg har en meget god veninde, der har fulgt med i mine skriblerier herinde, og hun om nogen burde kende mig (Hun er i øvrigt udd. terapeut 😉 ) Alligevel blev hun enormt stødt over mit indlæg om at køre i bus som XL´er. Hun mente ikke man kunne opfører sig sådan over for andre mennesker. I bund og grund misforstod hun alt det, jeg havde skrevet. Selvfølgelig gør jeg plads til folk, hvis bussen bliver lidt småfyldt. Og jeg rejser mig også op for gamle mennesker og gravide. Det jeg prøvede at formidle, var den følelse jeg sad med i bussen. Dette var bare et eksempel. Vi bliver alle misforstået. Dagligt! Vi har alle forskellige definitioner af de samme ord. Og derfor forskellige syn på den samme oplevelse.

Jeg tænker at dette måske er grunden til hele det dating marked, der er opstået de sidste 10 år. Vi higer alle efter at blive set og forstået. Vi ønsker at dele os selv og ha´ en tilskuer til vores liv. Men hvad gør vi så, når det går op for os, at vores partner måske alligevel ikke forstår os så godt som vi ønsker?

Personligt er jeg stået helt af på det der dating-ræs. Jeg syntes virkelig det er unødvendigt og spild af min tid. Jeg ønsker da en “tilskuer” til mit liv, og en af dele mine tanker med. Men jeg tror bare ikke det er vejen. Jeg har nogle fantastiske venner og veninder der gider lægge øre til alt min mundgylde, og jeg har også nogle få individer der drager omsorg om mig, i min hverdag. Men i sidste ende er jeg alligevel alene med mine tanker, ønsker og hemmeligheder.

Throwback Thursday: Part XII

Uh, det er endnu engang et af de indlæg jeg har svært ved at læse. Hvis der er én ting her i livet jeg ikke er stolt af, må det være mit misbrug. Jeg kan dog heldigvis skrive at jeg i dag er ude af misbruget, så meget man nu kan være det når man er misbruger.

En gammel kending

– Udgivet første gang d. 22. oktober 2009 på xlguide.dk

Jeg har lidt dårlig samvittighed over jeg ikke har skrevet længe. I starten undskyldte jeg det over for mig selv, med tankerne på de mange lektier og nye mennesker, der er kommet ind i mit liv. Det er da også en del af sandheden. Men… Jeg har mødt en gammel kending: Hash.

Jeg havde besluttet mig for ikke at opsøge “den slags mennesker” i min nye klasse. Jeg ville ikke lægge vægt på min kærlighed til det forbudte stof, og jeg ville snakke om mit misbrug i datid. Det virkede også fantastisk godt i starten. Efter halvanden måned, uden nogen kender til min misbrugshistorie, sidder vi så en fredag hjemme hos mig – et par stykker fra klassen. Vi hyggede gevaldigt, og snakken faldt til sidst på, hvad man har indtaget af forskellige rusmidler. Så går det op for os, at alle 5-7 stykker til stede, ryger min. et par gange om måneden. Så var der ellers lukket op for sluserne.

Jeg har så røget kraftigt de sidste 2-3 uger. Overraskende nok kan jeg stadig passe mit liv. Lektierne bliver lavet. Opgaverne bliver afleveret. Morgen kaffen bliver drukket inden jeg kommer i skole til tiden. Men selv om jeg stadig kan passe alle de ting jeg bør, så mangler der alligevel noget. For jeg orker ikke rigtig mennesker. Jeg syntes virkelig det er svært at holde fast i sig selv, og ikke bare tilpasse sig den rolle man nu engang får tildelt i klassen. Det er virkelig gået op for mig, hvor dejlige venner jeg har, som bare accepterer mig som jeg er, og ikke prøver at lave om på mig og mine holdninger.

