Kill Bill nail art

På facebook har vi hashtagget (og gruppen) MandagsMani. Hver uge kommer der et nyt tema, der så skal ligges op om mandagen (Surprice 😛 ). Det er altid frivilligt at deltage, alt efter tid, lyst og inspiration. Denne uge var temaet film og serier. Og det kan jeg jo ikke lade min næse gå forbi. Efter en masse idéer og en masse tvivl, besluttede jeg at gå efter Kill Bill. Jeg er helt tilfreds med det endelige resultat!

1-IMAG0886

Top Ten Tuesday: Part VIII

Jeg blev simpelthen ramt af et serietog ved navn Gossip Girl (halvanden sæson på et par dage), og det fik mig til at tænke: Hvilke secret shames ligger jeg inde med?

Top Ten Tuesday: Part VIII

10 “secret shames”

1. Gossip Girl. Ja, denne secret shame var jo den der fik mig til at tænke, så den skal selvfølgelig med på listen. Serien er utroligt vanedannende, og nem at have kørende i baggrunden. Jeg er nu igang med at se serien igennem for anden gang, hvilket er ret sjovt når man nu ved hvem der er Gossip Girl 🙂

Gossip Girl

Gossip Girl

 

2. 90’er musik. Og med halvfemser musik mener jeg ikke Aqua eller Britney Spears. Næh nej, jeg mener old school, Mr. Music, Euro Dance stilen. Som f.eks. denne:

 

3. Step Up. Jeg har to ord til jer: Channing Tatum. Mums!

Channing Tatum

Channing Tatum

 

4. Katte. Hvis jeg ikke havde fundet sammen med en hundegal fyr, var jeg nok endt som en underlig, alene kattedame. Ikke helt skidt, hvis i spørger mig.

5.  Backstreet Boys. Helt generelt har jeg et eller andet for boybands fra de forrige årtier. BSB har dog en hel speciel plads i mit hjerte, selv så mange år efter.

 

6. Det er vel egentlig ikke nogen hemmelighed, at jeg er ret glad for neglelak. Jeg tvivler dog på at de fleste ved, hvor galt det står til 😛

Min laksamling

Min laksamling

 

7. The O.C. Igen en mega tøse serie. Jeg kan ikke forklare det. *suk*

The O.C.

The O.C.

 

8. Dirty Dancing 2. Jeg ved faktisk ikke om jeg syntes den er så meget “shame”. Den burde bare aldrig havde fået betegnelsen Dirty Dancing – noget som helst. For den har virkelig ikke  noget med originlen at gøre, med undtagelse af at begge er danse film. Musikken i denne film er fantastisk, og så er Diego Luna med. Og han er om nogen en rigtig Lamse Bamse!

 

9. Jeg er en junkie for sladder. Det er seriøst det værste ved mig selv. Jeg prøver at gå en stor bue uden om det, for jeg bliver så hurtigt fanget af det. Det kan dog heldigvis lade sig gøre det meste af tiden – altså ikke at involvere sig i den slags.

10. Zac Efron. Jeg. Kan. Ikke. Forklare. Det.

Zac Efron

Zac Efron

Top Ten Tuesday: Part VII

Efter jeg har fundet Bloglovin’, er det at følge med i en blog dejligt nemt. Så her følger en liste over de blogs jeg ikke kan undvære.

 

Top Ten Tuesday: Part VII

10 blogs jeg følger

 

I en ikke specielt defineret rækkefølge:

1. P’s alfabet er en blog om lidt af hvert, men altid med et humoristisk twist. Det er faktisk nok min yndlings blog, den bliver dog ikke opdateret så ofte som jeg gerne ville ønske.

2. Live fra Lolland er også en humoristisk blog. Denne gang er det dog en blanding af tegning og tekst der gør tricket for mig.

3. Hjemme hos Xenia er en LCHF blog. Jeg læser dog sjældent opskrifterne, efter jeg er gået tilbage til kiss-kost. Men hun skriver bare så dejligt, at jeg stadig ser frem til hendes indlæg.

4. Solo Sanne er en blog skrevet af Sanne Østergård. Hun er stand-up komiker og har en ret skarp kant. Hun blogger heller ikke så ofte, til gengæld giver alle hendes indlæg stof til eftertanke.

5. Girls on film er en blog af tre film glade tøser om film og tv. Her er masse af inspiration og indsigt at finde. Lige noget for en nørd som mig.

