PCOS forsøg på Herlev Hospital: Part I

Jeg har i afmagt tilmeldt mig et forsøg på Herlev Hospital. Det er til dels fordi jeg er ved at være ret desperat efter et “normalt” liv, men absolut også fordi jeg syntes det er vildt vigtigt at få noget mere viden om PCOS. Jeg har haft min diagnose i snart tre år og jeg kan ikke rigtig finde ud af hvordan jeg skal takle det.

Psykisk har jeg aldrig haft det bedre og dette skyldes nok mest min kostændring. Men også min nye viden om min sygdom, har bidraget til en klar forbedring af mit humør. Nu er jeg ikke længere fed og doven, nu er jeg insulinresistent og har ingen mætheds fornemmelse. Den viden har virkelig gjort mig stærk i forhold til hvad jeg tror folk går og siger om mig. Endelig er jeg kommet frem til at det rager mig en høstblomst hvad “de” syntes. For de kender ikke min historie eller min sygdom. De ser bare en kvinde på 100+ kg, ikke så meget andet.

Fysisk derimod, er jeg helt slået ud. Ved kost ændringen har jeg virkelig fået fokus på hvordan min krop reagerer, specielt når jeg ikke har det godt. Og det er så frustrerende at alt jeg spiser skal være knivskarpt. Jeg er ikke faldet af vognen det sidste halvandet år, jeg har ikke spist ris, pasta, korn og lignende. Alligevel er jeg totalt oppustet i kroppen efter at have spist et æble sammen med både fedt og protein. Og det gør livet ude for hjemmets fire vægge en smule anstrengende: Har jeg nu husket snack i tasken, hvis jeg går sukkerkold? Er der mad jeg kan tåle, der hvor vi skal hen? Er det muligt for mig at bestille mad på den restaurant vi lige er kommet forbi?

Da jeg fik konstateret PCOS i efteråret 2011 blev jeg sat på metformin og p-piller med forhøjet østrogen. P-pillerne har virkelig hjulpet, men dette har jeg først fundet ud af den sidste måned – efter jeg kvittede dem. Min cyster er begyndt at vokse igen. Jeg havde helt glemt hvor smertefuldt det er. Metforminen derimod er det værste jeg nogensinde har udsat mig selv for. Jeg lå og kastede op i et halvt år, før jeg endelig opgav at tage dem. Min fraværsprocent var oppe på 70% (utroligt jeg ikke blev smidt ud fra skolen!), alene fordi jeg ikke kunne stå ud af senge for andet end at kaste op. Jeg spiste ikke meget i den periode, alligevel tog jeg på.

Så nu vil jeg altså forsøge på det her Victoza forsøg på Herlev Hospital. Jeg håber at scanningerne, blodprøverne og alle de mange andre prøver kan hjælpe mig til at forstå den her forbandede sygdom. Og jeg har tænkt mig at blogge om hele forløbet undervejs. Nu skal jeg ind til min første samtale, hvor de skal sikre sig at jeg faktisk har PCOS. Jeg har svært ved at forestille mig at jeg ikke bliver godkendt, men man skal aldrig sige aldrig. Det møde burde tage omkring en times tid. Bliver jeg godkendt til forsøget, bliver mit andet møde en del længere: Ca. 5 timer. Her skal alle mulige slags prøver tages og jeg skal scannes. Bl.a. skal jeg også udsættes for en glukosebelastning. Det er i virkeligheden det jeg frygter allermest. For jeg ved af erfaring at jeg bliver slået ud i 14 dage, både fysisk og psykisk. Jeg har dog besluttet mig for at vende det til noget positivt. Så den dag jeg alligevel skal pumpes med sukker har jeg besluttet mig for at fejre “ondt-i-maven-dag”!

Intet er så skidt at det ikke er godt for noget – har jeg besluttet mig for 😛 Så Señor kæresten tager med mig, mest for at underholde mig, og bagefter skal vi ud og nyde en sjælden mulighed. Gammeldags vaffel is, sushi, bagerbrød osv. Jeg har besluttet mig for at vi skal afprøve Danmarks første running sushibar, Nagoya. Det er så uendelig lag tid siden jeg har fået sushi, og jeg glæder mig bare SÅ (forbandet) meget. Vi skal også en tur til Nyhavn og have en gammeldags isvaffel fra Danmarks (eftersigende) bedste vaffelbageri, Vaffelbageren. Selv ser jeg nu mest frem til jordbær og chokoladeisen. Señor kæresten derimod er mest til vaflen. Han har ikke snakket om meget andet i forbindelse med ondt-i-maven-dagen. Et tredje stop på dagen, og nok også det sidste, bliver et tur på La Glace. Og den skal ikke have for lidt: Varm chokolade og lagkage. Men ak og ve, jeg kan ikke beslutte mig for hvilken slags det skal være! Efter både sushi og is er der nok ikke plads til mere, men jeg har aldrig været på La Glace. Og dette må siges at være min eneste fornuftige anledning. Mit valgt står mellem Forårskagen, Efterårskagen, Karen Blixen kagen og H.C. Andersen kagen. Er der nogen der gider at hjælpe mig med at bestemme mig?

Jeg håber andre PCO(S) ramte kan få noget ud af mine skriverier. Forsøget tager 26 uger, så jeg burde være færdig i starten af det nye år. Jeg glæder mig virkelig til at komme igang!

Update: 6/7-2014

Efter den massive respons jeg har fået på dette indlæg, har jeg nu valgt at oprette en PCOS blog. Den kan i finde her: Mit liv med PCOS. Her vil der være en masse forskellige indlæg om alt muligt forskelligt, der alle tager udgangspunkt i livet med PCOS.

Advertisements

4 thoughts on “PCOS forsøg på Herlev Hospital: Part I

  1. Jeg har for ganske nylig været på la glace, og fik en kage der hed ‘det gyldne tårn’ eller noget i den retning. Kæresten fik ‘karen blixen’, som var god, men lidt kedelig.. Min var derimod episk
    😀

    Like

    • Jeg er åben for forslag 😛 Det var bare lidt af en udfordring at begrænse mig til fire. Og kom vist frem til noget med kaffe eller chokolade måtte være svaret den dag 🙂

      Like

    • Næhæ, det er en kæreste ting 🙂
      Jeg tager dog gerne med jer ind på La Glace en anden dag og ser på at i spiser kage. Det plejer ikke at være smertefuldt for mig. 😉 Specielt ikke hvis der er varm chokolade 😀

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s