Top Ten Tuesday: Part II

Mit andet indlæg i dagens top ti kommer også til at handle om bøger. Sådan vil det ikke altid være, det var dog det der lige trængte sig på hos mig. Listen er skrevet i prioriteret rækkefølge.

 

Top Ten Tuesday: Part II

10 af mine yndlings bøger af Stephen King

 

1. The Dark TowerFor at The Dark Tower bøgerne ikke skulle fylde hele listen, besluttede jeg mig for at putte dem under den samme post. Jeg forelskede mig i Roland og hans ka-tet for 10-15 år siden. Det har været vidunderligt at følge med i bøgernes udvikling, igennem alle de år. Jeg håber King formår at skrive flere bøger i samme univers i fremtiden. Underligt nok ejer jeg faktisk ikke så mange af bøgerne, så jeg ender nok med at købe dem i en samlet, smuk udgave.

2. The Talisman & The Black House klart nogle af mine favorit bøger. De er i familie med The dark Tower, men foregår i vores univers. Bøgerne er skrevet sammen Med Peter Straub. Jeg bliver ved med at læse dem igen og igen.

3. Pet Semetary var den første King bog jeg nogensinde åbnede. Og den var fantastisk! Jeg syntes den var vild uhyggelig da jeg læste den som 11 årig. Den er ikke mindre uhyggelig i dag.

4. MiseryPå trods af hovedpersonens åbentlyse psykotiske tilstand, har jeg altid holdt af hende.

5. On Writing: A Memoir of the CraftJeg faldt ved et tilfælde over denne bog og tænkte det måske kunne hjælpe mig i drømmen om at blive forfatter. I stedet lærte den mig noget om god litteratur og en hel masse om Stephen King.

6. It. Jeg så ved et uheld en lille del af filmen som 4-5 årig, og den skide klovn satte sig på nethinden med det samme. Bare tanken om Pennywise giver mig gåsehud. Så da jeg blev ældre så jeg filmen i håb om at den ikke var så uhyggelig som jeg huskede. Bad mistake 😛 Så jeg besluttede mig for at læse den i stedet. Det hjalp faktisk lidt, for jeg fik en bedre fornemmelse for hovedpersonerne, så det ikke lægere var “Det Onde” jeg huskede.

7. Christine. Hvad er det med Stephen King og hans psykotiske kvinder? De er altid så vel portrætteret og stærke. Også selv om de er en bil:-D

8. Duma Key. Simpel og enkelt underholdning. Sådan en rigtig feriebog. Hvilket også er grunden til at den minder mig om Playa del Inglés på Gran Canaria.

9. DesperationDenne var også et af mine første møder med King. Måske den snart skulle findes frem af gemmerne?

10. Dolores ClaiborneJeg har kun en ting at sige:  “Sometimes being a bitch is the only thing a woman has to hold on to”.

Top Ten Tuesday: Part I

Jeg er ved at løbe tør for indlæg til Throwback Thursday, så jeg har overvejet at lave Top Ten Tuesday i stedet. Jeg er blevet inspireret af Xenia’s Bogblog der hver tirsdag kommer med en liste af en art. Det er ikke altid hendes lister fanger mig, men dette indlæg pirrede alligevel min nysgerrighed. Så det vil jeg da kopiere 😀

Her kommer:

 

Top Ten Tuesday: Part I

10 bøger jeg vil læse over sommerferien

 

1. En mand der hedder Ove skrevet af Fredrik Backman. 

Denne bog har jeg længe ville læse, efter alle de fine anmeldelser jeg har set på diverse blogs. Så faldt jeg over den til 100 kr i føtex og der var kun dette eksemplar tilbage. Den kunne jeg jo så ikke lade stå, den så så ensom ud. 😛

2. Thief’s Magic skrevet af Trudy Canavan.

Jeg købte denne bog til Señor kæreste, men glæder mig selv til at sætte tænderne i den. Jeg absolut elsker Trudy Canavan!

3. The Silkworm skrevet af Robert Galbraith.

Nu er det jo ikke ligefrem en hemmelighed at Robert Galbraith er pseudonym for J.K. Rowling. Dette er toeren til The Cuckoo’s Calling som jeg var meget begejstret for. Den er forudbestilt for flere måneder siden, og jeg venter bare på at den dropper ind ad døren.

