Top Ten Tuesday: Part V

Nu er det sgu tirsdag igen. Og jeg var lige ved at glemme det. Igen. Det er da tid til:

Top Ten Tuesday: Part V

10 ting jeg skal bruge min sommerferie på

 

Og denne gang er jeg bare ikke forberedt 😛 Jeg har en ret lang liste med 3xT indlæg jeg gerne vil skrive, men de kræver alle sammen billeder af en hvis kvalitet. Og mit mobil kamera er virkelig skidt. Det behøver i ikke at udsættes for, hvis i kan blive fri. Jeg er gået i tænke boks for at finde et billigt alternativ. Så i dag vil jeg bare skrive en liste over hvad jeg skal bruge resten af min sommerferie på.

1. Læse bøger! Det er super lækkert at have mulighed for at læse skønlitteratur, for en gangs skyld. I skrivende stund læser jeg en fagbog om E-numre (!) og en lækker detektivroman. I kan altid se hvad jeg læser oppe i højre hjørne af denne side, hvis det altså skulle interessere nogen 😀

2. Få styr på det der med maden. Endnu engang er vægten steget. Og jeg forstår det simpelthen ikke. Så nu bliver min mad logget og nær studeret. Selve indtaget skal helst være KISS-kost, men på de “sociale” dage er  det nok for mig at udelukke de hurtige kulhydrater.

3. Gå en masse ture. Nu har jeg endelig modtaget min Fitbit Flex (It’s mine, all mine!!) og det er da en kæmpe motivator til noget bevægelse. Det har været ret frustrerende at jeg har ligget på langs herhjemme pga. min dårlige skulder, siden jeg rent faktisk modtog mit nye legetøj. I dag har været første gang jeg har kunne bevæge mig udendørs, og det har jeg da også benyttet mig af 😀

4. Sy! Min dejlige veninde Rebse har besluttet sig for at lave mig et grund-kjole-mønster i rigtig halvtredser stil, stærkt inspireret af bl.a. Lady Vintage kjoler. Jeg er bare SÅ spændt på at komme i gang med det hele.

5. Se (endnu) flere serier. Jeg er lige gået i gang med at binge watcheSupernatural“. Den serie har jeg længe gerne ville se, men af en eller anden grund er det bare ikke sket. Jeg er snart igennem første sæson, jeg har dog lidt på fornemmelsen at jeg er færdig med de udgivne sæsoner når vi rammer studiestart.

6. Mødes med en masse dejlige venner. Denne del har allerede været i højsædet for mig i denne sommerferie. Det glæder mig at være et sted i mit liv, hvor det kan lade sig gøre at føjte rundt i halvdelen af Storkøbenhavn. Jeg er stadig begrænset af min nedsatte energi, men det lykkes mig at komme ud et par gange om ugen. Jeg er så velsignet med rigtige gode venner, der holder ved i tykt og tyndt. Det er virkelig dejligt!

7. Påbegynde det føromtalte PCOS forsøg – forhåbentligt. I dag var jeg inde til første scanning (Nøj, der var mange cyster!) og dertilhørende samtale – det var faktisk en god oplevelse. Den del vil i kunne læse mere om på min PCOS blog inde for et par dage. Update: Indlægget er at finde her.

8. Se klassiske film med Señor kæreste.

9. Skrive blogindlæg. Jeg er inde i en god skrive stime, så det vil jeg gerne fortsætte med. Jeg syntes det er utroligt befriende at lade tasterne køre og bevæge mig ind i “The Zone”. Det er næsten meditativt.

10. Se om jeg ikke kan finde flere (næsten) gratis begivenheder. I denne weekend er der for eksempel kræmmermarked i Ballerup. Det er altid hyggeligt. Sidst vi var afsted, var vi på Bellahøj Kræmmermarked. Det skrev jeg også et indlæg om. Men jeg er åben for det meste, bare det er hyggeligt.

Advertisements

Status: Livet med PCOS

Jeg har det sidste halve år spist LCHF. Før det spiste jeg kiss-kost og tabte mig 20 kg. Det var dog utroligt hårdt arbejde og min psyke var ikke i top. Derfor besluttede jeg mig for at prøve LCHF i stedet. Det skulle jo også være godt for insulinniveauet, hvilket jo er mit primære problem.

Jeg lovede mig selv et halvt år eller ti ekstra kilo på kroppen, til at afprøve om jeg kunne få det til at fungere. Jeg må med ærgrelse i stemmen sige at et halvt år OG ti kilo senere fungerer det ikke for mig. Jeg har aldrig haft det bedre psykisk, men hvad nytter det hvis jeg slår mig selv ihjel i processen?

Jeg har de sidste 14 dage gået og debatteret med mig selv om det virkelig ikke kan lade sig gøre at spise LCHF. For jeg syntes simpelthen at det er SÅ lækkert at spise fedt, jeg har det fantastisk og det smager vidunderligt. Det bedste ved LCHF er at jeg ikke behøver at spise hver tredje time og jeg faktisk godt kan føle sult uden at være fuldkommen drænet for energi. Men det er en skræmmende udvikling at tage ti kilo på så hurtigt.

Gode råvarer

Gode råvarer jeg ser frem til på kiss-kosten

Så nu har jeg besluttet mig at gå tilbage til kiss-kosten, dog med en del modificering. En af de (mange) ting jeg lærte på LCHF var de sunde, rene råvarer. Da jeg gik hos diætisten Hanne Juul, var hun ret begejstret for alt light hvis det ikke påvirkede blodsukkeret. Det sidste halve år har jeg fundet ud af at kosten er så meget mere end en vægtregulator. For jeg har nu prøvet at regulere mit humør med mad og det har jeg aldrig oplevet før. Så jeg vil fortsætte med uforarbejdede fødevarer og jeg vil holde mig fra ting som jeg ikke kan udtale. Jeg tror også jeg vil forsøge mig lidt med en fedtregulering og se hvad lidt ekstra fedt i kosten gør ved mig. Jeg overvejer at købe en Fitbit Flex for at holde øje med kostens påvirkning af min psyke og fysik.

Jeg er glad for at have nået sommerferien, for jeg tror ikke jeg kan holde øje med skole og mad på en gang. Så nu skal kosten have en skalle over de næste par måneder og så må vi se om jeg finde en balance igen 😀

Der er gode og dårlige ting ved begge kost typerne og jeg kommer helt sikkert til at savne mine fede oste, fløde og avokado i spandevis. Men jeg glæder mig nu alligevel til at kunne sætte tænderne i en gulerod og spise linser og bønner!