Noget om no-buy

Et af mine mange nytårsforsætter var mere velvære i løbet af 2014. Og det var nok det forsæt der lykkedes aller bedst, måske lidt for godt – hvis jeg selv skal sige det. 😛

For et par år siden bestod mit dullegrej af en hårkur på badeværelset, og en mascara og lidt øjenskygge gemt væk i soveværelset. Nu fylder min makeup alene, tre mindre Ikea skuffer og mit dullegrej bestående af parfume, cremer, kure og olier fylder 2-3 hylder på badeværelset. Dog godt hjulpet afsted af en månedlig levering fra Goodiebox og 2014’s Matas Advent og Lux julekalendere og en enkelt tur i Normal. Jeg tror godt jeg kan sige at de fleste penge jeg havde i overskud sidste år, gik til enten dullegrej eller bøger. Og hold nu op en fest det var. Aldrig i mit liv har jeg prøvet at bruge penge på mig selv på den måde. Det var dejligt at få afprøvet, for slet ikke at snakke om den velvære det giver at bruge alle disse produkter. Men nu må det vist være nok. Jeg har derfor lovet mig selv at bruge produkterne op, før jeg køber nye. Uanset hvor lækkert tilbudene må være.

Keep calm and no buy

Jeg har været så heldig at blive inviteret til UK til sommer med min skønne veninde, Yngsten. Men for at være helt ærlig, er finanserne ikke helt til det. Så hvad gør man? Man skærer da helt ind til benet 😀 Det vil sige, ingen køb af makeup og neglelak, ingen køb af bøger, og helst ingen køb af unødvendigheder som Cola Zero og chokolade. Det sidste ved jeg allerede nu bliver umuligt at overholde når eksamenerne kryber op på mig, men jeg kan da i hvert fald gøre en indsats til hverdag.

Så nu er det altså no-buy frem til sommerferien. Det bliver noget af en udfordring efter den shoppingfest jeg har haft mig. Men jeg burde nu altså også havde fået fyldt godt op i depoterne. Og så må man sige at guleroden ikke bliver meget bedre, end at tage en tur rundt i UK med en sød veninde!

Min makeup samling

Jeg blev inspireret til dette indlæg, da jeg blev spurgt om et gæste indlæg til Blog about Mia – det indlæg kan du i øvrigt læse her. Mias blog er en beauty blog, hvor jeg virkelig ikke er på hjemmebane. Så jeg fik udfordret mig selv og skrevet om to forskellige dupes af Naked 3 paletten. I min søgen efter et emne at skrive om, fik jeg taget et kritisk blik på min voksende makeup samling. Og jeg fik mig lidt af en chok. Damn, jeg har fået samlet sammen over det sidste år. Det meste er noget jeg har fået eller har købt for mine fødselsdags penge, men alligevel – der er godt nok meget. Dog syntes jeg at det er en passende samling. Ikke for meget, ikke for lidt, gode valgmuligheder.

Den samlede samling :-)

Den samlede samling 🙂

Hvis makeup ikke har din interesse skal du nok bare lukke ned for browser vinduet, for jeg har tænkt mig at gennemgå hele samlingen, billede for billede 😀

Det er nok øjenskygger har fanget det meste af min interesse:

Sephora

Sephora

MAC og Chanel

MAC og Chanel

 

 

 

 

 

 

 

Specielt mine MAC og Sephora skygger holder jeg meget af. De er vidunderlig kvalitet og nemme at arbejde med.

Gosh

Gosh

Coastal Scents

Coastal Scents

 

 

 

 

 

 

Coastel Scents blev købt i en “begynderpakke” sammen med en masse andet. Det har været et godt udgangspunkt, men det meste bliver byttet ud med tiden. Kun denne palette har formået at blive, som en fast bestandel af min samling. Gosh er et rigtig godt “mellem” mærke til mig. Ikke helt så lækkert som de første skygger, men prisen er så også en hel anden.

Makeup Revolution

Makeup Revolution

Sleek, W7 og det løse

Sleek, W7 og det løse

 

 

 

 

 

 

Her er alle mine billige nude paletter. De er gode til hverdags makeup, men de er ikke synderlige fancy. Når jeg en dag får lidt penge mellem hænderne, bliver de nok opgraderet.

