Bøgerne i 2014

Et af mine nytårsforsæt (som altid åbner linkene op i nye faner) var vist at få læst mere end det foregående år, og jeg må en vis stolthed i stemmen sige at det lykkedes. Jeg triplede mit oprindelige mål, der lød på en (ikke-skolerelateret) bog om måneden. Jeg kom op på 36 bøger i løbet af 2014, hvilke jeg fik læst kan du se her.

Jeg vil dog fremhæve et par enkelte, som virkelig påvirkede mig på den ene eller anden måde.

Årets bedste overraskelse må være En mand der hedder Ove, skrevet af Fredrik Backman. Jeg tror ikke jeg har grint så meget i min læsning, siden første gang jeg læste Kærlighed ved første hik – som jeg i øvrigt stadig genlæser med jævne mellemrum.

Årets største forventninger der blev indfriet er uden tvivl Lena Dunhams Not That Kind of Girl. Hun er blevet min nye helt i år. Hun er simpelthen så ærlig, at jeg ligner en løgner til sammenligning 😛 Hendes beskrivelse af hendes helt egen verden er lige i skabet. Hun fremstår underlig, skæv og seriøst psykisk syg – og alligevel formår hun at storme frem på karriere fronten. Hun er virkelig en inspiration. I øvrigt er hendes bog nok den flotteste jeg nogen sinde har stået med i hænderne. Virkelig en oplevelse værd.

Årets gensyn var Bjarne Reuters 7.a. Den var ikke så uhyggelig som jeg huskede, men stadig rimelig creepy.

Årets vigtigste læsning er uden tvivl Den hemmelige kok der er skrevet af Mats-Eric Nilsson. Interesserer man sig det mindste for hvad man putter i kroppen, burde man læse denne bog. Mats-Eric formår at gøre e-numre spændende og interessante. Han får hevet hele den her mærkelig verden ned i øjenhøjde, så man ren faktisk har en mulighed for at forstå hvad der foregår. Samtidig er hans sprog letlæselig og underholdene. Hvis jeg skule presse en bog ned over hovedet på dig ville det  blive denne.

Årets skuffelse må jeg desværre meddele (undskyld Señor kæreste!!) har været Dokumenter vedrørende spilleren Rubashov der er skrevet af Carl-Johan Vallgren. Bogen er egentlig fint nok, den er smuk skrevet, har et udmærket plot – den ramte mig bare ikke. Og efter Señoren har snakket stolpe op og stolpe ned, om hvor fantastisk den var, så blev det altså bare en skuffelse. Jeg har dog planer om at give ham Carl-Johan en ekstra chance. Han formår jo alligevel at fastholde min opmærksomhed, så han kan da et eller andet.

Årets dårligste læseoplevelse er faktisk min sidste læste bog: Hvis det er af Helle Helle. Bogen er blevet rost til skyerne, og anmelderne har stået i kø for at smide stjerner og hjerter efter den. Den gør bare ikke noget for mig. Jeg syntes egentlig at hun aldrig kom frem til nogen brugbar pointe, og jeg kunne ikke gennemskue hvad hun ville med den her historie. Det er nok bare mig der ikke er smart nok, og jeg er sikker på at læser man historier for oplevelsens skyld og ikke indholdet er det en lækker bog. Jeg vil dog gerne have mere end sproget, til at give mig en hel og ordentlig læseoplevelse. Sådan er vi jo forskellige.

Til sidst vil jeg gerne sætte fokus på årets bedste læseoplevelse. Det er noget af en genganger for mig, men den vil altid have en hel speciel plads i mit hjerte: Watchers af Dean Koontz giver mig kuldegysninger og efterlader mig altid med et varmt hjerte. Den har i årevis været umulig at opdrive, og lige pludselig stod min far (også kaldet Daddy-o) på dørtærsklen med den i hånden – om jeg ikke liiige manglede den? JO, var svaret 😀

Advertisements

Torvehallernes onsdagsmarked

Ved et tilfælde faldt jeg over et event på facebook: Tre onsdage i træk med et udendørsmarked ved Torvehallerne. Så i går tog Señor kæresten og jeg derind for hyggens skyld. Og det var hyggeligt. Og jeg fik den bedste Caffe Latte jeg tror jeg nogensinde har smagt!! Gemt væk i det ene hjørne faldt vi over The Coffee Collective. Nam-nam, siger jeg bare ❤ Det var godt nok lækkert!

Vi gik rundt derinde i et par timer. Vi besluttede os for at få noget frokost. Det var nærliggende at vælge den velkendte Palæo som jeg har skrevet om før, men det havde jo været den nemme løsning 😉 Så vi fandt en lille biks kaldet Boutique Fisk, der havde et ret bredt udvalg af PCO venlige retter. Vi valgte en rugbrøds sandwich med fiskefrikadeller og hjemmerørt remoulade. Da jeg ikke ligger inde med et ordentligt kamera, var dette mit bedste bud på et billede af maden.

