Top Ten Tuesday: Part IX

pcos cover

September er udnævnt til PCOS Awareness month i USA. Det syntes jeg faktisk er en rigtig god mulighed for at sprede budskabet om denne mystiske sygdom. PCOSen fylder i øvrigt meget i mit liv i øjeblikket. Så her er…

Top Ten Tuesday: Part IX

10 grunde til at PCOS sucks

 1. Cyster. PCO er jo grundlæggende PolyCystisk Ovarie, eller på dansk: Flere cyster på æggestokkene. Og damn, det gør ondt når de vokser eller springer. Det er noget af en oplevelse.

2. Overvægt. Jeg har siden mine spæde teenage år kæmpet en brav kamp mod de overflødige kilo. Før jeg fik konstateret PCOS forstod jeg ikke hvor kiloene kom fra, for jeg syntes faktisk at jeg spiste rigtigt. Who knew at frugt er som gift for mig.

3. Acne. En ting er at man i teenage årene har det i ansigtet, noget andet er at være tredive og have plamager på bryst eller ryg. Jeg er heldigvis ikke så slemt ramt som mange andre kvinder med PCOS, det gør nu ikke bumserne mere attraktive.

4. Hår. Hår f*cking alle vegne. Hvor feminin føler man sig lige med overskæg? Hvilket selvfølgelig fører til….

5. Forhøjet mandlig kønshormon. Prøv lige at overvej det engang. Man producerer simpelthen for meget mandlig kønshormon, hvilket selvfølgelig betyder at man også producerer for lidt østrogen. Og det piller virkelig ved både psyken og fysikken.

6. Depression. Fordi der er en ubalance i hormonerne, påvirker det MANGE forskellige hormoner – også dem der regulerer humøret.

7. Insulinresistent. PCOS minder på nogle enkelte områder om diabetes. Specielt insulinniveauet er det samme (eller kan i hvert fald være det) hvilket i mit tilfælde betyder, at jeg ikke kan tåle det de kalder for hurtige kulhydrater eller fødevarer med et højt Glykæmisk Indeks (også kaldet GI).

8. Konstant fokus på ALT der bliver indtaget. Jeg er stor forbruger at Madlog for at holde øje med kalorieindtaget og protein/fedt/kulhydrat fordelingen. Alt bliver nøje vejet og noteret. Det er virkelig udmattende altid at holde øje med alt der ryger i munden. Øv altså.

9. Fordømmelse. Jeg ved ikke hvor mage gange i mit liv jeg er blevet tvunget til at forsvare enten min vægt eller min personlighed. “Hvorfor gør du ikke bare noget ved den vægt, det kan da ikke være svært”. Eller, “Hvorfor er du ikke en rigtig pige, sådan kan man (som kvinde) ikke tillade sig at opføre sig”. Til dem kan jeg kun sige: Rend mig. Jeg gør hvad jeg kan, med hvad jeg har.

10. Usikkerheden. Fordi det er en ukendt sygdom (og først for nyligt har fået nationale retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen) ved lægerne simpelthen ikke hvad de skal stille op med os. Vi bliver kastet rundt i systemet af læger der ikke interesserer sig for os. Nogle af os er så heldige, at vi bliver henvist til en brugbar gynækolog eller diætist der kan vise os vejen fremad. Men selv her er der ingen endelig løsning, og vi må alle forsøge os frem, alt efter hvad der virker for os individuelt.

Jeg kan jo kun sige at der er et hav af symptomer, dette er kun et lille udsnit – de symptomer jeg selv er hårdest ramt af. Jeg ved f.eks. at det største problem de fleste PCOS ramte kvinder lider af er barnløshed. Men fordi jeg (heldigvis) ikke ønsker mig børn, er dette ikke kommet på min liste.

Jeg er på ingen måde professionel, så jeg kan sagtens havde fået noget galt i halsen og refererer ukorrekt. Hvad denne liste betyder for mig, er dog de små som store gener det giver i min hverdag.

PCOS Awareness month

PCOS Awareness month

Top Ten Tuesday: Part VII

Efter jeg har fundet Bloglovin’, er det at følge med i en blog dejligt nemt. Så her følger en liste over de blogs jeg ikke kan undvære.

