Bøgerne i 2014

Et af mine nytårsforsæt (som altid åbner linkene op i nye faner) var vist at få læst mere end det foregående år, og jeg må en vis stolthed i stemmen sige at det lykkedes. Jeg triplede mit oprindelige mål, der lød på en (ikke-skolerelateret) bog om måneden. Jeg kom op på 36 bøger i løbet af 2014, hvilke jeg fik læst kan du se her.

Jeg vil dog fremhæve et par enkelte, som virkelig påvirkede mig på den ene eller anden måde.

Årets bedste overraskelse må være En mand der hedder Ove, skrevet af Fredrik Backman. Jeg tror ikke jeg har grint så meget i min læsning, siden første gang jeg læste Kærlighed ved første hik – som jeg i øvrigt stadig genlæser med jævne mellemrum.

Årets største forventninger der blev indfriet er uden tvivl Lena Dunhams Not That Kind of Girl. Hun er blevet min nye helt i år. Hun er simpelthen så ærlig, at jeg ligner en løgner til sammenligning 😛 Hendes beskrivelse af hendes helt egen verden er lige i skabet. Hun fremstår underlig, skæv og seriøst psykisk syg – og alligevel formår hun at storme frem på karriere fronten. Hun er virkelig en inspiration. I øvrigt er hendes bog nok den flotteste jeg nogen sinde har stået med i hænderne. Virkelig en oplevelse værd.

Årets gensyn var Bjarne Reuters 7.a. Den var ikke så uhyggelig som jeg huskede, men stadig rimelig creepy.

Årets vigtigste læsning er uden tvivl Den hemmelige kok der er skrevet af Mats-Eric Nilsson. Interesserer man sig det mindste for hvad man putter i kroppen, burde man læse denne bog. Mats-Eric formår at gøre e-numre spændende og interessante. Han får hevet hele den her mærkelig verden ned i øjenhøjde, så man ren faktisk har en mulighed for at forstå hvad der foregår. Samtidig er hans sprog letlæselig og underholdene. Hvis jeg skule presse en bog ned over hovedet på dig ville det  blive denne.

Årets skuffelse må jeg desværre meddele (undskyld Señor kæreste!!) har været Dokumenter vedrørende spilleren Rubashov der er skrevet af Carl-Johan Vallgren. Bogen er egentlig fint nok, den er smuk skrevet, har et udmærket plot – den ramte mig bare ikke. Og efter Señoren har snakket stolpe op og stolpe ned, om hvor fantastisk den var, så blev det altså bare en skuffelse. Jeg har dog planer om at give ham Carl-Johan en ekstra chance. Han formår jo alligevel at fastholde min opmærksomhed, så han kan da et eller andet.

Årets dårligste læseoplevelse er faktisk min sidste læste bog: Hvis det er af Helle Helle. Bogen er blevet rost til skyerne, og anmelderne har stået i kø for at smide stjerner og hjerter efter den. Den gør bare ikke noget for mig. Jeg syntes egentlig at hun aldrig kom frem til nogen brugbar pointe, og jeg kunne ikke gennemskue hvad hun ville med den her historie. Det er nok bare mig der ikke er smart nok, og jeg er sikker på at læser man historier for oplevelsens skyld og ikke indholdet er det en lækker bog. Jeg vil dog gerne have mere end sproget, til at give mig en hel og ordentlig læseoplevelse. Sådan er vi jo forskellige.

Til sidst vil jeg gerne sætte fokus på årets bedste læseoplevelse. Det er noget af en genganger for mig, men den vil altid have en hel speciel plads i mit hjerte: Watchers af Dean Koontz giver mig kuldegysninger og efterlader mig altid med et varmt hjerte. Den har i årevis været umulig at opdrive, og lige pludselig stod min far (også kaldet Daddy-o) på dørtærsklen med den i hånden – om jeg ikke liiige manglede den? JO, var svaret 😀

Advertisements

En tur på Ballerup Kræmmermarked

Stemningsbillede fra dagen

Stemningsbillede fra dagen

Endnu engang bevægede Señor kæreste og jeg os mod det nærmeste kræmmermarked. Jeg ved ikke helt hvad det er der trækker mig, men jeg syntes det er hyggeligt at gå rundt en halv dag og have en undskyldning for at drikke cafe latte, som jo er en af mine store laster i livet. Og så er det jo også en vidunderlig undskyldning for at gå og holde i hånden uden hunde, og hvem har ikke brug for det en gang imellem?