I øjeblikket har jeg svært ved at relaterer til mennesker. Jeg forstår ikke den der 7. klasses mentalitet til at dele sig op og bagtale den anden gruppe. Jeg har været velsignet med mennesker der syntes jeg er dejlig og/eller interessant, og som ønsker mig det bedste. Sådan har det været siden jeg gik ud af folkeskolen i 2002. Nu bliver jeg angrebet fra alle sider og bliver presset til at forsvare mig – hvilket jeg hader. Jeg har ikke lyst til at forsvare hvem jeg er og hvad jeg tror på. For sådan er det bare! Men det er vel hvad man kan forvente, når man går i en klasse på 25 og de 15 af dem ikke er fyldt 21.

Det er vel egentlig ikke så vigtigt, som resultatet af det er. For min reaktion på blå stue er at ryge usikkerheden væk. For jeg kender konsekvenserne af mit misbrug. Ikke konsekvenserne af at være tilbage i skole.

Throwback Thursday: Part XI

Man er vel feministisk (Humanistisk?) anlagt.

Q TV

– Udgivet første gang d. 24. september 2009 på xlguide.dk

Sidder på en dejlig regnvejrsdag, laver lektier og “ser” Q TV med Pernille Aalund. Blev lige inspireret af deres tema om “Det er min krop.” Taggen på tekst tv er, og jeg citerer; “Hvis Barbie var en målfast model for en rigtig kvinde, så ville hun være 2 meter høj, veje 50 kg og hendes hals ville være så lang og tynd, at hun ikke ville kunne holde hovedet oprejst. I aften gør QTV op med idealerne og slår et slag for mangfoldigheden.” Citat slut.

Spændende tænker jeg så. Og der var også nogle fascinerende kvinder i studiet. De to der bed sig fast, var en kvinde på to meter og en kvinde der vejer 106 kg (Min egen vægt, sådan ca – hvis i skulle være i tvivl (-; ) Den høje kvinde var meget feminin og fortalte om hvordan hun havde VALGT at elske sit udseende og fokuserer på det positive. Som f.eks. hendes laaaaange ben. Kvinde nr. to minder meget om mig selv. Eller i hvert fald sådan jeg forestiller mig selv om 15 år. Hun elsker sine former. Er temmelig rapkæftet, dog med et feminint ydre. Hun arbejder i en tøjbutik, og smider gerne blusen midt i butikken, hvis en kunde lige skal ha´ fornemmelsen for noget af det tøj hun sælger. Begge kvinde gav mig en varm følelse i maven. Om at det er okay at være sig selv på trods af, man ikke liiiiige ligner samfundets skønhedsideal. Jeg sidder faktisk og føler mig helt smuk ;o)

Nå, men jeg tænkte så at jeg ville smutte på nettet og se hvad det der Q tv er for noget. Har egentlig aldrig set det før og blev godt nysgerrig. Jeg hopper ind på deres side, qmag.dk. Her er det så at mine følelser laver en koldbøtte. Det første jeg ser på denne side er deres menu. Jeg har lige været fræk nok og kopieret den herind:

Hvad ligger i mest mærke til? Skøn? Slank? DIN krop? Eller måske debatten? Selv var jeg ved at kaste op over at de overhovedet har et link der bare hedder Slank. Hvorfor har de så ikke et der hedder Fed? Jeg kender mange kvinder, der er så træt af at de ikke kan ta´ på. Hvorfor er der ikke fokus på det? Det skulle vel ikke være fordi vi ikke peger fingre af tynde mennesker? For jeg tror at det i sidste ende vil sælge ligeså godt. Ej, måske ikke helt. Sætter dog mine egne tanker i gang. Så meget for at Q TV slår et slag for mangfoldigheden. Troede Pernille var fisseflok-feminist…

Throwback Thursday: Part X

Et personligt blog indlæg om min Daddi-o og Den “onde” stedmors bryllup.

Undskyld!

– Udgivet første gang d. 11. september 2009 på xlguide.dk

Det må i altså virkelig undskylde! Det er ikke med min gode vilje, der er gået så lang tid siden mit sidste indlæg. Men min computer er død. Og den sparsomme tid jeg bruger ved computeren på skolen, er reserveret mit studie. Gud hvor er der dog mange lektier 😉

I skal vel ha´ en lille update….