 

Top Ten Tuesday: Part VII

10 blogs jeg følger

 

I en ikke specielt defineret rækkefølge:

1. P’s alfabet er en blog om lidt af hvert, men altid med et humoristisk twist. Det er faktisk nok min yndlings blog, den bliver dog ikke opdateret så ofte som jeg gerne ville ønske.

2. Live fra Lolland er også en humoristisk blog. Denne gang er det dog en blanding af tegning og tekst der gør tricket for mig.

3. Hjemme hos Xenia er en LCHF blog. Jeg læser dog sjældent opskrifterne, efter jeg er gået tilbage til kiss-kost. Men hun skriver bare så dejligt, at jeg stadig ser frem til hendes indlæg.

4. Solo Sanne er en blog skrevet af Sanne Østergård. Hun er stand-up komiker og har en ret skarp kant. Hun blogger heller ikke så ofte, til gengæld giver alle hendes indlæg stof til eftertanke.

5. Girls on film er en blog af tre film glade tøser om film og tv. Her er masse af inspiration og indsigt at finde. Lige noget for en nørd som mig.

6. Christina Marchers er den eneste desideret PCO blog jeg har kunne finde (selvfølgelig ud over min egen 😛 ) og som faktisk har et brugbar udtryk. Hun er pt. igang med et PCO forsøg, dog med metformin modsat mit forsøg på Herlev med victoza.

7. Jenna Marbles er en underlig blog. Hun ligger videoer ud om de underligste ting, alt fra “hvad-siger-dine-negle-om-dig” til “hvordan-kan-man-blive-lækker-rutine”. Videoerne er som regel utrolig åndssvage og hun mangler vist et par skruer på første etage. Men det er sjovt at se cheerleader typer skeje helt ud.

8. Nomadic Danes er en blog om det at rejse. Det er et par der rejser jorden rundt og blogger om det sideløbende. Hvis i kender andre rejseblogs der er værd at læse, så smid lige en kommentar. Jeg elsker at følge med og det hjælper lidt på min udlængsel.

9. Pudderdåserne er guru bloggen inde for skønhed. Der er vist ikke så meget mere at sige om det.

10. Humans of New York er (til dem der ikke allerede ved det) en foto blog. Han render rundt i gader og stræder af NY og tager billeder af folk og skriver en linje eller to fra deres samtale. Det er en sjov måde at få et lille indblik i andre menneskers liv.

Bonus: Cheer Up, Emo Kid er en tegneserie og går derfor ikke under blog betegnelsen. Har jeg  bestemt mig for. Derfor kan jeg godt liiige knibe den ind i min liste 😀

PCOS forsøg på Herlev Hospital: Part I

Jeg har i afmagt tilmeldt mig et forsøg på Herlev Hospital. Det er til dels fordi jeg er ved at være ret desperat efter et “normalt” liv, men absolut også fordi jeg syntes det er vildt vigtigt at få noget mere viden om PCOS. Jeg har haft min diagnose i snart tre år og jeg kan ikke rigtig finde ud af hvordan jeg skal takle det.

Psykisk har jeg aldrig haft det bedre og dette skyldes nok mest min kostændring. Men også min nye viden om min sygdom, har bidraget til en klar forbedring af mit humør. Nu er jeg ikke længere fed og doven, nu er jeg insulinresistent og har ingen mætheds fornemmelse. Den viden har virkelig gjort mig stærk i forhold til hvad jeg tror folk går og siger om mig. Endelig er jeg kommet frem til at det rager mig en høstblomst hvad “de” syntes. For de kender ikke min historie eller min sygdom. De ser bare en kvinde på 100+ kg, ikke så meget andet.

Fysisk derimod, er jeg helt slået ud. Ved kost ændringen har jeg virkelig fået fokus på hvordan min krop reagerer, specielt når jeg ikke har det godt. Og det er så frustrerende at alt jeg spiser skal være knivskarpt. Jeg er ikke faldet af vognen det sidste halvandet år, jeg har ikke spist ris, pasta, korn og lignende. Alligevel er jeg totalt oppustet i kroppen efter at have spist et æble sammen med både fedt og protein. Og det gør livet ude for hjemmets fire vægge en smule anstrengende: Har jeg nu husket snack i tasken, hvis jeg går sukkerkold? Er der mad jeg kan tåle, der hvor vi skal hen? Er det muligt for mig at bestille mad på den restaurant vi lige er kommet forbi?