Ballerup Kræmmermarked er familie livet i centrum, så den del sprang vi let og elegant over 😛 Jeg er bare ikke god til skrigende og hysteriske forældre! Så vi gik i stedet for op og ned af de forskellige gange og kikker på brugte skatte. Denne gang kom vi hjem med følgende:

Dagens fangst

Dagens fangst

Som nogen måske bemærker, er der et 90’er tema. Det var nu altså lige det der sprang i øjnene denne dag. Jeg har i årevis (!!) ledt efter Spyro spil til min gamle PS2 og det har simpelthen været umuligt at opdrive. Altså indtil denne tur, yay siger jeg bare! Og for de tre herligheder måtte jeg slippe 30kr i alt. Jeg klager ikke. Det samme galt de gamle CDer, jeg har længe ledt efter et nostalgi trip og de har været umulige at opdrive. Sølle 20kr måtte jeg slippe for herlighederne, lige mit budget 😛 Bøgerne var endnu mere i mit budget, ganske gratis. Kirkens korshærs afdeling i Ballerup havde også en stand, her solgte de ud af alle deres mange ting. Udvalget var faktisk spændende, men vi har endnu ikke plads til alle de lækre møbler vi falder over. Det må komme med huset i en nær fremtid. De havde dog en hel reol proppet med bøger til fri afbenyttelse. Jeg begrænsede mig til to: Mary Shelleys Frankenstein og Dean Koontz Dødens Museum. Begge dele er de danske oversættelser, men når de koster gratis kan jeg næppe klage. Der blev også købt småting som bælte, hårpynt og en gammel dansk film til Señor kæreste, De røde heste fra 1950. Dagens bedste køb (som også er dagens dyreste) må være tre-parts massage sættet og mine fine nye vinterstøvler. Jeg er godt klar over at vi er ude for sæson, men når et par vinterstøvler (som man mangler) dukker op i den perfekte størrelse i fornuftig kvalitet til 75kr, så slår man altså til 😀 Jeg glemte helt at prutte om prisen, jeg blev bare så begejstret. Så nu kan vinteren bare komme an, jeg er klar med både støvler og jakke.

Som altid var det en fornøjelse at være afsted, også på trods af at min skulder stadig er gået i stykker. På kræmmermarkedet havde de et strategisk placeret bord-og-bænke-område, omgivet af is, øl, franske hotdogs og kaffe. Lidt til en hver smag og en god mulighed for at holde pause når smerterne blev for meget.

Efter kræmmermarked gik vi ud for at tage bussen hjem, men da det var aften gik den næste bus først 45 minutter senere. Det gad jeg altså ikke vente på, så vi gik hjem i stedet. Undervejs fik vi øje på solnedgangen. Billedet yder ikke oplevelsen retfærdighed, men i kan i hvert fald få en smag af hvad vi så.

Solnedgang over motorring 4

Solnedgang over motorring 4

Top Ten Tuesday: Part IV

Jeg har aldrig været materialistisk anlagt – før nu. Det er ikke fordi jeg ikke kan leve uden at shoppe, det er nok fordi jeg for første gang i mit liv har råd til at shoppe. Altså i moderate mængder. Her er en liste over ting jeg virkelig ønsker mig, de fleste ting får jeg nok ikke råd til. Derfor kan man jo godt drømme lidt, ikk?

Top Ten Tuesday: Part III

10 ting jeg bare MÅ eje

 

1. Spejlrefleks kamera i en fornuftig kvalitet. Jeg ved ikke meget om kameraer, men jeg ønsker et der kan tage fornuftige billeder af mine hunde og hvad jeg ellers falder over. Mine tanker kredser automatisk om Canon eller Nikon.

2. Fitbit flex har jeg kikket på det sidste halve års tid. Jeg tror også det ender med at jeg køber den, jeg kunne nemlig godt tænke mig at holde øje med kostens påvirkning af min krop.

