Still: not so low carb kasse

Status på Aarstidernes kasse er at vi nu har afbestilt den. Jeg syntes at idéen er fantastisk, men det nytter ikke noget når der er masser af rodfrugter i. Jeg kan simpelthen ikke tåle det. Det kan godt være at “lavcarbo” er ok med rodfrugterne, men det er LCHF og min PCO ikke.

Denne uges "LowCarb" kasse

Denne uges “LowCarb” kasse

Selve indholdet i kassen er lækkert. Og opskrifterne smager som udgangspunkt rigtig godt. Vi har dog været ekstrem uheldige i denne uge. Der var simpelthen ikke nok ingredienser i forhold til opskrifterne. Det er vist en ommer. Flere af grøntsagerne var dårlige da vi modtog dem og flere af dem døde inde vi fik brugt dem. Det er hvad der kan ske. Hvad jeg derimod ikke helt kan accepterer er at kvaliteten af kødet var heeelt i bund. Oksekødet var så senet at vi endte med at smide maden ud og spise en micro-bolle med med ost i stedet. Ikke synderligt ophidsende, specielt ikke til den pris.

Til Aarstiderne kan jeg kun sige: Godt forsøgt.

The not so low carb kasse

Nu er vores første uge med en low carb kasse fra Årstiderne overstået. Alt i alt var det en lækker oplevelse. Kødet var i top kvalitet og de fleste grøntsager overlevede en uge på køkkenbordet, da køleskabet var proppet.

Men, men, men… Jeg tror de skal kikke lidt på low carb konceptet igen. Jeg har spist low carb det sidste år på grund af min PCO. Jeg er insulin resistent og skal holde mig et stabilt blodsukker altid. Og det har sgu været lidt svært den sidste uge, for der har ikke været et måltid uden rodfrugter. Rodfrugter kan jeg håndterer engang imellem, gerne når jeg er ude og det er det bedste alternativ der er. Men mit eget hjem vil jeg gerne holde rodfrugt fri.

Jeg har endnu en kasse på bestilling, der bliver leveret om 14 dage. Jeg absolut håber at de tager kritikken til sig og sørger for flere over-jords-grønsager i de kommende leveringer. Ellers må jeg jo nok afmelde for fremtiden, hvilket jeg syntes er vildt ærgerligt for konceptet er genialt. Både leverings delen og low carb delen. Det er også lækkert at få opskrifter til en hel uge, så kan man jo følge dem slavisk de dage man ikke orker andet. Dog ville det være super lækkert hvis de lavede lidt korrektur på de omtalte opskrifter. Den sidste uge har der været opskrifter hvor ingredienserne har mangler og ingredienser der ikke har været i opskriften.

Men al opstart er svær og at de overhovedet efterkommer efterspørgslen på low carb syntes jeg er fantastisk.

Årstidernes måltidskasse – LowCarb versionen

Så har vi modtaget vores første LowCarb kasse fra Årstiderne og spist vores første måltid fra samme. Og det var virkelig noget af en oplevelse 😀 

Først vil jeg gerne understrege at der er rigeligt med grøntsager i sådan en kasse! Jeg ved i hvert fald at den står på rester til frokost i morgen. Her til aften stod den på helstegt fladfisk med søde kartofler (som ikke er en kartoffel!), grønkål og kapers. Og det smagte vidunderligt 🙂 Absolut vidunderligt. Jeg har aldrig smagt hverken grønkål eller søde kartofler og det er jeg nu helt ked af. Jeg kan så glæde mig over at jeg kan få det både til morgenmad og frokost, for hold nu op hvor var der meget! 

Jeg ville gerne have vist et billede af kassen og dens indhold, men det viser sig at det er ikke noget Årstiderne har liggende på deres hjemmeside. Så det må blive næste gang og så må jeg selv ta’ en masse billeder. I stedet kan i se et billede af dagens lækre salat.

2014-02-04 00.49.28