Da jeg fik konstateret PCOS i efteråret 2011 blev jeg sat på metformin og p-piller med forhøjet østrogen. P-pillerne har virkelig hjulpet, men dette har jeg først fundet ud af den sidste måned – efter jeg kvittede dem. Min cyster er begyndt at vokse igen. Jeg havde helt glemt hvor smertefuldt det er. Metforminen derimod er det værste jeg nogensinde har udsat mig selv for. Jeg lå og kastede op i et halvt år, før jeg endelig opgav at tage dem. Min fraværsprocent var oppe på 70% (utroligt jeg ikke blev smidt ud fra skolen!), alene fordi jeg ikke kunne stå ud af senge for andet end at kaste op. Jeg spiste ikke meget i den periode, alligevel tog jeg på.

Så nu vil jeg altså forsøge på det her Victoza forsøg på Herlev Hospital. Jeg håber at scanningerne, blodprøverne og alle de mange andre prøver kan hjælpe mig til at forstå den her forbandede sygdom. Og jeg har tænkt mig at blogge om hele forløbet undervejs. Nu skal jeg ind til min første samtale, hvor de skal sikre sig at jeg faktisk har PCOS. Jeg har svært ved at forestille mig at jeg ikke bliver godkendt, men man skal aldrig sige aldrig. Det møde burde tage omkring en times tid. Bliver jeg godkendt til forsøget, bliver mit andet møde en del længere: Ca. 5 timer. Her skal alle mulige slags prøver tages og jeg skal scannes. Bl.a. skal jeg også udsættes for en glukosebelastning. Det er i virkeligheden det jeg frygter allermest. For jeg ved af erfaring at jeg bliver slået ud i 14 dage, både fysisk og psykisk. Jeg har dog besluttet mig for at vende det til noget positivt. Så den dag jeg alligevel skal pumpes med sukker har jeg besluttet mig for at fejre “ondt-i-maven-dag”!

Intet er så skidt at det ikke er godt for noget – har jeg besluttet mig for 😛 Så Señor kæresten tager med mig, mest for at underholde mig, og bagefter skal vi ud og nyde en sjælden mulighed. Gammeldags vaffel is, sushi, bagerbrød osv. Jeg har besluttet mig for at vi skal afprøve Danmarks første running sushibar, Nagoya. Det er så uendelig lag tid siden jeg har fået sushi, og jeg glæder mig bare SÅ (forbandet) meget. Vi skal også en tur til Nyhavn og have en gammeldags isvaffel fra Danmarks (eftersigende) bedste vaffelbageri, Vaffelbageren. Selv ser jeg nu mest frem til jordbær og chokoladeisen. Señor kæresten derimod er mest til vaflen. Han har ikke snakket om meget andet i forbindelse med ondt-i-maven-dagen. Et tredje stop på dagen, og nok også det sidste, bliver et tur på La Glace. Og den skal ikke have for lidt: Varm chokolade og lagkage. Men ak og ve, jeg kan ikke beslutte mig for hvilken slags det skal være! Efter både sushi og is er der nok ikke plads til mere, men jeg har aldrig været på La Glace. Og dette må siges at være min eneste fornuftige anledning. Mit valgt står mellem Forårskagen, Efterårskagen, Karen Blixen kagen og H.C. Andersen kagen. Er der nogen der gider at hjælpe mig med at bestemme mig?

Jeg håber andre PCO(S) ramte kan få noget ud af mine skriverier. Forsøget tager 26 uger, så jeg burde være færdig i starten af det nye år. Jeg glæder mig virkelig til at komme igang!

Update: 6/7-2014

Efter den massive respons jeg har fået på dette indlæg, har jeg nu valgt at oprette en PCOS blog. Den kan i finde her: Mit liv med PCOS. Her vil der være en masse forskellige indlæg om alt muligt forskelligt, der alle tager udgangspunkt i livet med PCOS.