3. Stephen Kings samlede bøger om The Dark Tower. Hvordan kan det være jeg ikke allerede ejer den samling?

4. Terry Brooks bøger om Shannara. Den serie er jeg lidt spændt på.

5. Et RIGTIGT backgammon spil – det kommer nok aldrig til at ske, i hvert fald ikke til den pris. 😛

6. En samlet udgave af Harry Potter. Jeg har en halv samling på dansk og en halv samling på engelsk. Med forskellige covers. Jeg ønsker mig brændende en flot samling på engelsk.

7. Paulo Coelhos The Alchemist. Det er vist på tide at jeg får mit eget eksemplar.

8. Petticoat fra Femme Fetale. Syntes de er utroligt smukke.

9. Jeg har lidt et makeup crush på alt fra Benefit. Jeg har dog endnu ikke fået afprøvet noget af det, da det er lidt ude af min “pricerange”. Skulle jeg nogensinde afprøve noget derfra ville det nok blive Sugarbomb Lip Gloss.

10. Denne kjole fra Lady Vintage London har jeg haft et godt øje til i månedsvis. *suk*

Hvorfor er der så lang tid til jul??

Top Ten Tuesday: Part II

Mit andet indlæg i dagens top ti kommer også til at handle om bøger. Sådan vil det ikke altid være, det var dog det der lige trængte sig på hos mig. Listen er skrevet i prioriteret rækkefølge.

 

Top Ten Tuesday: Part II

10 af mine yndlings bøger af Stephen King

 

1. The Dark TowerFor at The Dark Tower bøgerne ikke skulle fylde hele listen, besluttede jeg mig for at putte dem under den samme post. Jeg forelskede mig i Roland og hans ka-tet for 10-15 år siden. Det har været vidunderligt at følge med i bøgernes udvikling, igennem alle de år. Jeg håber King formår at skrive flere bøger i samme univers i fremtiden. Underligt nok ejer jeg faktisk ikke så mange af bøgerne, så jeg ender nok med at købe dem i en samlet, smuk udgave.

2. The Talisman & The Black House klart nogle af mine favorit bøger. De er i familie med The dark Tower, men foregår i vores univers. Bøgerne er skrevet sammen Med Peter Straub. Jeg bliver ved med at læse dem igen og igen.

3. Pet Semetary var den første King bog jeg nogensinde åbnede. Og den var fantastisk! Jeg syntes den var vild uhyggelig da jeg læste den som 11 årig. Den er ikke mindre uhyggelig i dag.

4. MiseryPå trods af hovedpersonens åbentlyse psykotiske tilstand, har jeg altid holdt af hende.

5. On Writing: A Memoir of the CraftJeg faldt ved et tilfælde over denne bog og tænkte det måske kunne hjælpe mig i drømmen om at blive forfatter. I stedet lærte den mig noget om god litteratur og en hel masse om Stephen King.

6. It. Jeg så ved et uheld en lille del af filmen som 4-5 årig, og den skide klovn satte sig på nethinden med det samme. Bare tanken om Pennywise giver mig gåsehud. Så da jeg blev ældre så jeg filmen i håb om at den ikke var så uhyggelig som jeg huskede. Bad mistake 😛 Så jeg besluttede mig for at læse den i stedet. Det hjalp faktisk lidt, for jeg fik en bedre fornemmelse for hovedpersonerne, så det ikke lægere var “Det Onde” jeg huskede.

7. Christine. Hvad er det med Stephen King og hans psykotiske kvinder? De er altid så vel portrætteret og stærke. Også selv om de er en bil:-D

8. Duma Key. Simpel og enkelt underholdning. Sådan en rigtig feriebog. Hvilket også er grunden til at den minder mig om Playa del Inglés på Gran Canaria.

9. DesperationDenne var også et af mine første møder med King. Måske den snart skulle findes frem af gemmerne?

10. Dolores ClaiborneJeg har kun en ting at sige:  “Sometimes being a bitch is the only thing a woman has to hold on to”.