Mig til brylluppet

Mig til brylluppet

Brylluppet gik mildes talt skide godt! Alt var som det skulle være. Total stress om morgenen. Stylisten var en time forsinket og bruden stresset. Vi ankom til kirken godt forsinket. Igen, alt var som det skulle være 😉 Vi (Bruden, gommen og de to brudepiger) var alle stylet til ukendelighed og vi var meget attraktive. Har vist aldrig følt mig så feminin, i min store kjole og med mine små højhælede på – og jeg faldt slet ikke! Var meget imponeret over mig selv. I kirken kom præsten med en utrolig smuk tale om parret. Hun havde virkelig fanget essensen af mine forældre. Jeg sad og tuede under hele vielsen og jeg har ellers ikke nemt til tåre i det offentlige rum. Men det var bare en fantastisk glædesfølelse at de endelig bandt sig til hinanden på den måde. De har trods alt været kærester i 16 næsten 17 år. Efter den fantastiske vielse tog vi i den lokale bypark, for at få taget bryllupsbilleder. Det var dejligt lige at falde ned efter kirken og inden vi skulle møde alle gæsterne til receptionen. Og det var jo næste stop. Der var proppet med gæster og der skulle hilses på alle.

Min kære stedmor var gået helt i selvsving. Hun har også gået og planlagt alt i over et år. Så der var alt fra chokolade med deres monogram på til toiletpapir med brudepar på. Selv kagen havde hun lavet selv. Og den smagte fantastisk og så skide godt ud!

Mig til brylluppet

Den hjemmelavede bryllupskage

Der er egentlig ikke så meget mere at fortælle om festen. Alt gik som det skulle og det var en fantastisk oplevelse. Jeg skiftede først tøj efter middagen, igen er jeg temmelig stolt. Maden smagte enormt godt og toastmasteren/min onkel holdt en fantastisk tale til parret. Om hvordan vi i vores familie er lidt langsomopfattende ;O) Kl 23 dansede de deres brudedans (Læs: Dans, ikke vals  (-:) og der blev klippet i sokker og revet i slør. Efter dansen blev brylluppet afløst af min fars fødselsdagsfest. Jeg ved ikke hvornår de sluttede. Jeg selv smuttede videre hjem til en kammerat ved 3 tiden om natten.

Det var en af de absolut bedste dage i mit liv!!

Throwback Thursday: Part IX

Jeg tror dette indlæg taler for sig selv 😛

Puha, en uge jeg har haft…

– Udgivet første gang d. 23. august 2009 på xlguide.dk

Som i nok kan se på min overskrift har jeg ikke ligget på den lade side i denne uge, for jeg er netop startet i skole. Min uge begyndte faktisk allerede sidste fredag d. 14/8. Min far skal giftes med hans kæreste igennem de sidste 16 år, på lørdag. Så jeg stod i fredags indtil kl 3 om natten og lavede Sushi til 12 mennesker, til polterabenden. Jeg har altid været dårlig til portions størrelser, så jeg endte faktisk med at lave mad til 30 😉 Dagen efter skulle jeg tidligt op og fortsætte madlavningen. Der skulle jo også være lidt til dem der ikke kunne li´ fisk. Jeg fik mig lige et hurtigt bad og så ud af døren for at mødes med de andre kvinder. Vi tog fuldkommen fusen på min stedmor. Det havde hun sgu ikke lige regnet med! Efter en kop kaffe og et glas Asti ankom vores dildo-dame med en kæmpe kuffert. Hun var fantastisk! Skide morsom. Hun ankom som clairvoyant og tog fusen i på min onde stedmor igen.

