Top Ten Tuesday: Part III

Jeg syntes generelt at Facebook er et hårdt sted at befinde sig. Folk bider af hinanden, bliver uvenner, er bedre vidende og jeg kunne blive ved. Men engang imellem er der små lys-øer af positivitet at finde.

Her er:

 

Top Ten Tuesday: Part III

10 af de bedste, mest positive grupper på Facebook som jeg kender

 

1. Lakhovederne er seriøst den bedste gruppe jeg nogensinde er stødt ind i. Jeg kan godt se at man er nød til at have en ret speciel hobby for at være med i denne gruppe. De tager dog stadig førstepladsen. De er altid så søde, rare, venlige og hjælpsomme. Der er altid en der har et godt (og positivt) råd eller en venlig kommentar med på vejen. Hvis i nogensinde skulle mangle et positivt indput i løbet af dagen, så meld jer ind her. 😀

2. Skønhed og Tips er ikke desideret en søstergruppe til lakhovederne, men der er mange af de samme mennesker med i begge grupper. Og derved er stemningen også vidunderlig.

3. Be a Beauty Corresponder er en international gruppe der i alt sin enkelthed går ud på at bytte skønheds pakker. Jeg har byttet to gange, en gang fra Frankrig og en gang fra Tyskland, og begge gange var noget af en oplevelse. Jeg bytter ikke for så høje beløber, mest fordi jeg er på SU men også fordi jeg godt ved at ikke alle mennesker er lige ærlige. Men også i denne gruppe er pigerne vidunderlige søde og oplevelsen er fantastisk.

4. Nåleøjet er en gruppe der er kreeret af en kvinde, der lever af at holde forskellige former for sykurser. Gruppen har med tiden udviklet sig til et rigtig hyggeligt forum, hvor alle er søde og hjælpsomme. Ingen dumme spørgsmål her.

5. Hvem besøger jeg mon idag i Morbærhaven??:D er en Morbærhave gruppe om katten Misiu. Han er Morbærhavens maskot og er at finde på administrationen i åbningstiden. Han bor lidt her og der, men er ejet af den søde Katja. Det er altid en fryd at følge med i hvad han nu laver. Gruppen er åben for alle der har lyst til at snakke om den søde missekat. Der bliver jævnligt lagt billeder op af forskellige mennesker, der støder på Misiu i deres hverdag. Oftest sovende. 😀

6. Bjarne’s frø og planter er vel i virkeligheden en salgsgruppe, men som så meget andet på facebook har den fået sit eget liv. Søde, rare mennesker er at finde her.

7. Morbærhavens gruppe af kageelskende beboere. Kan kage være andet end positivt? 😛

8. Drivhusglæder & Haveguf er endnu en hyggelig havegruppe. Det er min erfaring at havefolket bare er sødere ved hinanden, end stort set alle andre grupperinger jeg har mødt på facebook.

9. PCO Danmark. Igen er jeg klar over at det er en ret speciel form for gruppe og ikke nødvendigvis alle der kan se pointen med den. For mig har det været rart at se, at jeg ikke er den eneste i universet med mine problematikker.

10. Jeannette & Bjerget er en gruppe oprettet af min stedmor. Hun har taget en beslutning om at ændre sit liv og man må sige det er lykkedes hende. Det er enormt positivt og livsbekræftende at følge med i.

Kender i andre? Kommenter gerne, jeg er ganske nysgerrig 🙂 Positive steder kan jeg ikke få nok af!

Throwback Thursday: Part X

Et personligt blog indlæg om min Daddi-o og Den “onde” stedmors bryllup.

Undskyld!

– Udgivet første gang d. 11. september 2009 på xlguide.dk

Det må i altså virkelig undskylde! Det er ikke med min gode vilje, der er gået så lang tid siden mit sidste indlæg. Men min computer er død. Og den sparsomme tid jeg bruger ved computeren på skolen, er reserveret mit studie. Gud hvor er der dog mange lektier 😉

I skal vel ha´ en lille update….