Top Ten Tuesday: Part I

Jeg er ved at løbe tør for indlæg til Throwback Thursday, så jeg har overvejet at lave Top Ten Tuesday i stedet. Jeg er blevet inspireret af Xenia’s Bogblog der hver tirsdag kommer med en liste af en art. Det er ikke altid hendes lister fanger mig, men dette indlæg pirrede alligevel min nysgerrighed. Så det vil jeg da kopiere 😀

Her kommer:

 

Top Ten Tuesday: Part I

10 bøger jeg vil læse over sommerferien

 

1. En mand der hedder Ove skrevet af Fredrik Backman. 

Denne bog har jeg længe ville læse, efter alle de fine anmeldelser jeg har set på diverse blogs. Så faldt jeg over den til 100 kr i føtex og der var kun dette eksemplar tilbage. Den kunne jeg jo så ikke lade stå, den så så ensom ud. 😛

2. Thief’s Magic skrevet af Trudy Canavan.

Jeg købte denne bog til Señor kæreste, men glæder mig selv til at sætte tænderne i den. Jeg absolut elsker Trudy Canavan!

3. The Silkworm skrevet af Robert Galbraith.

Nu er det jo ikke ligefrem en hemmelighed at Robert Galbraith er pseudonym for J.K. Rowling. Dette er toeren til The Cuckoo’s Calling som jeg var meget begejstret for. Den er forudbestilt for flere måneder siden, og jeg venter bare på at den dropper ind ad døren.

4. Hogwarts Library der består af Quidditch Through the Ages, Fantastic Beasts & Where to Find Them, The Tales of Beedle the Bard. Skrevet af J.K. Rowling.

Denne samling er en af mine fine fødselsdagsgaver og jeg glæder mig rigtig meget til at gå i gang med at læse dem. Og da det er en samling tæller de selvfølgelig kun som en af mine sommerbøger, det er jo klart. 😉

5. 7.a skrevet af Bjarne Reuter.

Jeg havde i en længere periode gået og tænkt på denne bog. Jeg husker den som noget af det mest uhyggelige jeg nogensinde har læst, men er ikke helt klar over om det er mit teenage jeg der taler. Da vi var på kræmmermarked faldt jeg over den til en hel tier. Den måtte jeg bare eje.

6. Neverwhere skrevet af Neil Gaiman.

Denne bog fik jeg tilsendt da jeg var med i bog-bytte-projektet. Jeg har aldrig læst noget af Gaiman, men jeg har set nogle af filmatiseringerne af hans bøger. Han må have en god fantasi og jeg glæder mig til at stifte bekendskab med ham.

7. Dinosaurens fjer skrevet af Sissel-Jo Gazan.

Denne bog er blevet anbefalet og udlånt af min gode veninde Banana. Jeg har faktisk ikke rigtig nogen idé om hvad bogen går ud på, men Banana har helt generelt god smag. Hvis hun anbefaler den, skal den da læses.

8. Opfindelsen af Hugo Cabret skrevet af Brian Selznick.

Da der var bogudsalg faldt jeg over denne bog. Den var bare så smuk at jeg bare måtte eje den. Det er godt nok en børnebog, men det skulle ikke være den første børnebog som jeg kan lide.

9. Talismanen skrevet af Stephen King & Peter Straub.

Dette må betegnes som værende en af mine absolut yndlings bøger. Så den skal genlæses engang imellem.

10. Det sorte hus skrevet af Stephen King & Peter Straub.

Denne bog er toeren til Talismanen. Også en af mine favoritter.

Bøgerne er skrevet i vilkårlig rækkefølge og er derfor alle nogle jeg brænder for at få læst. Jeg tror ikke at når dem alle over sommeren, men det er bøger der brænder (mentalt) på mine hylder. Jeg må se at få slukket for det fjernsyn og hevet en bog frem i stedet 😀