6. Christina Marchers er den eneste desideret PCO blog jeg har kunne finde (selvfølgelig ud over min egen 😛 ) og som faktisk har et brugbar udtryk. Hun er pt. igang med et PCO forsøg, dog med metformin modsat mit forsøg på Herlev med victoza.

7. Jenna Marbles er en underlig blog. Hun ligger videoer ud om de underligste ting, alt fra “hvad-siger-dine-negle-om-dig” til “hvordan-kan-man-blive-lækker-rutine”. Videoerne er som regel utrolig åndssvage og hun mangler vist et par skruer på første etage. Men det er sjovt at se cheerleader typer skeje helt ud.

8. Nomadic Danes er en blog om det at rejse. Det er et par der rejser jorden rundt og blogger om det sideløbende. Hvis i kender andre rejseblogs der er værd at læse, så smid lige en kommentar. Jeg elsker at følge med og det hjælper lidt på min udlængsel.

9. Pudderdåserne er guru bloggen inde for skønhed. Der er vist ikke så meget mere at sige om det.

10. Humans of New York er (til dem der ikke allerede ved det) en foto blog. Han render rundt i gader og stræder af NY og tager billeder af folk og skriver en linje eller to fra deres samtale. Det er en sjov måde at få et lille indblik i andre menneskers liv.

Bonus: Cheer Up, Emo Kid er en tegneserie og går derfor ikke under blog betegnelsen. Har jeg  bestemt mig for. Derfor kan jeg godt liiige knibe den ind i min liste 😀

Top Ten Tuesday: Part VI

Dette kræver vist ikke den store introduktion 😀

 

Top Ten Tuesday: Part VI

Mine yndlings serier der er taget af sende fladen

 

I en ikke specielt defineret rækkefølge:

Dexter

Dexter

1. Dexter. Fantastisk serie med den mest elendige afslutnig – Det’ en ommer! Serien bliver dog heldigvis husket for dens helhed og ikke det sidste afsnit. Serien går i bund og grund ud på at følge Dexters lidt underlige liv: Retsmediciner for Miami PD om dagen, og seriemorder om natten. Som serien skrider frem bliver linjen mellem de to dele stille og roligt udvisket. Værd at fremhæve ved serien er hans fanden i voldske søster Debra Morgan. Hun er en af de karakterer i det fiktive univers, som jeg relaterer nemmest  og mest til.

Breaking Bad

Breaking Bad

2. Breaking Bad. Fantastisk serie med den mest perfekte afslutning. Tænk at kunne lide en serie der handler om stoffer, på den hårde måde. I absolutely love! Omdrejningspunktet i denne serie er kemi læren Mr. White. Han får konstateret kræft og for at betale sine lægeregninger beslutter han at lave crystal meth. Han får hjælp af hans gamle elev Jesse Pinkman. Det bliver noget af en oplevelse for dem begge. Hvis du nogensinde skulle se bare én serie, skulle det være denne.

Dollhouse

Dollhouse

3. Dollhouse. Dette er nok min yndlingserie, tæt fulgt af “V Mars”. Min eneste anke er at serien blev taget af sende fladen alt for hurtigt. Heldigt for os, lykkedes det for crewet at få fortalt historien alligevel. Jeg vil dog altid ønske mig flere sæsoner end to. Oh well, mon ikke Josh Whedon får lavet en film engang? Og nå ja, Eliza Dushku is DA bomb 😀 Dollhouse er serien om – øøh – Dollhouse. Som i alt sin enkelthed er et hus der udlejer mennesker til hvad som helst. Menneskerne er tomme skaller (Dolls) der kan programmeres til alt. Så de bliver udlejet som bodyguards, forhandlere, forskere og selvfølgelig en rigtig god date 😛 For en som mig der elsker post-apokalyptiske historier, er denne præ-apokalyptiske serie lige i skabet.

Veronica Mars

Veronica Mars

4. Veronica Mars. My Marshmallow ❤ Serien handler om Veronica Mars der plejede at have venner. Hun var en del af The Cool Crowd. Nu hjælper hun sin far, detektiven Keith Mars, med at opklare sager. Det gør hun selvfølgelig ganske godt, med masser af sassy bemærkninger undervejs. Kirsten Bell er i øvrigt også værd at kikke efter i serien House of Lies.

Gossip Girl

Gossip Girl

5. Gossip Girl. My secret shame. Endnu en serie der burde overveje sin slutning. Gossip Girls identitet var simpelthen så åbenlys i den sidste sæson. Det kunne de havde gjort bedre. Alligevel sniger den sig ind på min top ti, alene fordi det er rigtig godt chick-flick underholdning. I alt sin enkelthed handler serien om en flok unge high society kids fra Upper Eastside, New York City – der virkelig har travlt med at være voksne. Ikke altid klædeligt.

