Noget om no-buy

Et af mine mange nytårsforsætter var mere velvære i løbet af 2014. Og det var nok det forsæt der lykkedes aller bedst, måske lidt for godt – hvis jeg selv skal sige det. 😛

For et par år siden bestod mit dullegrej af en hårkur på badeværelset, og en mascara og lidt øjenskygge gemt væk i soveværelset. Nu fylder min makeup alene, tre mindre Ikea skuffer og mit dullegrej bestående af parfume, cremer, kure og olier fylder 2-3 hylder på badeværelset. Dog godt hjulpet afsted af en månedlig levering fra Goodiebox og 2014’s Matas Advent og Lux julekalendere og en enkelt tur i Normal. Jeg tror godt jeg kan sige at de fleste penge jeg havde i overskud sidste år, gik til enten dullegrej eller bøger. Og hold nu op en fest det var. Aldrig i mit liv har jeg prøvet at bruge penge på mig selv på den måde. Det var dejligt at få afprøvet, for slet ikke at snakke om den velvære det giver at bruge alle disse produkter. Men nu må det vist være nok. Jeg har derfor lovet mig selv at bruge produkterne op, før jeg køber nye. Uanset hvor lækkert tilbudene må være.

Keep calm and no buy

Jeg har været så heldig at blive inviteret til UK til sommer med min skønne veninde, Yngsten. Men for at være helt ærlig, er finanserne ikke helt til det. Så hvad gør man? Man skærer da helt ind til benet 😀 Det vil sige, ingen køb af makeup og neglelak, ingen køb af bøger, og helst ingen køb af unødvendigheder som Cola Zero og chokolade. Det sidste ved jeg allerede nu bliver umuligt at overholde når eksamenerne kryber op på mig, men jeg kan da i hvert fald gøre en indsats til hverdag.

Så nu er det altså no-buy frem til sommerferien. Det bliver noget af en udfordring efter den shoppingfest jeg har haft mig. Men jeg burde nu altså også havde fået fyldt godt op i depoterne. Og så må man sige at guleroden ikke bliver meget bedre, end at tage en tur rundt i UK med en sød veninde!

Advertisements

Min makeup samling

Jeg blev inspireret til dette indlæg, da jeg blev spurgt om et gæste indlæg til Blog about Mia – det indlæg kan du i øvrigt læse her. Mias blog er en beauty blog, hvor jeg virkelig ikke er på hjemmebane. Så jeg fik udfordret mig selv og skrevet om to forskellige dupes af Naked 3 paletten. I min søgen efter et emne at skrive om, fik jeg taget et kritisk blik på min voksende makeup samling. Og jeg fik mig lidt af en chok. Damn, jeg har fået samlet sammen over det sidste år. Det meste er noget jeg har fået eller har købt for mine fødselsdags penge, men alligevel – der er godt nok meget. Dog syntes jeg at det er en passende samling. Ikke for meget, ikke for lidt, gode valgmuligheder.

Den samlede samling :-)

Den samlede samling 🙂

Hvis makeup ikke har din interesse skal du nok bare lukke ned for browser vinduet, for jeg har tænkt mig at gennemgå hele samlingen, billede for billede 😀

Det er nok øjenskygger har fanget det meste af min interesse:

Sephora

Sephora

MAC og Chanel

MAC og Chanel

 

 

 

 

 

 

 

Specielt mine MAC og Sephora skygger holder jeg meget af. De er vidunderlig kvalitet og nemme at arbejde med.

Gosh

Gosh

Coastal Scents

Coastal Scents

 

 

 

 

 

 

Coastel Scents blev købt i en “begynderpakke” sammen med en masse andet. Det har været et godt udgangspunkt, men det meste bliver byttet ud med tiden. Kun denne palette har formået at blive, som en fast bestandel af min samling. Gosh er et rigtig godt “mellem” mærke til mig. Ikke helt så lækkert som de første skygger, men prisen er så også en hel anden.

Makeup Revolution

Makeup Revolution

Sleek, W7 og det løse

Sleek, W7 og det løse

 

 

 

 

 

 

Her er alle mine billige nude paletter. De er gode til hverdags makeup, men de er ikke synderlige fancy. Når jeg en dag får lidt penge mellem hænderne, bliver de nok opgraderet.

Eye primere til enhver lejlighed

Eye primere til enhver lejlighed

Mascara

Mascara

Til alle de fine skygger jeg har fået samlet mig, følger der selvfølgelig også en håndfuld eyeprimere med. Der er to hvide, en med glimmer/shimmer og en neutral, uden mage dikkedarer. Jeg bruger mest wet wild eller INK by Dennis Knudsen. Klart mine favoritter. I mascara afdelingen er Helena Rubenstein min absolut yndlings. Den er dog ved at være godt brugt og jeg har ikke liiige et par hundrede kroner til en ny fabylæs mascara. Så nu har jeg indkøbt Lóreals Miss Manga, for at se om den er lige så vidunderlig som folk siger.