Mig til brylluppet

Mig til brylluppet

Brylluppet gik mildes talt skide godt! Alt var som det skulle være. Total stress om morgenen. Stylisten var en time forsinket og bruden stresset. Vi ankom til kirken godt forsinket. Igen, alt var som det skulle være 😉 Vi (Bruden, gommen og de to brudepiger) var alle stylet til ukendelighed og vi var meget attraktive. Har vist aldrig følt mig så feminin, i min store kjole og med mine små højhælede på – og jeg faldt slet ikke! Var meget imponeret over mig selv. I kirken kom præsten med en utrolig smuk tale om parret. Hun havde virkelig fanget essensen af mine forældre. Jeg sad og tuede under hele vielsen og jeg har ellers ikke nemt til tåre i det offentlige rum. Men det var bare en fantastisk glædesfølelse at de endelig bandt sig til hinanden på den måde. De har trods alt været kærester i 16 næsten 17 år. Efter den fantastiske vielse tog vi i den lokale bypark, for at få taget bryllupsbilleder. Det var dejligt lige at falde ned efter kirken og inden vi skulle møde alle gæsterne til receptionen. Og det var jo næste stop. Der var proppet med gæster og der skulle hilses på alle.

Min kære stedmor var gået helt i selvsving. Hun har også gået og planlagt alt i over et år. Så der var alt fra chokolade med deres monogram på til toiletpapir med brudepar på. Selv kagen havde hun lavet selv. Og den smagte fantastisk og så skide godt ud!

Mig til brylluppet

Den hjemmelavede bryllupskage

Der er egentlig ikke så meget mere at fortælle om festen. Alt gik som det skulle og det var en fantastisk oplevelse. Jeg skiftede først tøj efter middagen, igen er jeg temmelig stolt. Maden smagte enormt godt og toastmasteren/min onkel holdt en fantastisk tale til parret. Om hvordan vi i vores familie er lidt langsomopfattende ;O) Kl 23 dansede de deres brudedans (Læs: Dans, ikke vals  (-:) og der blev klippet i sokker og revet i slør. Efter dansen blev brylluppet afløst af min fars fødselsdagsfest. Jeg ved ikke hvornår de sluttede. Jeg selv smuttede videre hjem til en kammerat ved 3 tiden om natten.

Det var en af de absolut bedste dage i mit liv!!

Throwback Thursday: Part IX

Jeg tror dette indlæg taler for sig selv 😛

Puha, en uge jeg har haft…

– Udgivet første gang d. 23. august 2009 på xlguide.dk

Som i nok kan se på min overskrift har jeg ikke ligget på den lade side i denne uge, for jeg er netop startet i skole. Min uge begyndte faktisk allerede sidste fredag d. 14/8. Min far skal giftes med hans kæreste igennem de sidste 16 år, på lørdag. Så jeg stod i fredags indtil kl 3 om natten og lavede Sushi til 12 mennesker, til polterabenden. Jeg har altid været dårlig til portions størrelser, så jeg endte faktisk med at lave mad til 30 😉 Dagen efter skulle jeg tidligt op og fortsætte madlavningen. Der skulle jo også være lidt til dem der ikke kunne li´ fisk. Jeg fik mig lige et hurtigt bad og så ud af døren for at mødes med de andre kvinder. Vi tog fuldkommen fusen på min stedmor. Det havde hun sgu ikke lige regnet med! Efter en kop kaffe og et glas Asti ankom vores dildo-dame med en kæmpe kuffert. Hun var fantastisk! Skide morsom. Hun ankom som clairvoyant og tog fusen i på min onde stedmor igen.