Rugbrøds sandwich fra Boutique Fisk i Torvehallerne

Rugbrøds sandwich fra Boutique Fisk i Torvehallerne

Faktisk var det ikke nogen stor nydelse at spise sandwichen. Rugbrødsskiverne var nok nærmere humpler. Der var virkelig meget brød i sådan en. Men remoen og fiskedellen var lækre. Det var et udmærket alternativ til PCO’er, jeg tror dog at jeg vælger anderledes næste gang. De havde f.eks. paella lavet på bulgur, det så ret lækkert ud.

Vi rendte op og ned af gangene, og kikkede på lækkerier. Normalt er det som regel ikke med i vores SU budget at købe noget som helst sådan et luksus sted, men Daddy-o havde sponsoreret lidt feriepenge i anledningen af at han havde lyst 😛 Så i går blev der købt en smule lækkert sommer luksus.

Dagens fangst i Torvehallerne

Dagens fangst i Torvehallerne

Jordbærene var selvskrevne. Det er en af de ting vi begge elsker i sommer halvåret; lækre, søde og helt perfekte danske jordbær. Mums! Vi undede også os selv lidt lækker chokolade fra Summerbird, som jeg aldrig har smagt før. Det er også lidt af en oplevelse for mig. Dejligt med lækker, mørk chokolade der virkelig er smag i.

Jeg syntes jeg har gentaget mig selv lidt, så jeg talte lige hvor mange gange jeg har brugt ordet “lækker”… 9 gange på mit korte indlæg! Og med det vil jeg bare sige at vores tur i Torvehallerne var en utrolig lækker omgang 😀

 

Throwback Thursday: Part X

Et personligt blog indlæg om min Daddi-o og Den “onde” stedmors bryllup.

Undskyld!

– Udgivet første gang d. 11. september 2009 på xlguide.dk

Det må i altså virkelig undskylde! Det er ikke med min gode vilje, der er gået så lang tid siden mit sidste indlæg. Men min computer er død. Og den sparsomme tid jeg bruger ved computeren på skolen, er reserveret mit studie. Gud hvor er der dog mange lektier 😉

I skal vel ha´ en lille update….

Mig til brylluppet

Mig til brylluppet

Brylluppet gik mildes talt skide godt! Alt var som det skulle være. Total stress om morgenen. Stylisten var en time forsinket og bruden stresset. Vi ankom til kirken godt forsinket. Igen, alt var som det skulle være 😉 Vi (Bruden, gommen og de to brudepiger) var alle stylet til ukendelighed og vi var meget attraktive. Har vist aldrig følt mig så feminin, i min store kjole og med mine små højhælede på – og jeg faldt slet ikke! Var meget imponeret over mig selv. I kirken kom præsten med en utrolig smuk tale om parret. Hun havde virkelig fanget essensen af mine forældre. Jeg sad og tuede under hele vielsen og jeg har ellers ikke nemt til tåre i det offentlige rum. Men det var bare en fantastisk glædesfølelse at de endelig bandt sig til hinanden på den måde. De har trods alt været kærester i 16 næsten 17 år. Efter den fantastiske vielse tog vi i den lokale bypark, for at få taget bryllupsbilleder. Det var dejligt lige at falde ned efter kirken og inden vi skulle møde alle gæsterne til receptionen. Og det var jo næste stop. Der var proppet med gæster og der skulle hilses på alle.

Min kære stedmor var gået helt i selvsving. Hun har også gået og planlagt alt i over et år. Så der var alt fra chokolade med deres monogram på til toiletpapir med brudepar på. Selv kagen havde hun lavet selv. Og den smagte fantastisk og så skide godt ud!

Mig til brylluppet

Den hjemmelavede bryllupskage

Der er egentlig ikke så meget mere at fortælle om festen. Alt gik som det skulle og det var en fantastisk oplevelse. Jeg skiftede først tøj efter middagen, igen er jeg temmelig stolt. Maden smagte enormt godt og toastmasteren/min onkel holdt en fantastisk tale til parret. Om hvordan vi i vores familie er lidt langsomopfattende ;O) Kl 23 dansede de deres brudedans (Læs: Dans, ikke vals  (-:) og der blev klippet i sokker og revet i slør. Efter dansen blev brylluppet afløst af min fars fødselsdagsfest. Jeg ved ikke hvornår de sluttede. Jeg selv smuttede videre hjem til en kammerat ved 3 tiden om natten.

Det var en af de absolut bedste dage i mit liv!!

The Wolf of Wall Street

Daddy-o gav os et par fribilleter til Cinemaxx med dertilhørende snack billetter. Normalt er jeg virkelig ikke til Cinemaxx, jeg syntes der er dårlige sæder og publikummet har en tendens til at larme mere end normen. Næh, jeg er mere til Falkoner Bio. Gennemsnits alderen er på den anden side af de 40 og der bliver der drukket kaffe og ikke cola (Ja, jeg ved godt jeg er snobbet :-P) og spist lidt slik.
Hov, nu kom jeg ud på et sidespor – jeg elsker altså virkelig den biograf!

