The Wolf of Wall Street

Daddy-o gav os et par fribilleter til Cinemaxx med dertilhørende snack billetter. Normalt er jeg virkelig ikke til Cinemaxx, jeg syntes der er dårlige sæder og publikummet har en tendens til at larme mere end normen. Næh, jeg er mere til Falkoner Bio. Gennemsnits alderen er på den anden side af de 40 og der bliver der drukket kaffe og ikke cola (Ja, jeg ved godt jeg er snobbet :-P) og spist lidt slik.
Hov, nu kom jeg ud på et sidespor – jeg elsker altså virkelig den biograf!

Plakaten til Wolf of Wall Street

Plakaten til Wolf of Wall Street

Tilbage til Cinemaxx. Da jeg netop godt er klar over mine sociale begrænsninger i forhold til fisketorvets største attraktion, sørgede jeg for at bestille billetter til en film fredag eftermiddag hvor de fleste mennesker har andet at foretage sig. Så Señor kæreste og jeg  tog ind for at se “The Wolf of Wall Street”, da vi begge har haft et godt øje til filmen. Og nøj, hvor blev jeg skuffet. Hvordan kan den være nomineret til en oscar? Første del af filmen var godt morsom og skuespillet var virkelig i højsædet. Men da de fleste chok momenter var overstået blev det bare en langtrukken pine. Ej, den var ikke desideret dårlig – jeg havde bare forventet mere. Skuespillet opvejede heldigvis det nået langtrukket manus. Leonardo var absolut fantastisk og de andre var såmænd også gode. Jeg vil sidestille skuespillet med “Basketball Diaries” og “What’s Eating Gilbert Grape”.

Alt i alt var det en super hyggelig dag med Señor kæreste, jeg vil dog ikke anbefale filmen med mindre man ser film for skuespillet alene. Og så er jeg spændt på om filmen modtager priser i nat. Det kan ikke blive for bedste film 😉