Eye primere til enhver lejlighed

Eye primere til enhver lejlighed

Mascara

Mascara

Til alle de fine skygger jeg har fået samlet mig, følger der selvfølgelig også en håndfuld eyeprimere med. Der er to hvide, en med glimmer/shimmer og en neutral, uden mage dikkedarer. Jeg bruger mest wet wild eller INK by Dennis Knudsen. Klart mine favoritter. I mascara afdelingen er Helena Rubenstein min absolut yndlings. Den er dog ved at være godt brugt og jeg har ikke liiige et par hundrede kroner til en ny fabylæs mascara. Så nu har jeg indkøbt Lóreals Miss Manga, for at se om den er lige så vidunderlig som folk siger.

Streg og lipliner

Streg og lipliner

Min samling af de forskellige penne er mere eller mindre ubrugte, for jeg har fuldstændig forelsket mig i Elisabeth Ardens lipliner og eyeliner. Så det er primært de to der bliver brugt.

Blush, BB cremer og andet dække gejl

Blush, BB cremer og andet dække gejl

Man kan ikke ligge den fulde makeup uden at have en grunder 😛 Så her er lidt at vælge imellem! 😀

Læbeprodukter

Læbeprodukter

Min læbestift samling er lige fordoblet på en uge. En tur i Bilka gav mig de fire Nordic Cap til 40 kr. Kvaliteten er ikke den bedste, men det er en lækker og billig måde at finde ud af om det er mine farver. Jeg fik også en forsinket fødselsdagsgave, i form af et gavekort til Matas. Så jeg besluttede mig for at købe den Dior lipgloss, som jeg har sukket efter i et års tid. Og hold nu op et godt køb. Absolut et af mine favorit produkter nogensinde.

Alle mine fine børster

Alle mine fine børster

Sidst, men ikke mindst – alle mine fine makeup børster. Jeg kunne ikke ligge makeup uden. Mine stoltheder er uden tvivl mine to børster fra MAC (den ene har jeg lige fået af Señor kæreste på vores årsdag, hvor godt kender han mig lige?) og de lilla fra Real Technique. De kan altså virkelig noget. Som et godt og prisvenligt alternativ kan nævnes Nilens Jord. De er også gode at arbejde med.

En tur på Ballerup Kræmmermarked

Stemningsbillede fra dagen

Stemningsbillede fra dagen

Endnu engang bevægede Señor kæreste og jeg os mod det nærmeste kræmmermarked. Jeg ved ikke helt hvad det er der trækker mig, men jeg syntes det er hyggeligt at gå rundt en halv dag og have en undskyldning for at drikke cafe latte, som jo er en af mine store laster i livet. Og så er det jo også en vidunderlig undskyldning for at gå og holde i hånden uden hunde, og hvem har ikke brug for det en gang imellem?

Ballerup Kræmmermarked er familie livet i centrum, så den del sprang vi let og elegant over 😛 Jeg er bare ikke god til skrigende og hysteriske forældre! Så vi gik i stedet for op og ned af de forskellige gange og kikker på brugte skatte. Denne gang kom vi hjem med følgende:

