Torvehallernes onsdagsmarked

Ved et tilfælde faldt jeg over et event på facebook: Tre onsdage i træk med et udendørsmarked ved Torvehallerne. Så i går tog Señor kæresten og jeg derind for hyggens skyld. Og det var hyggeligt. Og jeg fik den bedste Caffe Latte jeg tror jeg nogensinde har smagt!! Gemt væk i det ene hjørne faldt vi over The Coffee Collective. Nam-nam, siger jeg bare ❤ Det var godt nok lækkert!

Vi gik rundt derinde i et par timer. Vi besluttede os for at få noget frokost. Det var nærliggende at vælge den velkendte Palæo som jeg har skrevet om før, men det havde jo været den nemme løsning 😉 Så vi fandt en lille biks kaldet Boutique Fisk, der havde et ret bredt udvalg af PCO venlige retter. Vi valgte en rugbrøds sandwich med fiskefrikadeller og hjemmerørt remoulade. Da jeg ikke ligger inde med et ordentligt kamera, var dette mit bedste bud på et billede af maden.

Rugbrøds sandwich fra Boutique Fisk i Torvehallerne

Rugbrøds sandwich fra Boutique Fisk i Torvehallerne

Faktisk var det ikke nogen stor nydelse at spise sandwichen. Rugbrødsskiverne var nok nærmere humpler. Der var virkelig meget brød i sådan en. Men remoen og fiskedellen var lækre. Det var et udmærket alternativ til PCO’er, jeg tror dog at jeg vælger anderledes næste gang. De havde f.eks. paella lavet på bulgur, det så ret lækkert ud.

Vi rendte op og ned af gangene, og kikkede på lækkerier. Normalt er det som regel ikke med i vores SU budget at købe noget som helst sådan et luksus sted, men Daddy-o havde sponsoreret lidt feriepenge i anledningen af at han havde lyst 😛 Så i går blev der købt en smule lækkert sommer luksus.

Dagens fangst i Torvehallerne

Dagens fangst i Torvehallerne

Jordbærene var selvskrevne. Det er en af de ting vi begge elsker i sommer halvåret; lækre, søde og helt perfekte danske jordbær. Mums! Vi undede også os selv lidt lækker chokolade fra Summerbird, som jeg aldrig har smagt før. Det er også lidt af en oplevelse for mig. Dejligt med lækker, mørk chokolade der virkelig er smag i.

Jeg syntes jeg har gentaget mig selv lidt, så jeg talte lige hvor mange gange jeg har brugt ordet “lækker”… 9 gange på mit korte indlæg! Og med det vil jeg bare sige at vores tur i Torvehallerne var en utrolig lækker omgang 😀

 

At spise ude når man er til LCHF

Først vil jeg gerne sige at dette indlæg desværre bliver lidt fattigt på billeder, for jeg glemte simpelthen at tage nogen! Jeg var så sulten at jeg først kom i tanke om billeder bagefter. Så til gengæld bliver det et utroligt linkfyld indlæg, så i kan få en idé den vej igennem i stedet for billederne.

Señor kæresten og jeg gik rundt i København i dag, da sulten pludselig overmandede os. Vi havde en enkelt gang måtte gå forgæves til 42Raw, så valget var ret nemt da vi alligevel var på de kanter. Da vi kom derind blev jeg helt vildt skuffet. Det var jo kun sandwich, nudler og rodfrugtssalat, som jeg jo under ingen omstændigheder kan tåle. Til gengæld lå  Palæo lige ved siden af og nøj, der var mange valgmuligheder. Det er jeg ikke vandt til. Mit valg plejer at falde på den ret der er mindst stivelse i og færrest kulhydrater. Nu kunne jeg næsten vælge fra hele menukortet. Jeg besluttede mig for Palæo Risotto, jeg savner virkelig risotto, og Señor kæreste bestilte Boloen.

Først da vi står ved kassen og jeg fik øje på nødde- og kerne brødet, gik det op for mig at sandwichene fra 42Raw var lavet på ingredienser jeg kan tåle. Jeg er bare så vandt til at skimme et menukort og se alle de ting jeg ikke kan spise, så jeg registrerede ikke engang at jeg stod på en restaurant (hvis man kan kalde den det, med den størrelse. Måske cafe eller take out sted er mere rammende) der var lidt anderledes end jeg plejer at støde ind i. Anywho, jeg skylder dem vist et besøg hen over sommeren.

Som fastfood gik det lidt langsomt (hele ti minutter 😛 ), men det var absolut ventetiden værd. Næste gang må jeg prøve en af deres Wraps, de så vildt lækre ud. Det var mere eller mindre hvad resten af restauranten bestilte, så fik kikke på dem nogle gange. Begge vores retter var ovenud lækre og i en god portions størrelse.

Normalt er jeg jo ikke selv til palæomad, da jeg ikke kan tåle hverken frugten eller rodfrugten, men alligevel var det nemmere for mig at finde noget mad her end på de “normale” restauranter. Jeg manglede selvfølgelig noget fedt i maden  (hvilket jeg godt kunne mærke, mætheden holdt ikke i de sædvanlige seks timer). Det var dog et rigtigt godt alternativ fra den sædvanlige Max burger som det ofte ender med på farten. Jeg gik derfra svært begejstret, mæt og med en god oplevelse. Klart en anbefaling værd!