I kan i øvrigt finde hende på http://livet-er-godt.dk/

Den "onde" stedmors polterabend

Den “onde” stedmors polterabend

Hun hed Lisbeth, og kan klart anbefales. Efter et par timer med fnis og gøgl fik hun solgt os for noget der nærmer sig 2000kr. Vores eneste dildo-jomfru købte for næste 1000kr alene ;o) Så det var vist noget af en succes. Efter hun var gået fortsatte vi med et par flasker Asti og min hjemmelavet sushi. Derefter tog vi ind på Comedy Zoo i København for at se Anders Fjeldsted, Carsten Eskelund og Martin Høgsted. Sidst nævnte er den nye Danmarks mester i stand-up. Han kunne dog ikke måle sig med Fjeldsted. Gud hvor var han sjov. Jeg grinede så meget at folk begyndte at vende sig om og kikke på mig. Han fyrede det ene guldkorn af efter det andet. En ting der satte sig fast hos mig, var en kommentar han fyrede af om modeller. Og om hvor klamme de er ;o) Han snakkede selvfølgelig ikke om deres personlighed, men han understregede at han til hver en tid hellere ville ha´ en kvinde med masser af former, end en model der knækkede sammen hver gang han ville gi´ hende et kram. Det gjorde mig så varm inden, at vide jeg ikke er den eneste der har det sådan. Og rart at få bekræftet at der er flere velfungerende mænd der går og tænder på en.

Efter showet tog vi videre i byen. Det blev ikke det vilde, men hyggeligt – det var det! Jeg var hjemme ved 3 tiden om natten.

Dagen efter faldt jeg over en kommentar på facebook om at der var gratis koncert på Nemoland med Ufo & Yepha. Så mig ud af døren og mødes med en kammerat og af sti afsted mod Christiania. Det blev en uforglemmelig dag/aften. En af de sommeraftener, som senere i livet går hen og definerer en hel sommer.

Mandag morgen – skolestart. Og guuuud, hvor var jeg nervøs. Jeg har ikke rigtig gået i skole siden ´01. Men det hele gik jo skide godt, når det kom til stykket. Jeg er kommet i en fantastisk klasse med mennesker der virkelig er der for at lære noget. Der er selvfølgelig nogle rådne æbler, det kan man aldrig helt undgå, men med mit held er de droppet ud inden efterårsferien. Vi har fået nogle fede engageret lærer som går op i vores velfærd. Og som ikke er bange for at gi´ os lektier for. Så jeg har i denne uge lavet lektier for første gang i dette århundrede. Virkelig syret! Det kræver virkelig noget af mig at sætte mig ned og koncentrerer mig om det. Jeg er vandt til at ha´ en sur chef der står og kikker mig over skulderen og fortæller mig hvad jeg skal gøre og på hvilken måde. Hvor bliver man dog bare ikke videre initiativrig af at leve sådan! Så jeg er faktisk temmelig glad for at være tilbage på skolebænken. Jeg ved godt det bliver en hård omgang, men i sidste ende, det hele værd.

Så her i fredags. Det fag jeg bare har frygtet…. Idræt! Overvejede om jeg ikke skulle sove over mig. En ting er at tonse rundt i en klam gymnastik sal og svede tran med dellerne hoppende. Noget andet er fælles bade. Det er jeg simpelthen for blufærdig til. Gider simpelthen ikke ha´ at de 18-20 årig Barbier skal diskuterer mine strækmærker. Men igen blev jeg positiv overrasket. Vi havde to fede lærer der lagde ud med at sige at vi nok ikke skulle regne med at spille fodboldt i deres timer. Det var lige før jeg spontant gik i gang med at klappe. Vi blev delt op i større grupper og gik ellers i gang med Tai Chi og Ultimate. Jeg blev helt høj af Tai Chi og sveden haglede ned af nakken på mig. Halvvejs igennem timen byttede vi og skulle udendørs og spille Ultimate. Jeg fandt aldrig rigtig ud af hvad spillet gik ud på, for vi havde alt for travlt med at lære hvordan man kaster en frisbee. Det var svedfremkaldende sportsgrene de havde valgt, som ikke var udmattende. Det syntes jeg var motiverende at starte ud med. Nu frygter jeg bare næste fredag. Der skal vi ha´ fået nedfældet vores kondi tal. Argh………!