I kan i øvrigt finde hende på http://livet-er-godt.dk/

Den "onde" stedmors polterabend

Den “onde” stedmors polterabend

Hun hed Lisbeth, og kan klart anbefales. Efter et par timer med fnis og gøgl fik hun solgt os for noget der nærmer sig 2000kr. Vores eneste dildo-jomfru købte for næste 1000kr alene ;o) Så det var vist noget af en succes. Efter hun var gået fortsatte vi med et par flasker Asti og min hjemmelavet sushi. Derefter tog vi ind på Comedy Zoo i København for at se Anders Fjeldsted, Carsten Eskelund og Martin Høgsted. Sidst nævnte er den nye Danmarks mester i stand-up. Han kunne dog ikke måle sig med Fjeldsted. Gud hvor var han sjov. Jeg grinede så meget at folk begyndte at vende sig om og kikke på mig. Han fyrede det ene guldkorn af efter det andet. En ting der satte sig fast hos mig, var en kommentar han fyrede af om modeller. Og om hvor klamme de er ;o) Han snakkede selvfølgelig ikke om deres personlighed, men han understregede at han til hver en tid hellere ville ha´ en kvinde med masser af former, end en model der knækkede sammen hver gang han ville gi´ hende et kram. Det gjorde mig så varm inden, at vide jeg ikke er den eneste der har det sådan. Og rart at få bekræftet at der er flere velfungerende mænd der går og tænder på en.

Efter showet tog vi videre i byen. Det blev ikke det vilde, men hyggeligt – det var det! Jeg var hjemme ved 3 tiden om natten.

Dagen efter faldt jeg over en kommentar på facebook om at der var gratis koncert på Nemoland med Ufo & Yepha. Så mig ud af døren og mødes med en kammerat og af sti afsted mod Christiania. Det blev en uforglemmelig dag/aften. En af de sommeraftener, som senere i livet går hen og definerer en hel sommer.

Mandag morgen – skolestart. Og guuuud, hvor var jeg nervøs. Jeg har ikke rigtig gået i skole siden ´01. Men det hele gik jo skide godt, når det kom til stykket. Jeg er kommet i en fantastisk klasse med mennesker der virkelig er der for at lære noget. Der er selvfølgelig nogle rådne æbler, det kan man aldrig helt undgå, men med mit held er de droppet ud inden efterårsferien. Vi har fået nogle fede engageret lærer som går op i vores velfærd. Og som ikke er bange for at gi´ os lektier for. Så jeg har i denne uge lavet lektier for første gang i dette århundrede. Virkelig syret! Det kræver virkelig noget af mig at sætte mig ned og koncentrerer mig om det. Jeg er vandt til at ha´ en sur chef der står og kikker mig over skulderen og fortæller mig hvad jeg skal gøre og på hvilken måde. Hvor bliver man dog bare ikke videre initiativrig af at leve sådan! Så jeg er faktisk temmelig glad for at være tilbage på skolebænken. Jeg ved godt det bliver en hård omgang, men i sidste ende, det hele værd.

Så her i fredags. Det fag jeg bare har frygtet…. Idræt! Overvejede om jeg ikke skulle sove over mig. En ting er at tonse rundt i en klam gymnastik sal og svede tran med dellerne hoppende. Noget andet er fælles bade. Det er jeg simpelthen for blufærdig til. Gider simpelthen ikke ha´ at de 18-20 årig Barbier skal diskuterer mine strækmærker. Men igen blev jeg positiv overrasket. Vi havde to fede lærer der lagde ud med at sige at vi nok ikke skulle regne med at spille fodboldt i deres timer. Det var lige før jeg spontant gik i gang med at klappe. Vi blev delt op i større grupper og gik ellers i gang med Tai Chi og Ultimate. Jeg blev helt høj af Tai Chi og sveden haglede ned af nakken på mig. Halvvejs igennem timen byttede vi og skulle udendørs og spille Ultimate. Jeg fandt aldrig rigtig ud af hvad spillet gik ud på, for vi havde alt for travlt med at lære hvordan man kaster en frisbee. Det var svedfremkaldende sportsgrene de havde valgt, som ikke var udmattende. Det syntes jeg var motiverende at starte ud med. Nu frygter jeg bare næste fredag. Der skal vi ha´ fået nedfældet vores kondi tal. Argh………!

Throwback Thursday: Part VIII

Jeg har virkelig overvejet om hvorvidt jeg skulle udgive dette blog indlæg eller ej. Så derfor skal i have lov til at læse blog indlægget først og høre mine kommentarer bagefter.

Hunde hysteri!