4. Hogwarts Library der består af Quidditch Through the Ages, Fantastic Beasts & Where to Find Them, The Tales of Beedle the Bard. Skrevet af J.K. Rowling.

Denne samling er en af mine fine fødselsdagsgaver og jeg glæder mig rigtig meget til at gå i gang med at læse dem. Og da det er en samling tæller de selvfølgelig kun som en af mine sommerbøger, det er jo klart. 😉

5. 7.a skrevet af Bjarne Reuter.

Jeg havde i en længere periode gået og tænkt på denne bog. Jeg husker den som noget af det mest uhyggelige jeg nogensinde har læst, men er ikke helt klar over om det er mit teenage jeg der taler. Da vi var på kræmmermarked faldt jeg over den til en hel tier. Den måtte jeg bare eje.

6. Neverwhere skrevet af Neil Gaiman.

Denne bog fik jeg tilsendt da jeg var med i bog-bytte-projektet. Jeg har aldrig læst noget af Gaiman, men jeg har set nogle af filmatiseringerne af hans bøger. Han må have en god fantasi og jeg glæder mig til at stifte bekendskab med ham.

7. Dinosaurens fjer skrevet af Sissel-Jo Gazan.

Denne bog er blevet anbefalet og udlånt af min gode veninde Banana. Jeg har faktisk ikke rigtig nogen idé om hvad bogen går ud på, men Banana har helt generelt god smag. Hvis hun anbefaler den, skal den da læses.

8. Opfindelsen af Hugo Cabret skrevet af Brian Selznick.

Da der var bogudsalg faldt jeg over denne bog. Den var bare så smuk at jeg bare måtte eje den. Det er godt nok en børnebog, men det skulle ikke være den første børnebog som jeg kan lide.

9. Talismanen skrevet af Stephen King & Peter Straub.

Dette må betegnes som værende en af mine absolut yndlings bøger. Så den skal genlæses engang imellem.

10. Det sorte hus skrevet af Stephen King & Peter Straub.

Denne bog er toeren til Talismanen. Også en af mine favoritter.

Bøgerne er skrevet i vilkårlig rækkefølge og er derfor alle nogle jeg brænder for at få læst. Jeg tror ikke at når dem alle over sommeren, men det er bøger der brænder (mentalt) på mine hylder. Jeg må se at få slukket for det fjernsyn og hevet en bog frem i stedet 😀

Bog-bytte-gaver: Part I

Dette indlæg har været længe undervejs. Der kom lige en fødselsdag, en Freya og en stor aflevering i vejen. Men nøj, hvor har jeg glædet mig til at dele dette indlæg med jer. Jeg syntes idéen er totalt fantastisk. Boghunden havde oprettet et gaveprojet. Det var vist ikke første gang hun havde oprettet dette bytte projekt, men første gang jeg var med. Idéen er grundlæggende at man bliver delt op i et makkerpar, der så skal vælge bøger til hinanden. Jeg var så velsignet at blivet parret op med Camilla. Vi byttede Goodreads info og gik ellers i gang med finde bøger til hinanden. Jeg havde hurtigt besluttet mig for at hun skulle have “The Talisman” og “Dystopia” da jeg syntes det er bøger alle burde læse. Absolut nogle af mine favoritter. Ved at rode lidt rundt på hendes goodreads fandt jeg dog hurtigt frem til at dem havde hun da læst. Faktisk de første 10-20 bøger jeg fandt frem til, var noget hun allerede havde læst. Det gjorde det hele lidt sjovere, for så skulle jeg jo virkelig på arbejde 😀 Til sidst fandt jeg frem til to bøger hun ikke havde læst, men havde vist en (indirekte) interesse for. Terry Brooks “The Sword of Shannara” og Brett Easton Ellis’ “Lunar Park“. Ironisk nok var jeg ikke klar over at “The Sword of Shannara” var den første i en triologi, så de næste to bliver jeg nød til at anskaffe selv 😛

The Sword of Shannara Cover

The Sword of Shannara Cover

Lunar Park Cover

Lunar Park Cove

Mine fine bog gaver

Mine fine bog gaver

Camilla sendte mig to bøger jeg aldrig selv havde opdaget: Neil Gaimans “Neverwhere” og Ursula Le Guins “The Earthsea Quartet“. Jeg glæder mig meget til at komme igang med dem begge. Da Camilla og jeg har så ens smag i bøger, og specielt fantasy, må dette være en fuldtræffer 😀