Bog-bytte-gaver: Part I

Dette indlæg har været længe undervejs. Der kom lige en fødselsdag, en Freya og en stor aflevering i vejen. Men nøj, hvor har jeg glædet mig til at dele dette indlæg med jer. Jeg syntes idéen er totalt fantastisk. Boghunden havde oprettet et gaveprojet. Det var vist ikke første gang hun havde oprettet dette bytte projekt, men første gang jeg var med. Idéen er grundlæggende at man bliver delt op i et makkerpar, der så skal vælge bøger til hinanden. Jeg var så velsignet at blivet parret op med Camilla. Vi byttede Goodreads info og gik ellers i gang med finde bøger til hinanden. Jeg havde hurtigt besluttet mig for at hun skulle have “The Talisman” og “Dystopia” da jeg syntes det er bøger alle burde læse. Absolut nogle af mine favoritter. Ved at rode lidt rundt på hendes goodreads fandt jeg dog hurtigt frem til at dem havde hun da læst. Faktisk de første 10-20 bøger jeg fandt frem til, var noget hun allerede havde læst. Det gjorde det hele lidt sjovere, for så skulle jeg jo virkelig på arbejde 😀 Til sidst fandt jeg frem til to bøger hun ikke havde læst, men havde vist en (indirekte) interesse for. Terry Brooks “The Sword of Shannara” og Brett Easton Ellis’ “Lunar Park“. Ironisk nok var jeg ikke klar over at “The Sword of Shannara” var den første i en triologi, så de næste to bliver jeg nød til at anskaffe selv 😛

The Sword of Shannara Cover

The Sword of Shannara Cover

Lunar Park Cover

Lunar Park Cove

Mine fine bog gaver

Mine fine bog gaver

Camilla sendte mig to bøger jeg aldrig selv havde opdaget: Neil Gaimans “Neverwhere” og Ursula Le Guins “The Earthsea Quartet“. Jeg glæder mig meget til at komme igang med dem begge. Da Camilla og jeg har så ens smag i bøger, og specielt fantasy, må dette være en fuldtræffer 😀

Robert Gailbraith: The Cockoo’s Calling

Jeg er altså lige nød til at dele min seneste læseoplevelse, for jeg er svært begejstret!

Cover: The Cuckoos Calling

Cover: The Cuckoos Calling

J.K. Rowling har skrevet denne krimi under pseudonymet Robert Gailbraith. Noget med at hun ville bedømmes ud fra hendes bøger og ikke hendes navn. Det forstår jeg sådan set godt, men jeg var nok ikke faldet over denne bog, hvis ikke hendes navn var forbundet med den. Og det havde virkelig været en skam.

Jeg læste den på engelsk, hvilket jeg oftest foretrækker. Jeg syntes at det gode sprog går tabt i de fleste oversættelser. Ironisk nok er jeg ret vild med Harry Potter oversættelserne til dansk. Hanna Lützen kan bare et eller andet. Og Twilight bøgerne er skrevet i så dårligt et sprog at oversættelsen kun kan forbedre oplevelsen.

Nå, tilbage på sporet. The Cuckoo’s Calling er, som alle Rowlings bøger, skrevet i det smukkeste sprog. Hun formår at skrive i et ret let læseligt sprog, til forskel for hendes seneste The Casual Vacancy, som jeg i øvrigt stadig er i gang med. The Cuckoo’s Calling er en typisk 1940 detektiv roman. Jeg blev ved med at glemme at den forgik i vores nutid med mobiltelefoner og paparazzi, det var i virkeligheden lidt forstyrrende når jeg blev mindet om det – men det er så også det eneste negative jeg har at sige om bogen. Jeg får helt lyst til at læse Raymond Chandler igen. Tror jeg skal en tur på biblioteket i den nærmeste fremtid.

En tur på Bellahøj kræmmermarked

Vi har været en tur på kræmmermarked hele dagen. Det var vildt hyggeligt på trods af børn og popduller 🙂

Der var virkelig meget skrammel at kikke igennem, det er lige mig! Vi havde været på kræmmermarkedet i tre minutter, da jeg faldt over mit første fund: Bjarne Reuters “7. A” som sjovt nok har været i mine tanker her på det sidste. Så den måtte jeg bare eje og jeg glæder mig til at genlæse den.

Både Señor kæreste og jeg er helt vild med kammerstager i messing. Dem var der virkelig ikke mangel på. Vi begrænsede os til to, en der var magen til en der stod derhjemme og en der bare var smuk. De blev indkøbt til den nette sum af 40 kr. for begge to. Det var vist ikke dem der væltede dagens budget. 😀

Dagens bedste køb må stå mellem min fine nye lommelærke og Raadvad rugbrødsskæren (aka. vores nye kogebogs holder -specielt til vores LCHF bøger), jeg er svært begejstret for begge dele.