– Udgivet første gang d. 12. august 2009 på xlguide.dk

Jeg er ved at kaste op over det (medie) hysteri der er omkring kamphunde i øjeblikket! Helt ærligt, er jeg selv utryg ved kræene, men det er fordi jeg selv har en hidsig lille “rottekøter” og jeg er bange for at han en dag skubber dem for langt ud, så de knækker nakken på ham. Mine to hunde, Freya og Balder, er de mest elskelige hunde jeg nogensinde har ejet – og jeg har haft et par stykker. Er opvokset med dem på gården på Bornholm. Mine forældre har haft alle slags racer. Fra Jack Russell Terrier og Gravhund til Schæferhund og Sct. Bernhard.

Freya er en 4 årig, lys, Labrador Retriever – Formel 1 og Balder er noget af et gadekryds på knap 10 mdr. Men der er lidt “Paris Hilton” hund over ham.

Freya, 4 år

Freya, 4 år

Balder, 1 år

Balder, 1 år

Freya har der aldrig og kommer heller ikke til, at være problemer med. Du kan hoppe rundt på hendes hoved og hun ville undskyldende slikke dine hænder (Ikke fordi jeg har afprøvet det, meeeen…) Balder derimod. Han er en vaske ægte terrorist. Han gør af alt. Jeg bilder mig ind at det er fordi han er lille, ikke er særlig gammel og at jeg nok skal få det ud af ham. Nu er vi lige flyttet til Albertslund, 5 min. fra en fantastisk hundeskov. Min tanke var, at nu var der endelig mulighed og plads for at træne ham. Og jeg har endnu ikke haft problemer med ham i skoven, hvor han ikke har snor på. Men her kommer så mit problem. For når vi møder kamp/muskel hunde, i snor, går han helt grassat! Og jeg mener virkelig grassat.

Forleden mødte vi Rex, en stor kamphund. Freya og Rex kom rigtig godt ud af det med hinanden. Lidt som at se på et par hvalpe der tumler rundt. Men Balder. Han gik direkte til angreb på struben af Rex. Jeg stod og snakkede med ejeren i 15 min. og Balder, som var i snor, var ved at kvæle sig selv i bare iver for at tæve den mindst 50kg større hund. Jeg nægtede at ta´ ham op for at berolige ham, da jeg tror det er som at skyde sig selv i foden, i sidste ende. Jeg tror at det bare gør ham mere aggressiv og asocial. Han er nød til at finde ud af at han er den lille. Ejeren tog det hele med en fantastisk ro. Han holdte bare godt fat i snoren og stod med begge fødder solidt plantet i græsset. Jeg gjorde så det samme.

Men jeg kan sgu godt forstå de hunde der bider fra sig, når de bliver angrebet på den måde som Balder gjorde. Ikke fordi jeg ikke ville gå amok, hvis der skete ham noget – for det ville jeg. Men i sidste ende vil det, i dette tilfælde, være min egen skyld da jeg ikke kan kontrollere min hund. Men hvad gør jeg? Jeg er bange for at slippe ham løs i skoven hvis han nu skulle eksplodere, men jeg kan ikke se hvordan jeg skal lære ham at opfører sig ordentligt blandt andre hunde, hvis han ikke får lov at være sammen med dem på lige vilkår – og her tænker jeg mest på snoren.

Jeg er jo ikke helt ansvarsløs, så jeg er i gang med at finde et ordentligt lydighedskursus til ham. Jeg syntes bare det er en jungle af informationer og værre endnu, mangel på samme. Jeg kan ikke finde hoved og hale i det. Jeg vil hellere bruge en time ekstra på transport, hvis vi kan få os en ordentlig træner. Men hvordan bedømmer man det, når man ikke har oplevet dem? Jeg mener, skal jeg virkelig bruge mellem 500kr og 1000kr pr. hold indtil jeg finder det rigtige? Det har jeg simpelthen ikke råd til på min su.