Top Ten Tuesday: Part III

Jeg syntes generelt at Facebook er et hårdt sted at befinde sig. Folk bider af hinanden, bliver uvenner, er bedre vidende og jeg kunne blive ved. Men engang imellem er der små lys-øer af positivitet at finde.

Her er:

 

Top Ten Tuesday: Part III

10 af de bedste, mest positive grupper på Facebook som jeg kender

 

1. Lakhovederne er seriøst den bedste gruppe jeg nogensinde er stødt ind i. Jeg kan godt se at man er nød til at have en ret speciel hobby for at være med i denne gruppe. De tager dog stadig førstepladsen. De er altid så søde, rare, venlige og hjælpsomme. Der er altid en der har et godt (og positivt) råd eller en venlig kommentar med på vejen. Hvis i nogensinde skulle mangle et positivt indput i løbet af dagen, så meld jer ind her. 😀

2. Skønhed og Tips er ikke desideret en søstergruppe til lakhovederne, men der er mange af de samme mennesker med i begge grupper. Og derved er stemningen også vidunderlig.

3. Be a Beauty Corresponder er en international gruppe der i alt sin enkelthed går ud på at bytte skønheds pakker. Jeg har byttet to gange, en gang fra Frankrig og en gang fra Tyskland, og begge gange var noget af en oplevelse. Jeg bytter ikke for så høje beløber, mest fordi jeg er på SU men også fordi jeg godt ved at ikke alle mennesker er lige ærlige. Men også i denne gruppe er pigerne vidunderlige søde og oplevelsen er fantastisk.

4. Nåleøjet er en gruppe der er kreeret af en kvinde, der lever af at holde forskellige former for sykurser. Gruppen har med tiden udviklet sig til et rigtig hyggeligt forum, hvor alle er søde og hjælpsomme. Ingen dumme spørgsmål her.

5. Hvem besøger jeg mon idag i Morbærhaven??:D er en Morbærhave gruppe om katten Misiu. Han er Morbærhavens maskot og er at finde på administrationen i åbningstiden. Han bor lidt her og der, men er ejet af den søde Katja. Det er altid en fryd at følge med i hvad han nu laver. Gruppen er åben for alle der har lyst til at snakke om den søde missekat. Der bliver jævnligt lagt billeder op af forskellige mennesker, der støder på Misiu i deres hverdag. Oftest sovende. 😀

6. Bjarne’s frø og planter er vel i virkeligheden en salgsgruppe, men som så meget andet på facebook har den fået sit eget liv. Søde, rare mennesker er at finde her.

7. Morbærhavens gruppe af kageelskende beboere. Kan kage være andet end positivt? 😛

8. Drivhusglæder & Haveguf er endnu en hyggelig havegruppe. Det er min erfaring at havefolket bare er sødere ved hinanden, end stort set alle andre grupperinger jeg har mødt på facebook.

9. PCO Danmark. Igen er jeg klar over at det er en ret speciel form for gruppe og ikke nødvendigvis alle der kan se pointen med den. For mig har det været rart at se, at jeg ikke er den eneste i universet med mine problematikker.

10. Jeannette & Bjerget er en gruppe oprettet af min stedmor. Hun har taget en beslutning om at ændre sit liv og man må sige det er lykkedes hende. Det er enormt positivt og livsbekræftende at følge med i.

Kender i andre? Kommenter gerne, jeg er ganske nysgerrig 🙂 Positive steder kan jeg ikke få nok af!

Status: Livet med PCOS

Jeg har det sidste halve år spist LCHF. Før det spiste jeg kiss-kost og tabte mig 20 kg. Det var dog utroligt hårdt arbejde og min psyke var ikke i top. Derfor besluttede jeg mig for at prøve LCHF i stedet. Det skulle jo også være godt for insulinniveauet, hvilket jo er mit primære problem.

Jeg lovede mig selv et halvt år eller ti ekstra kilo på kroppen, til at afprøve om jeg kunne få det til at fungere. Jeg må med ærgrelse i stemmen sige at et halvt år OG ti kilo senere fungerer det ikke for mig. Jeg har aldrig haft det bedre psykisk, men hvad nytter det hvis jeg slår mig selv ihjel i processen?