Heroes

Heroes

6. Heroes. Jeg bare elsker denne serie. Igen en serie der er for kort, men man må jo leve med hvad man kan få. Heldigvis kommer der snart en ny serie i samme kaliber (kan man håbe) som de kalder Heroes Reborn. Serien handler om en flok mennesker der opdager at de har specielle evner. Den er utrolig tegneserieagtig, lidt som Sin City – dog en del mindre dyster.

Firefly

Firefly

7. Firefly. Dette er en serie lavet af holdet bag Dollhouse. Jeg nyder alt hvad Josh Whedon har været med inde over. Billedet her er faktisk fra filmen Serenity, der er baseret på serien Firefly – jeg kunne simpelthen ikke finde et ordentlig billede fra serien. Og jeg syntes faktisk at billedet her siger mere end jeg kan beskrive om serien. Tænk renegade crew on a spaceship 500 år ud i fremtiden.

M*A*S*H

M*A*S*H

8. M*A*S*H. Behøver i en forklaring?

Six Feet Under

Six Feet Under

9. Six Feet Under. Jeg tiltrækkes altså bare af serier med død, også selv om det bare er en begravelses forretning 😛 Der er så mange af mine favorit serie skuespillere med i denne serie. Det er mange år siden jeg sidst så den (hvilket egentlig godt kunne være jeg skulle lave om på…) men mit minde om serien er værdsat. Serien handler egentlig bare om en familie, der tilfældigvis har en bedemandsforretning sammen. Ikke så mange dikkedarer.

Weeds

Weeds

10. Weeds. Endnu en serie om stoffer. Denne gang er det dog med en temmelig stærk husmor i hoverollen. Jeg syntes der helt generelt mangler kvinder, der ikke bare er en movie prop i serien. At hun har en funktion der er andet end en relation til mændene i serien. Man må sige at det ikke er tilfældet her – og yay for det! Her udspringer alle de mandlige roller fra deres relation til hende. Lidt lige som Breaking Bad handler denne serie om hvad man vil gøre for at sørge for sin familie. Hurtigt kommer der andre motiver på banen, men udgangspunktet er en sød tanke. Her er det så Nancy Botwin der efter sin mands død, prøver at holde familien over vande. Det lykkedes ikke så skide godt for hende. Heldigvis er hun ikke alene.

 

Top Ten Tuesday: Part V

Nu er det sgu tirsdag igen. Og jeg var lige ved at glemme det. Igen. Det er da tid til:

Top Ten Tuesday: Part V

10 ting jeg skal bruge min sommerferie på

 

Og denne gang er jeg bare ikke forberedt 😛 Jeg har en ret lang liste med 3xT indlæg jeg gerne vil skrive, men de kræver alle sammen billeder af en hvis kvalitet. Og mit mobil kamera er virkelig skidt. Det behøver i ikke at udsættes for, hvis i kan blive fri. Jeg er gået i tænke boks for at finde et billigt alternativ. Så i dag vil jeg bare skrive en liste over hvad jeg skal bruge resten af min sommerferie på.

1. Læse bøger! Det er super lækkert at have mulighed for at læse skønlitteratur, for en gangs skyld. I skrivende stund læser jeg en fagbog om E-numre (!) og en lækker detektivroman. I kan altid se hvad jeg læser oppe i højre hjørne af denne side, hvis det altså skulle interessere nogen 😀

2. Få styr på det der med maden. Endnu engang er vægten steget. Og jeg forstår det simpelthen ikke. Så nu bliver min mad logget og nær studeret. Selve indtaget skal helst være KISS-kost, men på de “sociale” dage er  det nok for mig at udelukke de hurtige kulhydrater.

3. Gå en masse ture. Nu har jeg endelig modtaget min Fitbit Flex (It’s mine, all mine!!) og det er da en kæmpe motivator til noget bevægelse. Det har været ret frustrerende at jeg har ligget på langs herhjemme pga. min dårlige skulder, siden jeg rent faktisk modtog mit nye legetøj. I dag har været første gang jeg har kunne bevæge mig udendørs, og det har jeg da også benyttet mig af 😀

4. Sy! Min dejlige veninde Rebse har besluttet sig for at lave mig et grund-kjole-mønster i rigtig halvtredser stil, stærkt inspireret af bl.a. Lady Vintage kjoler. Jeg er bare SÅ spændt på at komme i gang med det hele.

