En tur på Ballerup Kræmmermarked

Stemningsbillede fra dagen

Stemningsbillede fra dagen

Endnu engang bevægede Señor kæreste og jeg os mod det nærmeste kræmmermarked. Jeg ved ikke helt hvad det er der trækker mig, men jeg syntes det er hyggeligt at gå rundt en halv dag og have en undskyldning for at drikke cafe latte, som jo er en af mine store laster i livet. Og så er det jo også en vidunderlig undskyldning for at gå og holde i hånden uden hunde, og hvem har ikke brug for det en gang imellem?

Ballerup Kræmmermarked er familie livet i centrum, så den del sprang vi let og elegant over 😛 Jeg er bare ikke god til skrigende og hysteriske forældre! Så vi gik i stedet for op og ned af de forskellige gange og kikker på brugte skatte. Denne gang kom vi hjem med følgende:

Dagens fangst

Dagens fangst

Som nogen måske bemærker, er der et 90’er tema. Det var nu altså lige det der sprang i øjnene denne dag. Jeg har i årevis (!!) ledt efter Spyro spil til min gamle PS2 og det har simpelthen været umuligt at opdrive. Altså indtil denne tur, yay siger jeg bare! Og for de tre herligheder måtte jeg slippe 30kr i alt. Jeg klager ikke. Det samme galt de gamle CDer, jeg har længe ledt efter et nostalgi trip og de har været umulige at opdrive. Sølle 20kr måtte jeg slippe for herlighederne, lige mit budget 😛 Bøgerne var endnu mere i mit budget, ganske gratis. Kirkens korshærs afdeling i Ballerup havde også en stand, her solgte de ud af alle deres mange ting. Udvalget var faktisk spændende, men vi har endnu ikke plads til alle de lækre møbler vi falder over. Det må komme med huset i en nær fremtid. De havde dog en hel reol proppet med bøger til fri afbenyttelse. Jeg begrænsede mig til to: Mary Shelleys Frankenstein og Dean Koontz Dødens Museum. Begge dele er de danske oversættelser, men når de koster gratis kan jeg næppe klage. Der blev også købt småting som bælte, hårpynt og en gammel dansk film til Señor kæreste, De røde heste fra 1950. Dagens bedste køb (som også er dagens dyreste) må være tre-parts massage sættet og mine fine nye vinterstøvler. Jeg er godt klar over at vi er ude for sæson, men når et par vinterstøvler (som man mangler) dukker op i den perfekte størrelse i fornuftig kvalitet til 75kr, så slår man altså til 😀 Jeg glemte helt at prutte om prisen, jeg blev bare så begejstret. Så nu kan vinteren bare komme an, jeg er klar med både støvler og jakke.

Som altid var det en fornøjelse at være afsted, også på trods af at min skulder stadig er gået i stykker. På kræmmermarkedet havde de et strategisk placeret bord-og-bænke-område, omgivet af is, øl, franske hotdogs og kaffe. Lidt til en hver smag og en god mulighed for at holde pause når smerterne blev for meget.

Efter kræmmermarked gik vi ud for at tage bussen hjem, men da det var aften gik den næste bus først 45 minutter senere. Det gad jeg altså ikke vente på, så vi gik hjem i stedet. Undervejs fik vi øje på solnedgangen. Billedet yder ikke oplevelsen retfærdighed, men i kan i hvert fald få en smag af hvad vi så.

Solnedgang over motorring 4

Solnedgang over motorring 4

Top Ten Tuesday: Part V

Nu er det sgu tirsdag igen. Og jeg var lige ved at glemme det. Igen. Det er da tid til:

Top Ten Tuesday: Part V

10 ting jeg skal bruge min sommerferie på

 

Og denne gang er jeg bare ikke forberedt 😛 Jeg har en ret lang liste med 3xT indlæg jeg gerne vil skrive, men de kræver alle sammen billeder af en hvis kvalitet. Og mit mobil kamera er virkelig skidt. Det behøver i ikke at udsættes for, hvis i kan blive fri. Jeg er gået i tænke boks for at finde et billigt alternativ. Så i dag vil jeg bare skrive en liste over hvad jeg skal bruge resten af min sommerferie på.