Streg og lipliner

Streg og lipliner

Min samling af de forskellige penne er mere eller mindre ubrugte, for jeg har fuldstændig forelsket mig i Elisabeth Ardens lipliner og eyeliner. Så det er primært de to der bliver brugt.

Blush, BB cremer og andet dække gejl

Blush, BB cremer og andet dække gejl

Man kan ikke ligge den fulde makeup uden at have en grunder 😛 Så her er lidt at vælge imellem! 😀

Læbeprodukter

Læbeprodukter

Min læbestift samling er lige fordoblet på en uge. En tur i Bilka gav mig de fire Nordic Cap til 40 kr. Kvaliteten er ikke den bedste, men det er en lækker og billig måde at finde ud af om det er mine farver. Jeg fik også en forsinket fødselsdagsgave, i form af et gavekort til Matas. Så jeg besluttede mig for at købe den Dior lipgloss, som jeg har sukket efter i et års tid. Og hold nu op et godt køb. Absolut et af mine favorit produkter nogensinde.

Alle mine fine børster

Alle mine fine børster

Sidst, men ikke mindst – alle mine fine makeup børster. Jeg kunne ikke ligge makeup uden. Mine stoltheder er uden tvivl mine to børster fra MAC (den ene har jeg lige fået af Señor kæreste på vores årsdag, hvor godt kender han mig lige?) og de lilla fra Real Technique. De kan altså virkelig noget. Som et godt og prisvenligt alternativ kan nævnes Nilens Jord. De er også gode at arbejde med.

Top Ten Tuesday: Part VII

Efter jeg har fundet Bloglovin’, er det at følge med i en blog dejligt nemt. Så her følger en liste over de blogs jeg ikke kan undvære.

 

Top Ten Tuesday: Part VII

10 blogs jeg følger

 

I en ikke specielt defineret rækkefølge:

1. P’s alfabet er en blog om lidt af hvert, men altid med et humoristisk twist. Det er faktisk nok min yndlings blog, den bliver dog ikke opdateret så ofte som jeg gerne ville ønske.

2. Live fra Lolland er også en humoristisk blog. Denne gang er det dog en blanding af tegning og tekst der gør tricket for mig.

3. Hjemme hos Xenia er en LCHF blog. Jeg læser dog sjældent opskrifterne, efter jeg er gået tilbage til kiss-kost. Men hun skriver bare så dejligt, at jeg stadig ser frem til hendes indlæg.

4. Solo Sanne er en blog skrevet af Sanne Østergård. Hun er stand-up komiker og har en ret skarp kant. Hun blogger heller ikke så ofte, til gengæld giver alle hendes indlæg stof til eftertanke.

5. Girls on film er en blog af tre film glade tøser om film og tv. Her er masse af inspiration og indsigt at finde. Lige noget for en nørd som mig.

6. Christina Marchers er den eneste desideret PCO blog jeg har kunne finde (selvfølgelig ud over min egen 😛 ) og som faktisk har et brugbar udtryk. Hun er pt. igang med et PCO forsøg, dog med metformin modsat mit forsøg på Herlev med victoza.

7. Jenna Marbles er en underlig blog. Hun ligger videoer ud om de underligste ting, alt fra “hvad-siger-dine-negle-om-dig” til “hvordan-kan-man-blive-lækker-rutine”. Videoerne er som regel utrolig åndssvage og hun mangler vist et par skruer på første etage. Men det er sjovt at se cheerleader typer skeje helt ud.

8. Nomadic Danes er en blog om det at rejse. Det er et par der rejser jorden rundt og blogger om det sideløbende. Hvis i kender andre rejseblogs der er værd at læse, så smid lige en kommentar. Jeg elsker at følge med og det hjælper lidt på min udlængsel.

9. Pudderdåserne er guru bloggen inde for skønhed. Der er vist ikke så meget mere at sige om det.

10. Humans of New York er (til dem der ikke allerede ved det) en foto blog. Han render rundt i gader og stræder af NY og tager billeder af folk og skriver en linje eller to fra deres samtale. Det er en sjov måde at få et lille indblik i andre menneskers liv.

Bonus: Cheer Up, Emo Kid er en tegneserie og går derfor ikke under blog betegnelsen. Har jeg  bestemt mig for. Derfor kan jeg godt liiige knibe den ind i min liste 😀

Skønhed og Tips første præmie

Jeg var jo så heldig at vinde Skønhed og Tips‘ et års giveaway. Det var en ret overvældende gave, som jeg vist aldrig fik vist frem. Se:

Præmien

Præmien

Jeg er ikke engang kommet i gang med at swatche dem endnu, men det står på min to-do-liste, så snart min skulder bliver god igen. Glasfilene har jeg dog fået afprøvet, og dem er jeg rigtig glade for. Nu ligger der en fil i min pung og en i min taske, så burde jeg altid være beredt. Jeg er specielt spændt på at få kikket nærmere på #55 og #59, Acai og Cabernet. De er lige min finish 😀

Pigerne på Skønhed og Tips skal i øvrigt have en stor tak for deres fine arbejde. Jeg følger gladeligt med, hvergang der popper et indlæg op i min Bloglovin’ newsfeed.