5. Se (endnu) flere serier. Jeg er lige gået i gang med at binge watcheSupernatural“. Den serie har jeg længe gerne ville se, men af en eller anden grund er det bare ikke sket. Jeg er snart igennem første sæson, jeg har dog lidt på fornemmelsen at jeg er færdig med de udgivne sæsoner når vi rammer studiestart.

6. Mødes med en masse dejlige venner. Denne del har allerede været i højsædet for mig i denne sommerferie. Det glæder mig at være et sted i mit liv, hvor det kan lade sig gøre at føjte rundt i halvdelen af Storkøbenhavn. Jeg er stadig begrænset af min nedsatte energi, men det lykkes mig at komme ud et par gange om ugen. Jeg er så velsignet med rigtige gode venner, der holder ved i tykt og tyndt. Det er virkelig dejligt!

7. Påbegynde det føromtalte PCOS forsøg – forhåbentligt. I dag var jeg inde til første scanning (Nøj, der var mange cyster!) og dertilhørende samtale – det var faktisk en god oplevelse. Den del vil i kunne læse mere om på min PCOS blog inde for et par dage. Update: Indlægget er at finde her.

8. Se klassiske film med Señor kæreste.

9. Skrive blogindlæg. Jeg er inde i en god skrive stime, så det vil jeg gerne fortsætte med. Jeg syntes det er utroligt befriende at lade tasterne køre og bevæge mig ind i “The Zone”. Det er næsten meditativt.

10. Se om jeg ikke kan finde flere (næsten) gratis begivenheder. I denne weekend er der for eksempel kræmmermarked i Ballerup. Det er altid hyggeligt. Sidst vi var afsted, var vi på Bellahøj Kræmmermarked. Det skrev jeg også et indlæg om. Men jeg er åben for det meste, bare det er hyggeligt.

Ham der Cary Grant

Han er sgu lidt af en lækkerbisken. Altså ham der Cary Grant. På sådan en lidt “Sean Connery i hans James Bond dage” agtig måde. Jeg har før omtalt vores lidt alternative film forsøg med de der klassiske film. Og i går nåede vi så til Hitchcock‘s North by Northwest. Det var altså virkelig en oplevelse, både form, farve og indhold. Prøv engang at se det her billede, hvor perfekt kan det blive?

Screenshot fra North by Northwest

Screenshot fra North by Northwest

Nå, men ham der Cary Grant var helt sikkert en mand med mange talenter. Jeg håber så’n at der i vores filmkrukke ligger flere film hvor han er med. Måske oven i købet en film hvor han er en smule yngre, det kunne jeg godt ønske mig. Se ham lige engang:

Ham der Cary Grant

Ham der Cary Grant

Ud over Cary Grant bød filmen også på en masse andet. Det var en fornøjelse for øjet med alle de fine ting fra 1950’erne. Specielt vores heltindes (Eva Marie Saint) mange fine kjoler.

Eva Marie Saints fineste kjole fra filmen

Eva Marie Saints fineste kjole fra filmen

Andre ting at bemærke i filmen var arkitekturen og manglen på CGI. En fantastisk oplevelse – jeg kan godt forstå at filmen får 8,5 point på IMDB. Anbefalelsesværdig!

North by Northwest plakat

North by Northwest plakat

 

Sæson afslutning

Så har der lige været sæsonafslutning på to af mine favorit serier: Game of Thrones og Orange is the New Black. Og det var bare lige i skabet!

Castet til Orange is the New Black

Castet til Orange is the New Black

Specielt OITNB har ramt mig lige i hjertet. Det er intelligent underholdning. Mine holdninger og fordomme bliver udfordret i hvert eneste afsnit. Og jeg føler mig som en teenage pige igen, med alle de fnisende crushes jeg har fået mig. Jeg syntes serien er vigtig på så mange niveauer. Det er en feministisk serie forstået på den måde, at det er en serie hvor de fleste af karaktererne er kvinder med egne meninger og holdninger. De er ikke i serien fordi de skal opfylde en eller anden rolle, som en (den mandelige) helt har behov for. Det er virkelig en mangelvare i Hollywood, så det er lækkert at se fremgang på det område! Det er en serie med indhold, der virkelig rør mit hjerte. Der er ikke en eneste af rollerne der ikke er ondskabsfuld på et eller andet tidspunkt, man ser virkelig de grimme sider af folk. Og det er egentlig ret livsbekræftende at se en serie hvor ingen er perfekte – det minder mig om at jeg ikke kun er mine handlinger, men der også er en ren kerne i mig der kun vil andre det bedste. På trods af alle mine mindre positive reaktioner i hverdagen. De skal have en stor ros for denne serie. Jeg håber den får lov til at køre mange år ud i fremtiden.

