Bøgerne i 2014

Et af mine nytårsforsæt (som altid åbner linkene op i nye faner) var vist at få læst mere end det foregående år, og jeg må en vis stolthed i stemmen sige at det lykkedes. Jeg triplede mit oprindelige mål, der lød på en (ikke-skolerelateret) bog om måneden. Jeg kom op på 36 bøger i løbet af 2014, hvilke jeg fik læst kan du se her.

Jeg vil dog fremhæve et par enkelte, som virkelig påvirkede mig på den ene eller anden måde.

Årets bedste overraskelse må være En mand der hedder Ove, skrevet af Fredrik Backman. Jeg tror ikke jeg har grint så meget i min læsning, siden første gang jeg læste Kærlighed ved første hik – som jeg i øvrigt stadig genlæser med jævne mellemrum.

Årets største forventninger der blev indfriet er uden tvivl Lena Dunhams Not That Kind of Girl. Hun er blevet min nye helt i år. Hun er simpelthen så ærlig, at jeg ligner en løgner til sammenligning 😛 Hendes beskrivelse af hendes helt egen verden er lige i skabet. Hun fremstår underlig, skæv og seriøst psykisk syg – og alligevel formår hun at storme frem på karriere fronten. Hun er virkelig en inspiration. I øvrigt er hendes bog nok den flotteste jeg nogen sinde har stået med i hænderne. Virkelig en oplevelse værd.

Årets gensyn var Bjarne Reuters 7.a. Den var ikke så uhyggelig som jeg huskede, men stadig rimelig creepy.

Årets vigtigste læsning er uden tvivl Den hemmelige kok der er skrevet af Mats-Eric Nilsson. Interesserer man sig det mindste for hvad man putter i kroppen, burde man læse denne bog. Mats-Eric formår at gøre e-numre spændende og interessante. Han får hevet hele den her mærkelig verden ned i øjenhøjde, så man ren faktisk har en mulighed for at forstå hvad der foregår. Samtidig er hans sprog letlæselig og underholdene. Hvis jeg skule presse en bog ned over hovedet på dig ville det  blive denne.

Årets skuffelse må jeg desværre meddele (undskyld Señor kæreste!!) har været Dokumenter vedrørende spilleren Rubashov der er skrevet af Carl-Johan Vallgren. Bogen er egentlig fint nok, den er smuk skrevet, har et udmærket plot – den ramte mig bare ikke. Og efter Señoren har snakket stolpe op og stolpe ned, om hvor fantastisk den var, så blev det altså bare en skuffelse. Jeg har dog planer om at give ham Carl-Johan en ekstra chance. Han formår jo alligevel at fastholde min opmærksomhed, så han kan da et eller andet.

Årets dårligste læseoplevelse er faktisk min sidste læste bog: Hvis det er af Helle Helle. Bogen er blevet rost til skyerne, og anmelderne har stået i kø for at smide stjerner og hjerter efter den. Den gør bare ikke noget for mig. Jeg syntes egentlig at hun aldrig kom frem til nogen brugbar pointe, og jeg kunne ikke gennemskue hvad hun ville med den her historie. Det er nok bare mig der ikke er smart nok, og jeg er sikker på at læser man historier for oplevelsens skyld og ikke indholdet er det en lækker bog. Jeg vil dog gerne have mere end sproget, til at give mig en hel og ordentlig læseoplevelse. Sådan er vi jo forskellige.

Til sidst vil jeg gerne sætte fokus på årets bedste læseoplevelse. Det er noget af en genganger for mig, men den vil altid have en hel speciel plads i mit hjerte: Watchers af Dean Koontz giver mig kuldegysninger og efterlader mig altid med et varmt hjerte. Den har i årevis været umulig at opdrive, og lige pludselig stod min far (også kaldet Daddy-o) på dørtærsklen med den i hånden – om jeg ikke liiige manglede den? JO, var svaret 😀

Advertisements

En tur på Ballerup Kræmmermarked

Stemningsbillede fra dagen

Stemningsbillede fra dagen

Endnu engang bevægede Señor kæreste og jeg os mod det nærmeste kræmmermarked. Jeg ved ikke helt hvad det er der trækker mig, men jeg syntes det er hyggeligt at gå rundt en halv dag og have en undskyldning for at drikke cafe latte, som jo er en af mine store laster i livet. Og så er det jo også en vidunderlig undskyldning for at gå og holde i hånden uden hunde, og hvem har ikke brug for det en gang imellem?