Dagens fangst

Dagens fangst

Som nogen måske bemærker, er der et 90’er tema. Det var nu altså lige det der sprang i øjnene denne dag. Jeg har i årevis (!!) ledt efter Spyro spil til min gamle PS2 og det har simpelthen været umuligt at opdrive. Altså indtil denne tur, yay siger jeg bare! Og for de tre herligheder måtte jeg slippe 30kr i alt. Jeg klager ikke. Det samme galt de gamle CDer, jeg har længe ledt efter et nostalgi trip og de har været umulige at opdrive. Sølle 20kr måtte jeg slippe for herlighederne, lige mit budget 😛 Bøgerne var endnu mere i mit budget, ganske gratis. Kirkens korshærs afdeling i Ballerup havde også en stand, her solgte de ud af alle deres mange ting. Udvalget var faktisk spændende, men vi har endnu ikke plads til alle de lækre møbler vi falder over. Det må komme med huset i en nær fremtid. De havde dog en hel reol proppet med bøger til fri afbenyttelse. Jeg begrænsede mig til to: Mary Shelleys Frankenstein og Dean Koontz Dødens Museum. Begge dele er de danske oversættelser, men når de koster gratis kan jeg næppe klage. Der blev også købt småting som bælte, hårpynt og en gammel dansk film til Señor kæreste, De røde heste fra 1950. Dagens bedste køb (som også er dagens dyreste) må være tre-parts massage sættet og mine fine nye vinterstøvler. Jeg er godt klar over at vi er ude for sæson, men når et par vinterstøvler (som man mangler) dukker op i den perfekte størrelse i fornuftig kvalitet til 75kr, så slår man altså til 😀 Jeg glemte helt at prutte om prisen, jeg blev bare så begejstret. Så nu kan vinteren bare komme an, jeg er klar med både støvler og jakke.

Som altid var det en fornøjelse at være afsted, også på trods af at min skulder stadig er gået i stykker. På kræmmermarkedet havde de et strategisk placeret bord-og-bænke-område, omgivet af is, øl, franske hotdogs og kaffe. Lidt til en hver smag og en god mulighed for at holde pause når smerterne blev for meget.

Efter kræmmermarked gik vi ud for at tage bussen hjem, men da det var aften gik den næste bus først 45 minutter senere. Det gad jeg altså ikke vente på, så vi gik hjem i stedet. Undervejs fik vi øje på solnedgangen. Billedet yder ikke oplevelsen retfærdighed, men i kan i hvert fald få en smag af hvad vi så.

Solnedgang over motorring 4

Solnedgang over motorring 4

Fitbit Flex

Oprindeligt udgivet på min PCOS blog: Mit liv med PCOS

 

Så blev den endelig min, yay! 😀

Fitbit Flex

Fitbit Flex

Jeg har siden december sidste år, ønsket mig en Fitbit Flex. Og efter et døgn med den på, er jeg stadig totalt oppe at ringe. Specielt “sovefunktionen” har jeg glædet mig til at afprøve.  Jeg checker i hvert fald en gang i døgnet, hvor mange skridt jeg har taget. Det er vildt motiverende. Jeg kan da godt gå lidt rundt i stuen for at få antal skridt i vejret 😛

Fitbit Flex i forskellige farver

Fitbit Flex i forskellige farver

Min første tanke da jeg pakkede den ud i går: Det var da godt nok en kluntet armbånd! Men jeg har allerede vænnet mig til den. Arbåndet vejer absolut ingenting og er lavet af noget blødt og behageligt gummi. Selve softwaren der er tilknyttet, er ret naturligt bygget op.

PC programmet til Fitbit'en

PC programmet til Fitbit’en. I kommer ikke til at se nogen pæne resultater i dag. Sidder i sofaen hele dagen, pænt doped på smertestillende. Bare at skrive dette indlæg er smertefuldt. Lorte skulder 😛

Eneste to umiddelbare minusser jeg kan finde er deres madlognings system og skridttællerens præcision. Maden er svær at finde rundt i, efter min ydmyge mening. Jeg ville logge et æble og jeg måtte scrolle rundt, før jeg kom forbi alle de kunstige ting der indeholdte æble. Seriøst? Så jeg dropper nok den del og benytter mig af min velkendte Madlog.dk. Og skridttælleren er vist rimelig generøs i målingen af antal skridt. Men det kunne godt være fordi jeg ikke har målt mine egne skridt og tastet dem ind i systemet. Det må jeg få kikket på 🙂

Alt i alt er jeg vildt imponeret over kvaliteten i forhold til prisen. Jeg måtte slippe lidt under 800 kr inklusiv levering. Og jeg tror at jeg får rigtig god gavn af de penge. Selv om jeg pt. sidder i mit eget personlige smerte helved, overvejer jeg stadig hvordan jeg får skruet op for antallet af skidt, så jeg får bevæget mig bare en smule. Så jeg regner med at den bliver en stor motivations faktor for mig i fremtiden.

Kender jeg andre med en Fitbit, så man kan få sig lidt konkurrence inde på appen?