Game of Thrones

Game of Thrones

Sæson 4 af GOT var en succes på så mange fantastiske niveauer (Jep, jeg er ret glad for de der niveauer 😛 Det må være en rest af opgaveskrivningen). Den var fuldstændig det modsatte af den forrige sæson. Jeg var virkelig ved at gå død i serien, der skete intet rart eller positivt. Og den var rodet og langtrukken. Da “The Red Wedding” så skete, mistede jeg virkelig en høj grad af interesse i serien. Jeg er godt klar over at ingen er fredet i denne serie, og hvis man kan lide rollen er der en ret høj sandsynlighed for at den rolle dør. Men jeg nåede altså et punkt af desideret modløshed. Så denne sæson har bare vendt det hele på hovedet. Jeps, karaktererne dør stadig som fluer, men serien har fået et helt andet tempo, en helt anden måde at skifte historien i mellem karaktererne. Og jeg absolut elsker det. Jeg er bare SÅ spændt på næste sæson.

Jeg syntes gennerelt at der er begyndt at komme nogle “tungere” serier på markedet, og specielt AMC, HBO, og Netflix er fremme i skoene. Jeg sluger dem alle råt og nyder den ikke så pæne side af TV mediet.

Nu mangler jeg bare sæsonafslutningen på True Blood. Hold nu op hvor jeg glæder mig! Heldigt for mig, kunne jeg i dag se mit første afsnit af True Bloods sidste sæson.

 

True Blood

True Blood

Klassiske film skal ses i sofaen – Part II

Jeg er nød til lige at følge op på mit første indlæg om klassiske film, for jeg fik da lige en god idé.

Alle titlerne i printet tilstand

Alle titlerne i printet tilstand

Herhjemme har vi snakket om hvilken rækkefølge filmene skal ses i. Señor kæreste er mest til de gamle film og jeg er mest til de  nye. Han kom med et meget godt kompromis, hvor vi skiftedes til at tage den ældste og den nyeste på listen. Den ene ulempen er selvfølgelig at man ser film der er fra samme periode, og derfor ikke altid får nogen afveksling. Den anden ulemper er når vi når slutningen af listen, så er der kun “mellem” filmene tilbage og absolut ingen afveksling.

Jeg blev så inspireret af adskillige bog-bloggere der har en “TBR” jar. TBR står for To Be Read. Det er en krukke med papirstykker hvorpå der står alle de titler de har stående i bogreolen, som endnu ikke er blevet læst. Når man så skal i gang med en ny bog, trækker man en af papirstykkerne og går derefter i gang med at læse den pågældende bog. Det er en udfordrende måde at tage hul på bøger som man ikke “liiige” er i humør til at læse. Jeg har selv et par bøger i reolen der har stået der et par år, for de ser jo spændende ud – bare ikke lige denne gang 😛

Dette har jeg så lavet min egen version af – “TBS” som jo så selvfølgelig står for To Be Seen. Præmisserne er de samme som de før beskrevne, dog med en enkelt undtagelse: Hvis filmen vi trækker er lang og vi ikke har oceaner af tid, så må der gerne trækkes en ny. Næste film i rækken bliver så den film vi ikke havde tid til sidst. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang 😀 Og det bliver spændende at se hvad vi kan få ud af hindandens favoritfilm og muligvis lære at kunne li’ noget andet end vi er vant til.

"TBS" jar - Film krukken

“TBS” jar – Film krukken

Klassiske film skal ses i sofaen

Jeg følger med på en del blogs. Jeg syntes det er en dejlig måde at få inspiration på, om det så er mad, neglelak, film eller noget helt fjerde. En af de blogge jeg følger er girls on film. For nyligt lagde de et oplæg op om Kend din klassiker. Der linkede de til en quiz med 200 klassiske film. Selv har jeg set lige under 50 film fra den liste og syntes faktisk det er lidt ærgerligt at jeg ikke har fået set flere. Så det startede en lille inspirations flamme hos mig.