Plakaten til Wolf of Wall Street

Plakaten til Wolf of Wall Street

Tilbage til Cinemaxx. Da jeg netop godt er klar over mine sociale begrænsninger i forhold til fisketorvets største attraktion, sørgede jeg for at bestille billetter til en film fredag eftermiddag hvor de fleste mennesker har andet at foretage sig. Så Señor kæreste og jeg  tog ind for at se “The Wolf of Wall Street”, da vi begge har haft et godt øje til filmen. Og nøj, hvor blev jeg skuffet. Hvordan kan den være nomineret til en oscar? Første del af filmen var godt morsom og skuespillet var virkelig i højsædet. Men da de fleste chok momenter var overstået blev det bare en langtrukken pine. Ej, den var ikke desideret dårlig – jeg havde bare forventet mere. Skuespillet opvejede heldigvis det nået langtrukket manus. Leonardo var absolut fantastisk og de andre var såmænd også gode. Jeg vil sidestille skuespillet med “Basketball Diaries” og “What’s Eating Gilbert Grape”.

Alt i alt var det en super hyggelig dag med Señor kæreste, jeg vil dog ikke anbefale filmen med mindre man ser film for skuespillet alene. Og så er jeg spændt på om filmen modtager priser i nat. Det kan ikke blive for bedste film 😉

Dean Koontz: Eksperimentet

Dean Koontz: Eksperimentet

Cover: Eksperimentet

Det går sgu meget godt med mit bogforsæt for i år, jeg har nu afsluttet bog nummer to ud af 12 og vi er stadig i januar. Måske jeg skulle tag antallet af bøger op til overvejelse igen?

Min kære Daddy-o faldt ved et tilfælde over bogen, der var blevet smidt ud forleden. Bogen har stået på min ønskeliste i årevis men været umulig at opdrive. Og så er der en der bare har smidt den ud. Yay, for mig 😀 Og fantastisk at min far kender mig så godt, at bogen kommer med indenfor og ikke er endt i storskraldet.

Jeg har så ikke fået meget søvn de sidste dage, bogen blev kværnet på to nætter. I “nat” faldt jeg først i søvn kl 7, for jeg skulle liiiiige læse kapitlet færdig 😛 Det er bare en helt unik fornemmelse at finde en gammel ven i en bog, jeg er næsten helt forelsket. Dean Koontz har sine op- og nedture i sit forfatterskab. Odd Thomas og Eksperimentet ligger helt klart i toppen, både i forfatterskabet og i mine personlige favoritter. Odd Thomas kommer jeg nok til at læse senere på året. Koontz har en helt unik måde at connecte sine læsere med sine karakterer og i netop disse to bøger overgår han helt sikkert sig selv. Jeg kommer i hvert fad til at gå rundt i en drømme tilstand de næste par dage, med mine gode venner: Einstein og Travis 🙂

En jakke, der betyder så meget…

Jeg ved ikke helt hvordan en jakke kan betyde så meget men det gør den nu engang.

Everest Down Parka

Everest Down Parka

Jeg var hjemme hos min far og hans kone i dag. Han bemærkede at min “vinterjakke” måske ikke er så vinteregnet igen. Det kunne han ikke rigtig ha’ siddende på sig, så han slæbte mig med i Glostrup Centeret for at købe mig en ny en af slagsen. Det blev til en vild dejlig Everest jakke som jeg er utrolig glad for. Nu kan jeg faktisk overtales til en længere gåtur ud i det kolde vejr. Den dækker rumpen, så det er faktisk muligt for mig at have rygsæk/skoletaske på ryggen uden at den trækker jakken op ad ryggen. Det glæder mig virkelig 😀

Men det er kun halvdelen af glæden. Altså at få en lækker vinterjakke der kan holde langt ud i fremtiden. Den anden del trækker spor tilbage til sidste efterår. Señor kæreste og jeg gik på vinterjakke jagt, da jeg var vokset ud af den anden. Altså bogstaveligtalt – jeg var blevet så tyk at jeg var nød til at trække maven ind for at kunne lyne jakken. Vi var i Field, på Fisketorvet, i Glostrup Centeret og i Spinderiet. Og INGENSTEDER var det muligt for mig at lukke en jakke. Jeg opdagede hurtigt at kvindejakkerne kun gik til størrelse 42 – og det var meget få steder der gik så højt op i størrelserne. Så jeg kikkede kun i herre afdelingerne. Og stadigvæk var der intet held. Min selvtillid fik et ordentlig hak og tror i virkeligheden jeg brød sammen efter flere dages søgen. Jeg opgav at finde en vinterjakke (Jep, det blev en virkelig kold vinter!) og gik derefter til lægen for at få mig noget professionel hjælp til et fornuftigt og varrigt vægttab. Det gik ikke synderlig godt, den oplevelse kan i læse mere om her.

Det jeg prøver at sige er vist bare at dagen i dag har været en STOR sejer for mig. Den første butik vi gik ind i var der bid, ovenikøbet var der jakker der var for store til mig. Yay, en heeeelt anden følelse end den jeg stod med forrige år 😀