 

 

Torvehallernes onsdagsmarked

Ved et tilfælde faldt jeg over et event på facebook: Tre onsdage i træk med et udendørsmarked ved Torvehallerne. Så i går tog Señor kæresten og jeg derind for hyggens skyld. Og det var hyggeligt. Og jeg fik den bedste Caffe Latte jeg tror jeg nogensinde har smagt!! Gemt væk i det ene hjørne faldt vi over The Coffee Collective. Nam-nam, siger jeg bare ❤ Det var godt nok lækkert!

Vi gik rundt derinde i et par timer. Vi besluttede os for at få noget frokost. Det var nærliggende at vælge den velkendte Palæo som jeg har skrevet om før, men det havde jo været den nemme løsning 😉 Så vi fandt en lille biks kaldet Boutique Fisk, der havde et ret bredt udvalg af PCO venlige retter. Vi valgte en rugbrøds sandwich med fiskefrikadeller og hjemmerørt remoulade. Da jeg ikke ligger inde med et ordentligt kamera, var dette mit bedste bud på et billede af maden.

Rugbrøds sandwich fra Boutique Fisk i Torvehallerne

Rugbrøds sandwich fra Boutique Fisk i Torvehallerne

Faktisk var det ikke nogen stor nydelse at spise sandwichen. Rugbrødsskiverne var nok nærmere humpler. Der var virkelig meget brød i sådan en. Men remoen og fiskedellen var lækre. Det var et udmærket alternativ til PCO’er, jeg tror dog at jeg vælger anderledes næste gang. De havde f.eks. paella lavet på bulgur, det så ret lækkert ud.

Vi rendte op og ned af gangene, og kikkede på lækkerier. Normalt er det som regel ikke med i vores SU budget at købe noget som helst sådan et luksus sted, men Daddy-o havde sponsoreret lidt feriepenge i anledningen af at han havde lyst 😛 Så i går blev der købt en smule lækkert sommer luksus.

Dagens fangst i Torvehallerne

Dagens fangst i Torvehallerne

Jordbærene var selvskrevne. Det er en af de ting vi begge elsker i sommer halvåret; lækre, søde og helt perfekte danske jordbær. Mums! Vi undede også os selv lidt lækker chokolade fra Summerbird, som jeg aldrig har smagt før. Det er også lidt af en oplevelse for mig. Dejligt med lækker, mørk chokolade der virkelig er smag i.

Jeg syntes jeg har gentaget mig selv lidt, så jeg talte lige hvor mange gange jeg har brugt ordet “lækker”… 9 gange på mit korte indlæg! Og med det vil jeg bare sige at vores tur i Torvehallerne var en utrolig lækker omgang 😀

 

Top Ten Tuesday: Part IV

Jeg har aldrig været materialistisk anlagt – før nu. Det er ikke fordi jeg ikke kan leve uden at shoppe, det er nok fordi jeg for første gang i mit liv har råd til at shoppe. Altså i moderate mængder. Her er en liste over ting jeg virkelig ønsker mig, de fleste ting får jeg nok ikke råd til. Derfor kan man jo godt drømme lidt, ikk?

Top Ten Tuesday: Part III

10 ting jeg bare MÅ eje

 

1. Spejlrefleks kamera i en fornuftig kvalitet. Jeg ved ikke meget om kameraer, men jeg ønsker et der kan tage fornuftige billeder af mine hunde og hvad jeg ellers falder over. Mine tanker kredser automatisk om Canon eller Nikon.

2. Fitbit flex har jeg kikket på det sidste halve års tid. Jeg tror også det ender med at jeg køber den, jeg kunne nemlig godt tænke mig at holde øje med kostens påvirkning af min krop.

3. Stephen Kings samlede bøger om The Dark Tower. Hvordan kan det være jeg ikke allerede ejer den samling?

4. Terry Brooks bøger om Shannara. Den serie er jeg lidt spændt på.

5. Et RIGTIGT backgammon spil – det kommer nok aldrig til at ske, i hvert fald ikke til den pris. 😛

6. En samlet udgave af Harry Potter. Jeg har en halv samling på dansk og en halv samling på engelsk. Med forskellige covers. Jeg ønsker mig brændende en flot samling på engelsk.

