En tur på Bellahøj kræmmermarked

Vi har været en tur på kræmmermarked hele dagen. Det var vildt hyggeligt på trods af børn og popduller 🙂

Der var virkelig meget skrammel at kikke igennem, det er lige mig! Vi havde været på kræmmermarkedet i tre minutter, da jeg faldt over mit første fund: Bjarne Reuters “7. A” som sjovt nok har været i mine tanker her på det sidste. Så den måtte jeg bare eje og jeg glæder mig til at genlæse den.

Både Señor kæreste og jeg er helt vild med kammerstager i messing. Dem var der virkelig ikke mangel på. Vi begrænsede os til to, en der var magen til en der stod derhjemme og en der bare var smuk. De blev indkøbt til den nette sum af 40 kr. for begge to. Det var vist ikke dem der væltede dagens budget. 😀

Dagens bedste køb må stå mellem min fine nye lommelærke og Raadvad rugbrødsskæren (aka. vores nye kogebogs holder -specielt til vores LCHF bøger), jeg er svært begejstret for begge dele.

Señor kæreste er altid på jagt efter chili spegepølse, så han fandt da også lidt forskelligt i dag.

Alt i alt var det en dejlig dag i hyggeligt selskab. Det bliver ikke sidste gang det bliver afprøvet. Der er nemlig,marked i Roskilde om 14 dage. Måske vi er så heldige at Eg vil med på den tur. Det kunne være hyggeligt.

Dagens samlede indkøb

Dagens samlede indkøb

Et styks fødselsdag, coming up

cant-keep-calm-as-its-my-birthday-monthDet gik lige op for mig at vi har ramt marts. Normalt går jeg i fødselsdags “mode” en, måske to dage før jeg fylder år. Denne gang er det anderledes. Om det er fordi jeg bliver 30 eller noget helt andet, vides ikke. Men jeg har i hvert fald fuldstændigt tabt tråden. Jeg vil have fødselsdag NU. Og så kom jeg i tanke om det her fantastiske koncept jeg er faldet over på nettet: Fødselsdags måned 😀 Det vil jeg have. Det eneste problem er at andre skal være med på idéen. Og gide forkæle en i en måned. Jeg har svært ved at se nogen der gide deltage i galskaben. Så i stedet kaster jeg al min energi over fødseldags forberedelserne. Der er blevet bestilt lokale, indkøbslisten er skrevet, drikkevarerne er bestilt og betalt, ønskelisten er finpudset, veninderne er sat til at bage fødselsdags kage, kjolen er købt og der er bestilt tid hos frisøren. Egentlig er der virkelig ikke råd til alt det her, men man bliver vel kun 30 år en gang i livet, ikke sandt? Og så har vi delt udgifterne over 3-4 måneder. Rent faktisk tager Señor kæreste det meget pænt. Jeg tror jeg er gået i “bride-zilla mode” omkring min 30 års. Måske som et resultat af at jeg ikke bliver gift med før omtalte Señor kæreste. Men alt i alt lader han mig te mig som jeg lyster. Jeg får i hvert fald ikke at vide at jeg skal skrue ned for begejstringen.

IMG_0963e2

Jeg går i det skjulte (ja, nu er det jo så ikke så skjult længere :-P) og håber på overraskelser og forkælelse. Og gaver! Jeg har aldrig været materialistisk anlagt, men den her fødselsdag gør et eller andet ved mig. Det er ikke fordi jeg vil have store, dyre gaver – jeg håber bare sådan på at få personlige gaver. Altså, der er ikke noget i vejen med kolde kontanter, min garderobe trænger virkelig til en opgradering efter jeg har smidt lidt kilo. Men at få noget i gave som jeg ved der er blevet lagt tanker og tid i, det gør noget for mig.

Flere har spurgt mig om jeg ikke er lidt nedtrykt over at ramme “The Big 3-0”, retro13eller spurgt og spurgt – de har rystet på hovedet over min ekstreme begejstring over at ramme 30. Måske er det idéen om endelig at “blive voksen” jeg glæder mig over. Eller også er det en begejstring over at jeg endelig er “det sted” i mit liv. Jeg har boet sammen med Señor kæreste i 2½ år og jeg er på 2. semester af en uddannelse jeg rent faktisk kan se mig selv gennemføre. 20’erne var lidt af en kamp for mig ( -en kamp jeg efterhånden føler jeg har vundet) så jeg ser frem til at få lidt ro på i 30’erne. Jeg ser i hvert faldt lyst på min fremtid og glæder mig til at dele mit liv og oplevelser med dem jeg holder af.

Jeg havde desværre ikke helt økonomi til at holde den fødselsdag jeg allerhelst ville, men det har så tvunget mig til at overveje mine prioriteter. Og det må i virkeligheden være de mennesker jeg har fået inviteret, der er min prioritet. Der vil ikke være noget fancy mad eller indretning, jeg er dog ret sikker på at det bliver en utroligt hyggelig aften.

76

Make-up børster

Jeg har lige rengjort mine make-up børster, før første gang nogensinde. Det var godt nok en klam fornøjelse! Jeg lægger så lidt make-up (4-6 gange om året) at jeg aldrig har overvejet at børsterne kunne blive beskidte. Men nøøøj, det kan de 😛 Jeg googlede rundt og læste en del make-up blogs for at finde den helt rigtige måde at gøre det på. Jeg har været så heldig at få en MAC børste af min veninde Eg (fuldstændigt ud af det blå – det mente hun da ikke jeg kunne leve uden) så jeg ville sikre mig at den ikke blev ødelagt ved rengøring. Jeg har ellers en fin lille samling af Nilens Jord børster som jeg har været ret glad for, men kvaliteten af MC børsten er af en helt anden kvalitet.

Nu kom jeg vist ud på et sidespor 😀 Min pointe var at jeg fandt frem til dette blogindlæg hos pudderdåserne. De har altså en fantastisk dejlig, simpel måde at formidle alt det her skønheds-noget som jeg helt generelt er utroligt dårlig til. Så nu er jeg indehavder af 6 smukt rengjorte børster der bare råber på at blive brugt.

Mine fine rengjorte make-up børster

Mine fine rengjorte make-up børster

Det kan jeg jo så passende få afprøvet med min fine nye Eye Shadow Palette fra Gosh. Matas kører efter-jul-udsalg med 25% rabat på alle gave-pakkerne. Så det lykkedes mig at få fingrene i denne, som jeg har kikket efter i et par måneder, for kun 112 kr. Jeg siger tak til Matas 😀

Gosh Eye Shadow Palette - Åben

Gosh Eye Shadow Palette

Gosh Eye Shadow Palette - Lukket

Gosh Eye Shadow Palette