Jeg har de sidste 14 dage gået og debatteret med mig selv om det virkelig ikke kan lade sig gøre at spise LCHF. For jeg syntes simpelthen at det er SÅ lækkert at spise fedt, jeg har det fantastisk og det smager vidunderligt. Det bedste ved LCHF er at jeg ikke behøver at spise hver tredje time og jeg faktisk godt kan føle sult uden at være fuldkommen drænet for energi. Men det er en skræmmende udvikling at tage ti kilo på så hurtigt.

Gode råvarer

Gode råvarer jeg ser frem til på kiss-kosten

Så nu har jeg besluttet mig at gå tilbage til kiss-kosten, dog med en del modificering. En af de (mange) ting jeg lærte på LCHF var de sunde, rene råvarer. Da jeg gik hos diætisten Hanne Juul, var hun ret begejstret for alt light hvis det ikke påvirkede blodsukkeret. Det sidste halve år har jeg fundet ud af at kosten er så meget mere end en vægtregulator. For jeg har nu prøvet at regulere mit humør med mad og det har jeg aldrig oplevet før. Så jeg vil fortsætte med uforarbejdede fødevarer og jeg vil holde mig fra ting som jeg ikke kan udtale. Jeg tror også jeg vil forsøge mig lidt med en fedtregulering og se hvad lidt ekstra fedt i kosten gør ved mig. Jeg overvejer at købe en Fitbit Flex for at holde øje med kostens påvirkning af min psyke og fysik.

Jeg er glad for at have nået sommerferien, for jeg tror ikke jeg kan holde øje med skole og mad på en gang. Så nu skal kosten have en skalle over de næste par måneder og så må vi se om jeg finde en balance igen 😀

Der er gode og dårlige ting ved begge kost typerne og jeg kommer helt sikkert til at savne mine fede oste, fløde og avokado i spandevis. Men jeg glæder mig nu alligevel til at kunne sætte tænderne i en gulerod og spise linser og bønner!

Still: not so low carb kasse

Status på Aarstidernes kasse er at vi nu har afbestilt den. Jeg syntes at idéen er fantastisk, men det nytter ikke noget når der er masser af rodfrugter i. Jeg kan simpelthen ikke tåle det. Det kan godt være at “lavcarbo” er ok med rodfrugterne, men det er LCHF og min PCO ikke.

Denne uges "LowCarb" kasse

Denne uges “LowCarb” kasse

Selve indholdet i kassen er lækkert. Og opskrifterne smager som udgangspunkt rigtig godt. Vi har dog været ekstrem uheldige i denne uge. Der var simpelthen ikke nok ingredienser i forhold til opskrifterne. Det er vist en ommer. Flere af grøntsagerne var dårlige da vi modtog dem og flere af dem døde inde vi fik brugt dem. Det er hvad der kan ske. Hvad jeg derimod ikke helt kan accepterer er at kvaliteten af kødet var heeelt i bund. Oksekødet var så senet at vi endte med at smide maden ud og spise en micro-bolle med med ost i stedet. Ikke synderligt ophidsende, specielt ikke til den pris.

Til Aarstiderne kan jeg kun sige: Godt forsøgt.

Status på LCHF

Nu har jeg arbejdet mit indtag af fedt op over de sidste to ugers tid og jeg tror jeg har fanget rutinen. I dag siger madlog i hvert fald tillykke med fedt indtaget 😀

Madlog: Næringsindhold

Madlog: Næringsindhold

Det er enormt grænseoverskridende at spise så meget fedt, når man hele livet har skåret ind til benet: Sprunget skindet på kyllingen over (Som jeg ellers eeeelsker!), sprøjtet minimal olie på pande og købt osten med den laveste fedtprocent. Nu steger jeg morgenmaden i store mængder smør og kokosolie, æder ost i alle afskygninger (Yay, for brie) og kyllinge skindet er stadig lige så sprødt og lækkert som jeg husker det.