Og her når vi så endelig til det jeg ville snakke om! ;o) Indfør hundekørekort med obligatorisk hvalpe træning, samt opfølgende “chek-ups”/eksamen – om man har opretholdt en hvis standart – en gang om året! Det ville gøre mit liv så meget nemmere. Og jeg tror at hele den her “kamphunds problematik” lige pludselig ville være ikke eksisterende. Den økonomiske side af sagen skulle selvfølgelig falde på hundeejeren. Er man gammel nok til at få hund, er man også gammel nok til at betale for dem. Og så skal folk simpelthen ha´ et fysisk hundekørekort, som skal medtages hver gang man forlader hjemmet med hunden. Så når politiet stopper en i et rutinetjek, kunne de fjerne de “ulovlige/ikke registrerede” hunde og gi´ dem chancen hos en anden familie!

Til sidst har jeg lige et enkelt spørgsmål til jer. Hvad er definitionen af en kamphund? Folk har mange meninger og i dagens anledning vil jeg gerne høre jeres! For jeg er efterhånden godt forvirret ;o)

Kommentar:

Jeg syntes det er værd at bemærke at den omtalte hund (Rex) senere hen har overfaldet adskillige hunde i området, bl.a. en lille hvalp. Det var et vidunder at Balder ikke fik provokeret ham til angreb.
Jeg har mange holdninger til både muskelhunde og hundeloven, jeg mener dog ikke det er en diskussion værd. Der er sådan lidt små religiøse holdninger, når det kommer til vores firbenede venner.

Min måde at håndtere situationen på var totalt forkastelig. Balder er blevet en utrolig utryg hund, der efterhånden er blevet overfaldet 20-30 gange af muskelhunde, mastiffer, golden retrievere og labradorer. Jeg kan ikke længere have ham uden snor for han er i forsvars position med  det samme han ser en hanhund af den “forkerte” race. Han kan virkelig ikke udstå labrador og golden retriever. Jeg ville ønske jeg havde været en mere erfaren hundeejer, men må ta til takke med at vide at Balder elsker sin flok og han gerne leger, når vi møder de “rigtige” hunde.

Throwback Thursday: Part VII

Sidder med et ret fedt smil på læberne… Jeg husker udmærket den første rigtige shopping rus. *suk* Se hvor jeg er endt nu 😛

Så ser man lige mig…

– Udgivet første gang d. 10. august 2009 på xlguide.dk

For første gang i mit liv har jeg fundet et par sko jeg bare ikke kan leve uden! Det er en lidt syret følelse og jeg er begyndt at forstå de kvinder der sammenligner shopping med sex. For mine sko er bare fede!

Min far og hans kæreste skal giftes om 14 dage, jeg selv og min stedsøster skal være brudepiger. Oh god, jeg er en smule nervøs! Nå, men min “onde stedmor” og jeg har så shoppet rundt et par gange, for at finde en acceptabelt bh (Forstår ikke hun syntes at en limegrøn bh med stropper er uacceptabelt til en rød, stropløs kjole 😉 ) og nogle flotte sko. Det har vist sig at være lidt af en udfordring, da både mine bryster og mine fødder er vandskabte. Til gengæld har jeg undervejs fundet mit shopping-gen. Tænk at man har fundet noget så nødvendigt, man ikke vidste man manglede.

Nå, det var slet ikke det jeg ville fortælle. Som i måske har kunne fornemme lidt på mine tidligere indlæg, er jeg lidt af en tomboy. Jeg er opvokset med drenge venner. Klatrede i træer, legede med lego og playmobil. Så det der tøsede og feminine som make-up (Mine veninder driller mig når jeg kalder det sminke!), neglelak, højhælede, nylonstrømper mv. er ikke noget jeg ved meget om eller haft meget erfaring med.