Señor kæreste er altid på jagt efter chili spegepølse, så han fandt da også lidt forskelligt i dag.

Alt i alt var det en dejlig dag i hyggeligt selskab. Det bliver ikke sidste gang det bliver afprøvet. Der er nemlig,marked i Roskilde om 14 dage. Måske vi er så heldige at Eg vil med på den tur. Det kunne være hyggeligt.

Dagens samlede indkøb

Dagens samlede indkøb

Bog “tag”-lege

Jeg faldt over Cautious indlæg om tag-lege om bøger, herunder Goodreads, og jeg følte mig fristet til at hoppe med på vognen, “so here I go”.

1. What was the last book you marked as ‘read’?
Jo Nesbøs “Headhunterne” er den sidste bog jeg har læst. Jeg kværnede alle hans Harry Hole bøger i efteråret og besluttede mig for at gå på biblioteket for at låne hans nyeste “Politi”. Den var selvfølgelig udlånt, men i stedet fik jeg øje på “Headhunterne“. Den var jeg utroligt positiv overrrasket over. Jeg syntes den er bedre end hans Harry Hole bøger.

2. What are you currently reading? 
I øjeblikket er jeg i gang med J.K. Rowlings “The Casual Vacancy og Dean Koontz’s “Den fortabte søn (Dean Koontz’s Frankenstein #1)”.
Den første er vidunderlig god, men noget af en udfordring. Jeg har valgt at læse den på engelsk for at få hendes skønne sprog med. Men sproget er så komplekst at jeg har svært ved at få det hele med. Jeg er en aften/natte læser, så jeg åbner bøgerne efter kl 23 og i dette tilfælde har jeg svært ved at holde fokus. Jeg skal dog nok komme igennem dem, den rammer mig ret hårdt.
Den anden er lidt et hængeparti. Den har stået i min bogreol i et år eller to. Så nu skulle der altså ryddes op. Jeg syntes ikke umiddelbart at den er fantastisk, men læses – det skal den.

3. What was the last book you marked as ‘To be read’?
The Girl with all The Gifter den sidste bog der vakte min interesse. Jeg så en anmeldelse på en blog (hvilken husker jeg ikke).

4. What book do you plan to read next?
Dokumenter vedrørende spilleren Rubashov” eller “The New York TrilogySeñor kæreste har skvadret om disse to bøger i umindelige tider, så jeg tror at nu skal være nu. De står i hvert fald på hylden og kikker på mig.

5. Are you doing a 2014 Reading Challenge? 
Jep, jeg har lovet mig selv at læse en bog hver måned. Jeg er overraskende nok flere forude.

6. What book do you plan to buy next?
Det må nok blive Rober Gailbraith aka. J.K. Rowlings Krimi “The Cuckoo’s Calling” der står for skud.

7. An author you’d like to read (that you’ve never read before).
Det må jo blive forfatterne til “The New York Trilogy og “Dokumenter vedrørende spilleren Rubashov“, henholdsvis Paul Auster og Carl-Johan Vallgren.

8. A book you’d like to read (that you’ve never read before).
1984” af George Orwell.

9. A book you’d like to re-read.
Jeg har overvejet at finde “Terningemanden frem på biblioteket eller måske finde “Harry Potter frem fra gemmerne. Det er efterhånden ved at være nogle år siden.

10. Do you have any favorite quotes, would you like to share a few? 
Of course it’s happening inside your head, but why on earth should that mean that it is not real? – J. K. Rowling

Somtimes, being a bitch is the only thing a woman has to hold on to – Stephen King

Be who you are and say what you feel, because those who mind don’t matter and those who matter don’t mind – Dr. Seuss

11. A series you want to read (start and finish)
A Song of Ice and Fireaf George Martin. Jeg venter dog på at den næste bog kommer ud. Jeg tror ikke jeg kan overskue at vente når jeg er gået i gang. Han skulle vist være lidt sadistisk overfor sine karakterer.

