Opvarmning i varmen

Jeg fik aldrig vist mine fine gave frem efter min 30 års fødselsdag, det må jeg gøre noget ved – en af dagene. Lige nu vil jeg dog sætte fokus på en enkelt af mine gaver: En billet til aftenens koncert på Refshaleøen med bl.a. Volbeat, sammen med min absolut yndlings Babe. Og jeg glæder mig syyyygt 😀 Både selskabet, men så sandelig også Volbeat. Så jeg tuller pt. rundt herhjemme, gør mig klar til i aften  og svinger røven i takt med den her (og andre, selvfølgelig!):

The Secret Life of Walter Mitty

Jeg var i biffen i går med min dejlige P-Babe. Hun ville se The Secret Life of Walter Mitty” med Ben Stiller. Nu er Ben Stiller virkelig ikke en af mine favoritskuespillere men en eftermiddag i Babens selskab lyder altid hyggeligt, så jeg takkede da pænt ja. Hun lokkede ovenikøbet også med at se den i min favorit biograf, Falkoner Bio på Frederiksberg. Jeg har et ret akavet forhold til Ben Stiller. Han var fantastisk i “Zoolandermen så virkede det som om han ikke kunne give slip på den der skabede måde at spille skuespil på. Alt for overdrevet til min smag. Og han vælger heller ikke manuskripter jeg finder synderlig spændende.

Walter Mitty på skateboard

Walter Mitty på skateboard

Når alt det er sagt, så må jeg indrømme at “Walter Mitty” er alt andet end det! Jeg blev blæst væk af en utrolig smuk film. Halvdelen af filmen foregår i Grønland og Island og sceneriet var virkelig ærefrygtindgydende og af en anden verden. Forbløffende og imponerende. Selve plottet var også helt udmærket. Idéen om en dagdrømmende mand, der endelig gør noget ved sine drømme, er i “feel-good” kategorien uden at blive alt for “hollywood-seret”. Der var et flot spil mellem hans dagdrømme og hans virkelige drømme. Det ramte mig lige i solar plexus.

Sean O'Connell i krig

Sean O’Connell i krig

En af mine favorit citater fra filmen var Sean Penns karakter, en berømt natur fotograf, der ligger “på lur” efter en sneleopard. Han sagde: “Beautiful things don’t ask for attention”. Så sandt som det er sagt. Hvilket straks satte gang i en masse tanker om poptøser. Men det må blive stof til et andet blog indlæg 😛

Men alt i alt var det virkelig en livs inspirerende film. Og jeg havde ikke set den komme 😀 Tak for det, Babe!