Maden er virkelig en lækker forandring i forhold til den tørre kiss-kost jeg kommer fra. Jeg er nød til at holde mit blodsukker nede pga. min PCO men det er der åbenbart flere måder at gøre på. Umiddelbart foretrækker jeg LCHF. Min mave er mere udspilet med LCHF end med kiss-kosten, til gengæld er der masser af fordele der opvejer det. Altså ud over madens smag. F.eks. har jeg ikke sovet så godt i årevis og min mave opfører sig helt generelt utroligt godt. Det er virkelig en dejlig forbedring. Dog har jeg taget omkring to kilo på siden begyndelsen. Jeg satser på at det er et tilvænnings spørgsmål. Jeg har jo proppet kroppen med en masse fedt, samtidig med at indtaget af kulhydrater har været for højt. Jeg er dog nervøs for at vægtøgningen fortsætter, det er jo ikke helt meningen. Señor kæreste og jeg har aftalt at give det en to måneders periode til at stabilisere sig, ellers må jeg jo modvilligt tilbage til kiss-kosten. Det nytter jo ikke noget at jeg tager alt det på som jeg har tabt mig. Men den tid, den sorg. Nu vil jeg bare nyde at jeg kan spise lækker mad uden at få ondt i maven!

Her er så den sang jeg har nynnet i flere uger, specielt når jeg har været ude og handle. Nu er det jeres tur til at få den på hjernen!

The not so low carb kasse

Nu er vores første uge med en low carb kasse fra Årstiderne overstået. Alt i alt var det en lækker oplevelse. Kødet var i top kvalitet og de fleste grøntsager overlevede en uge på køkkenbordet, da køleskabet var proppet.

Men, men, men… Jeg tror de skal kikke lidt på low carb konceptet igen. Jeg har spist low carb det sidste år på grund af min PCO. Jeg er insulin resistent og skal holde mig et stabilt blodsukker altid. Og det har sgu været lidt svært den sidste uge, for der har ikke været et måltid uden rodfrugter. Rodfrugter kan jeg håndterer engang imellem, gerne når jeg er ude og det er det bedste alternativ der er. Men mit eget hjem vil jeg gerne holde rodfrugt fri.

Jeg har endnu en kasse på bestilling, der bliver leveret om 14 dage. Jeg absolut håber at de tager kritikken til sig og sørger for flere over-jords-grønsager i de kommende leveringer. Ellers må jeg jo nok afmelde for fremtiden, hvilket jeg syntes er vildt ærgerligt for konceptet er genialt. Både leverings delen og low carb delen. Det er også lækkert at få opskrifter til en hel uge, så kan man jo følge dem slavisk de dage man ikke orker andet. Dog ville det være super lækkert hvis de lavede lidt korrektur på de omtalte opskrifter. Den sidste uge har der været opskrifter hvor ingredienserne har mangler og ingredienser der ikke har været i opskriften.

Men al opstart er svær og at de overhovedet efterkommer efterspørgslen på low carb syntes jeg er fantastisk.

Så siger jeg pænt farvel….

…til mine elskede PCO-venlige protein bolle fra lidl.

UPDATE: Dette har vist sig at være mit mest googlede indlæg. Derfor har jeg lavet et grundigere indlæg ovre på min PCOS blog, der går i dybden med tallene. Det omtalte indlæg om proteinbollerne kan du læse lige HER

Jeg har længe ikke været helt på toppen. Mit humør er begyndt at svinge igen, jeg har perioder med ondt i maven og vægten har stort set ikke rykket sig siden studiestart i september. Der er selvfølgelig mange faktorer til dette men mit bedste bud på den største påvirkning må være maden. Kiss-kost er bare ikke længere nok. Det virkelig hårdt arbejde, ikke altid lige indbydende og mit fokus ligger hele tiden på mad, på trods af (eller måske på grund af?) at jeg stadig har svært ved at finde noget der minder om en mætheds fornemmelse . Det er jeg ret træt af. Så jeg har nu besluttet at spise Low Carb High Fat. Jeg ved ikke om det i længde er brugbart med min PCO men jeg er nød til at finde et alternativ til at tælle kalorier, fedt, protein og kulhydrater. Så jeg giver LCHF et halvt års tid og ser om min krop reagerer positivt (hvilket jeg nu tror den gør…) på ændringerne. Beslutningen tog jeg vist for nogle dage siden men det er først i dag jeg kan stå ved den. Jeg tror at Señor kæreste er med på et forsøg men jeg er ikke overbevist om at han kan se fordelene ved en kostændring. Nu må vi se.