Señor kæreste og jeg har så pillet lidt ved den oprindelige liste og er kommet frem til 250 film vi gerne vil se sammen i løbet af de næste par år – eller hvor lang tid det nu ellers kommer til at tage. Vi har begge set en del af filmene, men ikke sammen for nyligt – og sjovt nok har jeg set flest film efter 1980’erne og Señor kæreste har se flest film før.  Listen er ikke nødvendigvis lavet ud fra hvad der er godt eller hvad vi selv syntes er fantastisk, men derimod klassiske film som man “bare SKAL se”.

Har jeg glemt noget på den liste? Vi har selv forsøgt at være grundige og udvalgt “lidt af hvert”. Kom gerne med flere, hvis i syntes der mangler noget 😀

The Wolf of Wall Street

Daddy-o gav os et par fribilleter til Cinemaxx med dertilhørende snack billetter. Normalt er jeg virkelig ikke til Cinemaxx, jeg syntes der er dårlige sæder og publikummet har en tendens til at larme mere end normen. Næh, jeg er mere til Falkoner Bio. Gennemsnits alderen er på den anden side af de 40 og der bliver der drukket kaffe og ikke cola (Ja, jeg ved godt jeg er snobbet :-P) og spist lidt slik.
Hov, nu kom jeg ud på et sidespor – jeg elsker altså virkelig den biograf!

Plakaten til Wolf of Wall Street

Plakaten til Wolf of Wall Street

Tilbage til Cinemaxx. Da jeg netop godt er klar over mine sociale begrænsninger i forhold til fisketorvets største attraktion, sørgede jeg for at bestille billetter til en film fredag eftermiddag hvor de fleste mennesker har andet at foretage sig. Så Señor kæreste og jeg  tog ind for at se “The Wolf of Wall Street”, da vi begge har haft et godt øje til filmen. Og nøj, hvor blev jeg skuffet. Hvordan kan den være nomineret til en oscar? Første del af filmen var godt morsom og skuespillet var virkelig i højsædet. Men da de fleste chok momenter var overstået blev det bare en langtrukken pine. Ej, den var ikke desideret dårlig – jeg havde bare forventet mere. Skuespillet opvejede heldigvis det nået langtrukket manus. Leonardo var absolut fantastisk og de andre var såmænd også gode. Jeg vil sidestille skuespillet med “Basketball Diaries” og “What’s Eating Gilbert Grape”.

Alt i alt var det en super hyggelig dag med Señor kæreste, jeg vil dog ikke anbefale filmen med mindre man ser film for skuespillet alene. Og så er jeg spændt på om filmen modtager priser i nat. Det kan ikke blive for bedste film 😉

The Secret Life of Walter Mitty

Jeg var i biffen i går med min dejlige P-Babe. Hun ville se The Secret Life of Walter Mitty” med Ben Stiller. Nu er Ben Stiller virkelig ikke en af mine favoritskuespillere men en eftermiddag i Babens selskab lyder altid hyggeligt, så jeg takkede da pænt ja. Hun lokkede ovenikøbet også med at se den i min favorit biograf, Falkoner Bio på Frederiksberg. Jeg har et ret akavet forhold til Ben Stiller. Han var fantastisk i “Zoolandermen så virkede det som om han ikke kunne give slip på den der skabede måde at spille skuespil på. Alt for overdrevet til min smag. Og han vælger heller ikke manuskripter jeg finder synderlig spændende.

Walter Mitty på skateboard

Walter Mitty på skateboard

Når alt det er sagt, så må jeg indrømme at “Walter Mitty” er alt andet end det! Jeg blev blæst væk af en utrolig smuk film. Halvdelen af filmen foregår i Grønland og Island og sceneriet var virkelig ærefrygtindgydende og af en anden verden. Forbløffende og imponerende. Selve plottet var også helt udmærket. Idéen om en dagdrømmende mand, der endelig gør noget ved sine drømme, er i “feel-good” kategorien uden at blive alt for “hollywood-seret”. Der var et flot spil mellem hans dagdrømme og hans virkelige drømme. Det ramte mig lige i solar plexus.

Sean O'Connell i krig

Sean O’Connell i krig

En af mine favorit citater fra filmen var Sean Penns karakter, en berømt natur fotograf, der ligger “på lur” efter en sneleopard. Han sagde: “Beautiful things don’t ask for attention”. Så sandt som det er sagt. Hvilket straks satte gang i en masse tanker om poptøser. Men det må blive stof til et andet blog indlæg 😛

Men alt i alt var det virkelig en livs inspirerende film. Og jeg havde ikke set den komme 😀 Tak for det, Babe!