1. Læse bøger! Det er super lækkert at have mulighed for at læse skønlitteratur, for en gangs skyld. I skrivende stund læser jeg en fagbog om E-numre (!) og en lækker detektivroman. I kan altid se hvad jeg læser oppe i højre hjørne af denne side, hvis det altså skulle interessere nogen 😀

2. Få styr på det der med maden. Endnu engang er vægten steget. Og jeg forstår det simpelthen ikke. Så nu bliver min mad logget og nær studeret. Selve indtaget skal helst være KISS-kost, men på de “sociale” dage er  det nok for mig at udelukke de hurtige kulhydrater.

3. Gå en masse ture. Nu har jeg endelig modtaget min Fitbit Flex (It’s mine, all mine!!) og det er da en kæmpe motivator til noget bevægelse. Det har været ret frustrerende at jeg har ligget på langs herhjemme pga. min dårlige skulder, siden jeg rent faktisk modtog mit nye legetøj. I dag har været første gang jeg har kunne bevæge mig udendørs, og det har jeg da også benyttet mig af 😀

4. Sy! Min dejlige veninde Rebse har besluttet sig for at lave mig et grund-kjole-mønster i rigtig halvtredser stil, stærkt inspireret af bl.a. Lady Vintage kjoler. Jeg er bare SÅ spændt på at komme i gang med det hele.

5. Se (endnu) flere serier. Jeg er lige gået i gang med at binge watcheSupernatural“. Den serie har jeg længe gerne ville se, men af en eller anden grund er det bare ikke sket. Jeg er snart igennem første sæson, jeg har dog lidt på fornemmelsen at jeg er færdig med de udgivne sæsoner når vi rammer studiestart.

6. Mødes med en masse dejlige venner. Denne del har allerede været i højsædet for mig i denne sommerferie. Det glæder mig at være et sted i mit liv, hvor det kan lade sig gøre at føjte rundt i halvdelen af Storkøbenhavn. Jeg er stadig begrænset af min nedsatte energi, men det lykkes mig at komme ud et par gange om ugen. Jeg er så velsignet med rigtige gode venner, der holder ved i tykt og tyndt. Det er virkelig dejligt!

7. Påbegynde det føromtalte PCOS forsøg – forhåbentligt. I dag var jeg inde til første scanning (Nøj, der var mange cyster!) og dertilhørende samtale – det var faktisk en god oplevelse. Den del vil i kunne læse mere om på min PCOS blog inde for et par dage. Update: Indlægget er at finde her.

8. Se klassiske film med Señor kæreste.

9. Skrive blogindlæg. Jeg er inde i en god skrive stime, så det vil jeg gerne fortsætte med. Jeg syntes det er utroligt befriende at lade tasterne køre og bevæge mig ind i “The Zone”. Det er næsten meditativt.

10. Se om jeg ikke kan finde flere (næsten) gratis begivenheder. I denne weekend er der for eksempel kræmmermarked i Ballerup. Det er altid hyggeligt. Sidst vi var afsted, var vi på Bellahøj Kræmmermarked. Det skrev jeg også et indlæg om. Men jeg er åben for det meste, bare det er hyggeligt.

En tur på Bellahøj kræmmermarked

Vi har været en tur på kræmmermarked hele dagen. Det var vildt hyggeligt på trods af børn og popduller 🙂

Der var virkelig meget skrammel at kikke igennem, det er lige mig! Vi havde været på kræmmermarkedet i tre minutter, da jeg faldt over mit første fund: Bjarne Reuters “7. A” som sjovt nok har været i mine tanker her på det sidste. Så den måtte jeg bare eje og jeg glæder mig til at genlæse den.

Både Señor kæreste og jeg er helt vild med kammerstager i messing. Dem var der virkelig ikke mangel på. Vi begrænsede os til to, en der var magen til en der stod derhjemme og en der bare var smuk. De blev indkøbt til den nette sum af 40 kr. for begge to. Det var vist ikke dem der væltede dagens budget. 😀

Dagens bedste køb må stå mellem min fine nye lommelærke og Raadvad rugbrødsskæren (aka. vores nye kogebogs holder -specielt til vores LCHF bøger), jeg er svært begejstret for begge dele.

Señor kæreste er altid på jagt efter chili spegepølse, så han fandt da også lidt forskelligt i dag.

Alt i alt var det en dejlig dag i hyggeligt selskab. Det bliver ikke sidste gang det bliver afprøvet. Der er nemlig,marked i Roskilde om 14 dage. Måske vi er så heldige at Eg vil med på den tur. Det kunne være hyggeligt.

Dagens samlede indkøb

Dagens samlede indkøb