Men det betyder så at jeg er i gang med at udfase ting der ikke høre hjemme i en LCHF kost. Og i dag blev det sidste brød indtaget, i form af mine elskede proteinboller med et minimum af hvedemel *suk* Gad vide hvad jeg så skal spise til frokost på skolen i morgen?

Proteinbolle med masser af pålæg og grønt

Proteinbolle med masser af pålæg og grønt

 

Livet med PCO

Efter mange års ruchetur på vægten fandt jeg endelig ud af at jeg ikke bare fed og doven men at jeg faktisk havde PCO. Dette er skete i efteråret 2011. Da jeg fik PCO’en konstateret ordinerede lægen metformin. Det skulle være løsningen på alle mine problemer mente hun. Det resulterede i et halvt år med konstant kvalme, i perioder var det så slemt at jeg lå og holdte om toilettet bare fordi det var dejligt koldt. Det er et mirakel at jeg ikke blev smidt ud af skolen. Det skal de have tak for.

Student, sommeren 2012. Tæt på min max. vægt.

Student, sommeren 2012. Tæt på min max. vægt.

Jeg opgav metforminen engang i foråret 2012. Jeg husker ikke meget fra den periode så det kan kun blive et slag på tasken. Efterfølgende tog jeg et sted mellem 20 og 30 kg på – og jeg var altså ikke en lille pige til at starte med.

Jeg gik til lægen og bad om noget hjælp til vægten. Forklarede at jeg havde PCO og hvad metforminen havde gjort ved mig, både fysisk og psykisk. Jeg spurgte om det ikke var muligt at få noget tilskud til en diætist inden jeg blev så tyk, at jeg begyndte at koste staten en masse penge på diabetes, gigt, sygemelding og hvad ved jeg. Det mente han ikke kunne komme på tale. Vred og ked af det gik jeg hjem og skrev en lang status opdatering på facebook. Bandede og svovlede over hvor svært det var at få hjælp. Kort tid efter fik jeg en kommentar fra min stedmor der ikke kunne se noget problem. De penge kunne jeg da bare få af hende 😀

Alligevel tog det mig et par måneder at tage kontakten til en diætist, for så skulle jeg jo pludselig gøre noget ved mig selv og mit liv. Jeg fik dog heldigvis taget mig sammen og tog til diætisten, Hanne Juul, i februar 2013. Det blev starten på et helt nyt liv.

Nu, næsten et år efter, har jeg tabt mig 20 kg – og det er bare det mindste af det hele.
Hanne Juul introducerede mig til begrebet KISS-kost der i store træt går ud på at skære de fleste kulhydrater ud af kosten (dem der påvirker blodsukkeret mest – herunder mel, sukker, ris, pasta, kartofler og min elskede frugt) og spise så fordelingen af fedt, protein og kulhydrat bliver 1/3. Det var en utrolig hård overgang, i hvert fald indtil jeg fik oprettet en profil på madlog. Den udregne alt madindtaget ned til mindste detalje. Med den nye kost er der fulgt en masse velvære med. Jeg var slet ikke klar over at jeg havde ondt i maven før men kan godt se nu, at jeg har været oppustet i noget nær 15 år. Det er ret vildt at tænke på. Jeg har nu fornyet energi, er gladere og med mindre smerter. Dette hænger selvfølgelig også sammen med vægttabet, da jeg ikke længere belaster kroppen helt så meget. Men det er jo stadig en kamp. De første 20 kg røg ret hurtigt men så startede jeg studie og al mit fokus røg den vej. Nu har jeg vænnet mig til alle de nye ansigter og arbejds stressen der følger med et studie. Jeg bliver nok aldrig rigtig dus med fornemmelsen af altid at være bagude men jeg ved nu hvad jeg kan forvente fremover. Og har derfor genoprettet min madlog profil – jeg har allerede smidt et kilo siden jul 😀