Throwback Thursday: Part VII

Sidder med et ret fedt smil på læberne… Jeg husker udmærket den første rigtige shopping rus. *suk* Se hvor jeg er endt nu 😛

Så ser man lige mig…

– Udgivet første gang d. 10. august 2009 på xlguide.dk

For første gang i mit liv har jeg fundet et par sko jeg bare ikke kan leve uden! Det er en lidt syret følelse og jeg er begyndt at forstå de kvinder der sammenligner shopping med sex. For mine sko er bare fede!

Min far og hans kæreste skal giftes om 14 dage, jeg selv og min stedsøster skal være brudepiger. Oh god, jeg er en smule nervøs! Nå, men min “onde stedmor” og jeg har så shoppet rundt et par gange, for at finde en acceptabelt bh (Forstår ikke hun syntes at en limegrøn bh med stropper er uacceptabelt til en rød, stropløs kjole 😉 ) og nogle flotte sko. Det har vist sig at være lidt af en udfordring, da både mine bryster og mine fødder er vandskabte. Til gengæld har jeg undervejs fundet mit shopping-gen. Tænk at man har fundet noget så nødvendigt, man ikke vidste man manglede.

Nå, det var slet ikke det jeg ville fortælle. Som i måske har kunne fornemme lidt på mine tidligere indlæg, er jeg lidt af en tomboy. Jeg er opvokset med drenge venner. Klatrede i træer, legede med lego og playmobil. Så det der tøsede og feminine som make-up (Mine veninder driller mig når jeg kalder det sminke!), neglelak, højhælede, nylonstrømper mv. er ikke noget jeg ved meget om eller haft meget erfaring med.

Jeg har i hele mit liv ejet et par sko med hæl på og de var ikke meget højere end 2-3 cm. Så i dag besluttede jeg at lufte mine nye 5 cm hæle. Jeg skal jo øve mig! Og de skal vel også gå´s til inden brylluppet, gætter jeg mig til. Så op på hesten. Til at starte med, går det egentlig udemærket. Jeg er næsten helt stolt over at jeg kan bevæge mig i dem. Går godt nok lidt stift, men igen – jeg skal jo øve mig. Da jeg så skal skifte bus tager jeg en genvej igennem Glostrup Centeret. Hurtig ligger jeg mærke til at gulvet er lidt ekstra glat men jeg fortsætter alligevel – skal jo lære det. Der er egentlig ikke et øje i centeret så tidligt om morgenen, men typisk mit held dukker der to lækre håndværkere op. Og hvad sker der? Småkage! Jeg vrikker kraftigt om og falder så lang jeg er med et ordentlig bump! Det er bare så typisk mig…

Så nu sidder jeg derhjemme med ondt i foden og to håndled jeg ikke rigtig kan bevæge, fordi jeg jo skulle ta´ det værste af faldet. Og gud hvor jeg håber i alle griner nu! Min oplevelse skal da i hvert fald ikke gå til spilde 😉

Make-up børster

Jeg har lige rengjort mine make-up børster, før første gang nogensinde. Det var godt nok en klam fornøjelse! Jeg lægger så lidt make-up (4-6 gange om året) at jeg aldrig har overvejet at børsterne kunne blive beskidte. Men nøøøj, det kan de 😛 Jeg googlede rundt og læste en del make-up blogs for at finde den helt rigtige måde at gøre det på. Jeg har været så heldig at få en MAC børste af min veninde Eg (fuldstændigt ud af det blå – det mente hun da ikke jeg kunne leve uden) så jeg ville sikre mig at den ikke blev ødelagt ved rengøring. Jeg har ellers en fin lille samling af Nilens Jord børster som jeg har været ret glad for, men kvaliteten af MC børsten er af en helt anden kvalitet.

Nu kom jeg vist ud på et sidespor 😀 Min pointe var at jeg fandt frem til dette blogindlæg hos pudderdåserne. De har altså en fantastisk dejlig, simpel måde at formidle alt det her skønheds-noget som jeg helt generelt er utroligt dårlig til. Så nu er jeg indehavder af 6 smukt rengjorte børster der bare råber på at blive brugt.

Mine fine rengjorte make-up børster

Mine fine rengjorte make-up børster

Det kan jeg jo så passende få afprøvet med min fine nye Eye Shadow Palette fra Gosh. Matas kører efter-jul-udsalg med 25% rabat på alle gave-pakkerne. Så det lykkedes mig at få fingrene i denne, som jeg har kikket efter i et par måneder, for kun 112 kr. Jeg siger tak til Matas 😀

Gosh Eye Shadow Palette - Åben

Gosh Eye Shadow Palette

Gosh Eye Shadow Palette - Lukket

Gosh Eye Shadow Palette