12. A series you want to finish (that you’ve already started)
Dean Koontz har skrevet er serie om Odd Thomas. Jeg har læst de første tre, måske fem, stykker. Jeg gik bare i stå et eller andet sted.

13. What series do you plan to start reading that you have yet to start?
Eragon” serien har altid tiltrukket mig, men jeg har aldrig fået sat tænderne i den. Måske det er på tide.

Jane Faerber: Mæt & slank med LCHF

Uh, uh, uh, uh…..

Jeg var lige en hurtig (Yeah right!) tur i Bilka og stødte på Madbandittens nye “koge” bog – storebroderen til min bibel, “Spis dig mæt & glad”. Jeg er totalt glad og kan ikke vente med at komme igang med at læse den. Det kan kun blive godt 😀

Madbandittes bøger

Madbandittens bøger

Spis dig mæt & glad” er i øjeblikket på tilbud i Bilka til 100kr. “Mæt & slank med LCHF” udkom i går og kan købes til 250kr.

Dean Koontz: Eksperimentet

Dean Koontz: Eksperimentet

Cover: Eksperimentet

Det går sgu meget godt med mit bogforsæt for i år, jeg har nu afsluttet bog nummer to ud af 12 og vi er stadig i januar. Måske jeg skulle tag antallet af bøger op til overvejelse igen?

Min kære Daddy-o faldt ved et tilfælde over bogen, der var blevet smidt ud forleden. Bogen har stået på min ønskeliste i årevis men været umulig at opdrive. Og så er der en der bare har smidt den ud. Yay, for mig 😀 Og fantastisk at min far kender mig så godt, at bogen kommer med indenfor og ikke er endt i storskraldet.

Jeg har så ikke fået meget søvn de sidste dage, bogen blev kværnet på to nætter. I “nat” faldt jeg først i søvn kl 7, for jeg skulle liiiiige læse kapitlet færdig 😛 Det er bare en helt unik fornemmelse at finde en gammel ven i en bog, jeg er næsten helt forelsket. Dean Koontz har sine op- og nedture i sit forfatterskab. Odd Thomas og Eksperimentet ligger helt klart i toppen, både i forfatterskabet og i mine personlige favoritter. Odd Thomas kommer jeg nok til at læse senere på året. Koontz har en helt unik måde at connecte sine læsere med sine karakterer og i netop disse to bøger overgår han helt sikkert sig selv. Jeg kommer i hvert fad til at gå rundt i en drømme tilstand de næste par dage, med mine gode venner: Einstein og Travis 🙂

Stephen King: The Wind Through The Keyhole

Cover: The Wind Through The Keyhole

Cover: The Wind Through The Keyhole

Så er jeg blevet færdig med den første bog jeg har lovet mig selv at læse i år. Det blev til Stephen Kings The Wind Through The Keyhole som jeg har glædet mig til i årevis. Det skulle være en 4,5 i serien The Dark Tower som er mine absolut favoritter fra Stephen King.

Med 4,5 mener jeg at den originale serie er på 7 bøger og denne er skrevet efter. Den foregår mellem den 4. og 5. bog

Jeg vil mene at denne bog sagtens kan stå alene, da det er en rigtig god historie, men at man får mere ud af bogen hvis man allerede har et forhold til Roland, Eddie, Susannah og lille Jack i forvejen. Man kan hurtigt føle sig fortabt hvis man ikke ved hvad en ka-tet er.

Jeg har ikke tænkt mig at anmelde bogen, jeg var bare nød til at dele min begejstring over at have fået læst en bog allerede og at det blev denne. Det er sådan en fantastisk verden som bøgerne foregår i og jeg er blevet mindet om hvor meget jeg savner netop den verden. Jeg har ønsket mig The Dark Towers syv bøger i fødselsdags gave (på engelsk). Hvis jeg ikke får dem der, er jeg nød til at gå ud og investerer i dem. Jeg har det med The Dark Tower som jeg tror utroligt mange har det med Lord of The Rings triologien. Og jeg saver mine gamle venner ❤

The Dark Tower

The Dark Tower

Her er mit yndlings cover til The Dark Tower serien

Alle bøgerne i "Tha Dark Tower" serien

Alle bøgerne i “The Dark Tower” serien