7. Paulo Coelhos The Alchemist. Det er vist på tide at jeg får mit eget eksemplar.

8. Petticoat fra Femme Fetale. Syntes de er utroligt smukke.

9. Jeg har lidt et makeup crush på alt fra Benefit. Jeg har dog endnu ikke fået afprøvet noget af det, da det er lidt ude af min “pricerange”. Skulle jeg nogensinde afprøve noget derfra ville det nok blive Sugarbomb Lip Gloss.

10. Denne kjole fra Lady Vintage London har jeg haft et godt øje til i månedsvis. *suk*

Hvorfor er der så lang tid til jul??

Min nye lakvæg

Som sagt, så gjort.

Señor kæreste igang med hyldeopsætningen

Señor kæreste igang med hyldeopsætningen

Efter jeg vandt de 12 By K. lakker (som forhåbentlig er på vej med posten), fik jeg lokket señor kæreste afsted til Ikea. Jeg er normalt stor tilhænger af en tur i Ikea, men det har en tendens til at blive en dyr fornøjelse hver eneste gang jeg tager afsted.  Så jeg fik sendt señoren afsted for at købe to Ribba hylder, så jeg rent faktisk havde plads til de nye lakker. Han var dårlig nok trådt ind ad døren herhjemme, før han gik igang med at sætte dem op.

Inspireret af hans hårde arbejde, gik jeg igang med at rengøre hele min samling og sortere lidt ud i gemmerne. Jeg mener, hvor mange lilla nuancer har man behov for? Svaret er mange!

Oprydning og rengøringen påbegyndes

Oprydning og rengøringen påbegyndes

Jeg elsker at swatche, men på andet døgn blev jeg lidt træt i det. I virkeligheden burde et årligt swatche -ritual være obligatorisk for et hvert lakhoved. Der bliver sorteret ud i dupes og man bliver helt ny forelsket i lakker man havde glemt var totalt fantastiske. For slet ikke at snakke om al den støv man får fjernet. Jeg endte med at blive ret tilfreds med mine swatch sticks, og glæder mig til at organisere dem i dagslys i morgen. Temaet er ganske simpelt rengbuen 😀

2 dages swatch'ing

2 dages swatch’ing

Jeg er også rigtig glad for señor kærestens indsats. Jeg syntes der er blevet super fint, og jeg glæder mig til at tage det i brug for alvor. Jeg har oven i købet gjort klar på hylden, til de 12 lakker der er på vej.

Det endelige resultat

Det endelige resultat

En tur på Bellahøj kræmmermarked

Vi har været en tur på kræmmermarked hele dagen. Det var vildt hyggeligt på trods af børn og popduller 🙂

Der var virkelig meget skrammel at kikke igennem, det er lige mig! Vi havde været på kræmmermarkedet i tre minutter, da jeg faldt over mit første fund: Bjarne Reuters “7. A” som sjovt nok har været i mine tanker her på det sidste. Så den måtte jeg bare eje og jeg glæder mig til at genlæse den.

Både Señor kæreste og jeg er helt vild med kammerstager i messing. Dem var der virkelig ikke mangel på. Vi begrænsede os til to, en der var magen til en der stod derhjemme og en der bare var smuk. De blev indkøbt til den nette sum af 40 kr. for begge to. Det var vist ikke dem der væltede dagens budget. 😀

Dagens bedste køb må stå mellem min fine nye lommelærke og Raadvad rugbrødsskæren (aka. vores nye kogebogs holder -specielt til vores LCHF bøger), jeg er svært begejstret for begge dele.

Señor kæreste er altid på jagt efter chili spegepølse, så han fandt da også lidt forskelligt i dag.

Alt i alt var det en dejlig dag i hyggeligt selskab. Det bliver ikke sidste gang det bliver afprøvet. Der er nemlig,marked i Roskilde om 14 dage. Måske vi er så heldige at Eg vil med på den tur. Det kunne være hyggeligt.

Dagens samlede indkøb

Dagens samlede indkøb