Ballerup Kræmmermarked er familie livet i centrum, så den del sprang vi let og elegant over 😛 Jeg er bare ikke god til skrigende og hysteriske forældre! Så vi gik i stedet for op og ned af de forskellige gange og kikker på brugte skatte. Denne gang kom vi hjem med følgende:

Dagens fangst

Dagens fangst

Som nogen måske bemærker, er der et 90’er tema. Det var nu altså lige det der sprang i øjnene denne dag. Jeg har i årevis (!!) ledt efter Spyro spil til min gamle PS2 og det har simpelthen været umuligt at opdrive. Altså indtil denne tur, yay siger jeg bare! Og for de tre herligheder måtte jeg slippe 30kr i alt. Jeg klager ikke. Det samme galt de gamle CDer, jeg har længe ledt efter et nostalgi trip og de har været umulige at opdrive. Sølle 20kr måtte jeg slippe for herlighederne, lige mit budget 😛 Bøgerne var endnu mere i mit budget, ganske gratis. Kirkens korshærs afdeling i Ballerup havde også en stand, her solgte de ud af alle deres mange ting. Udvalget var faktisk spændende, men vi har endnu ikke plads til alle de lækre møbler vi falder over. Det må komme med huset i en nær fremtid. De havde dog en hel reol proppet med bøger til fri afbenyttelse. Jeg begrænsede mig til to: Mary Shelleys Frankenstein og Dean Koontz Dødens Museum. Begge dele er de danske oversættelser, men når de koster gratis kan jeg næppe klage. Der blev også købt småting som bælte, hårpynt og en gammel dansk film til Señor kæreste, De røde heste fra 1950. Dagens bedste køb (som også er dagens dyreste) må være tre-parts massage sættet og mine fine nye vinterstøvler. Jeg er godt klar over at vi er ude for sæson, men når et par vinterstøvler (som man mangler) dukker op i den perfekte størrelse i fornuftig kvalitet til 75kr, så slår man altså til 😀 Jeg glemte helt at prutte om prisen, jeg blev bare så begejstret. Så nu kan vinteren bare komme an, jeg er klar med både støvler og jakke.

Som altid var det en fornøjelse at være afsted, også på trods af at min skulder stadig er gået i stykker. På kræmmermarkedet havde de et strategisk placeret bord-og-bænke-område, omgivet af is, øl, franske hotdogs og kaffe. Lidt til en hver smag og en god mulighed for at holde pause når smerterne blev for meget.

Efter kræmmermarked gik vi ud for at tage bussen hjem, men da det var aften gik den næste bus først 45 minutter senere. Det gad jeg altså ikke vente på, så vi gik hjem i stedet. Undervejs fik vi øje på solnedgangen. Billedet yder ikke oplevelsen retfærdighed, men i kan i hvert fald få en smag af hvad vi så.

Solnedgang over motorring 4

Solnedgang over motorring 4

Dean Koontz: Eksperimentet

Dean Koontz: Eksperimentet

Cover: Eksperimentet

Det går sgu meget godt med mit bogforsæt for i år, jeg har nu afsluttet bog nummer to ud af 12 og vi er stadig i januar. Måske jeg skulle tag antallet af bøger op til overvejelse igen?

Min kære Daddy-o faldt ved et tilfælde over bogen, der var blevet smidt ud forleden. Bogen har stået på min ønskeliste i årevis men været umulig at opdrive. Og så er der en der bare har smidt den ud. Yay, for mig 😀 Og fantastisk at min far kender mig så godt, at bogen kommer med indenfor og ikke er endt i storskraldet.

Jeg har så ikke fået meget søvn de sidste dage, bogen blev kværnet på to nætter. I “nat” faldt jeg først i søvn kl 7, for jeg skulle liiiiige læse kapitlet færdig 😛 Det er bare en helt unik fornemmelse at finde en gammel ven i en bog, jeg er næsten helt forelsket. Dean Koontz har sine op- og nedture i sit forfatterskab. Odd Thomas og Eksperimentet ligger helt klart i toppen, både i forfatterskabet og i mine personlige favoritter. Odd Thomas kommer jeg nok til at læse senere på året. Koontz har en helt unik måde at connecte sine læsere med sine karakterer og i netop disse to bøger overgår han helt sikkert sig selv. Jeg kommer i hvert fad til at gå rundt i en drømme tilstand de næste par dage, med mine gode venner: Einstein og Travis 🙂