Jeg har i hele mit liv ejet et par sko med hæl på og de var ikke meget højere end 2-3 cm. Så i dag besluttede jeg at lufte mine nye 5 cm hæle. Jeg skal jo øve mig! Og de skal vel også gå´s til inden brylluppet, gætter jeg mig til. Så op på hesten. Til at starte med, går det egentlig udemærket. Jeg er næsten helt stolt over at jeg kan bevæge mig i dem. Går godt nok lidt stift, men igen – jeg skal jo øve mig. Da jeg så skal skifte bus tager jeg en genvej igennem Glostrup Centeret. Hurtig ligger jeg mærke til at gulvet er lidt ekstra glat men jeg fortsætter alligevel – skal jo lære det. Der er egentlig ikke et øje i centeret så tidligt om morgenen, men typisk mit held dukker der to lækre håndværkere op. Og hvad sker der? Småkage! Jeg vrikker kraftigt om og falder så lang jeg er med et ordentlig bump! Det er bare så typisk mig…

Så nu sidder jeg derhjemme med ondt i foden og to håndled jeg ikke rigtig kan bevæge, fordi jeg jo skulle ta´ det værste af faldet. Og gud hvor jeg håber i alle griner nu! Min oplevelse skal da i hvert fald ikke gå til spilde 😉

Throwback Thursday: Part VI

Dette blog indlæg blev skrevet efter en ret ubehagelig oplevelse, både med en krænker og med vestegnens politi.

Hvorfor er det oftest mænd der krænker?

– Udgivet første gang d. 3. august 2009 på xlguide.dk

Jeg havde en temmelig klam oplevelse i nat. Jeg har ferie, så min døgnrytme er vendt på hovedet. Jeg havde tonset rundt og gjort rent efter min fest i fredags, så jeg tænkte jeg ville afslutte aftenen med at gå i bad. Efter badet åbnede jeg vinduet for at lade dampen komme ud og gik ellers i gang med at tørre mig. I det jeg drejer rundt for at hænge mit håndklæde på plads, bliver mit blik fanget af en rød lampe. Jeg har set for mange film, så min første tanke var at Alien var trådt ud af skærmen og ind i min virkelighed. Som den tøs jeg er, skriger jeg. Min logik får dog hurtigt koblet op med min virkelighed og det går op for mig at der står en person 40 cm fra mig, kun skilt af en væg, og filmer mig med sin mobil. Så kicker adrenalinen ellers i gang og jeg bliver stik tosset. Ikke fordi der er en eller anden pervers stodder der filmer mig nøgen. Helt ærligt, det nok det eneste fisse han får sig i øjeblikket. Nej, jeg bliver stik tosset fordi han har brudt min illusion om sikkerhed i mit eget hjem. Jeg skriger som en anden valkyrie og styrter igennem lejligheden og flår hoveddøren op, splitterravende nøgen. Lover vedkommende de største lag tæsk, hvis jeg nogensinde finder ud af hvem det er.

Efter et kvarters tid, noget tøj og en runde omkring blokken med hundene, ringer jeg til panserne. Fortæller det som det er. De kan selvfølgelig ikke gøre noget. Det viste jeg da sådan set også godt, men det er heller ikke det, det drejer sig om. Det drejer sig om ikke at finde sig i noget. Ikke at lade stå til. Nu er jeg heldigvis en temmelig selvsikker person, men hvad med hende den grå mus der bor nede af gangen? Hvad hvis det havde været hende det var gået ud over? Havde hun så været arret resten af livet fordi en eller anden nar ikke kan få sex og ikke har opdaget at der ligger gratis porno på nettet, han kan spille den af til?

Da jeg snakkede med den ellers venlige politimand, blev han ved med at omtale min krænker som “ham”. Jeg måtte så pointerer for ham at jeg ikke havde set personen, kun mobilen. I mit hoved kunne det ligeså godt være en kvinde der havde et horn i siden på mig, og ville gøre mig til grin ved at ligge filmklippet ud på youtube. Det måtte panseren jo gi´ mig ret i, men pointerede så over for mig, at største delen af krænker var mænd. Og med største delen menes der i nærheden af 95%. Hvad er det for en stopknap mænd mangler? Nu ved jeg jo godt at det er langt fra alle mænd der mener det er i orden at opfører sig sådan, men jeg mener nu alligevel at de 95% taler for sig selv… Hvordan kan en person retfærdiggøre for sig selv at det er i orden? At “han” har ret til at gøre som det passer “ham”? Om jeg nogensinde lære at forstå dem 😛