Throwback Thursday: Part III

Dagens Throwback Thursday er en af de mere ømme udgivelser. Da jeg satte mig ned for at skrive blog indlægget var min tanke at fortælle hvorfor jeg havde sådan nogle usædvanlige navne. Jo dybere jeg kom ned i teksten, jo mere begyndte jeg at udlevere mig selv. Så i sidste ende fik jeg fortalt hvorfor jeg var endt som hjemløs, hvilket var min bopæls status på daværende tidspunkt. Den dag i dag har jeg svært ved at gennemlæse denne post. Så jeg håber i får noget ud af at læse dette…

Jeg har i øvrigt tilføjet lidt billeder i det originale indlæg.

Hvor kommer jeg fra?

– Udgivet første gang d. 8. juli 2009 på xlguide.dk

Forleden blev jeg spurgt hvor mine efternavne kommer fra. Det fik mig til at tænke. Hvor kommer jeg fra? Hvad er det der gør mig til mig? Hvad er min baggrund egentlig? Mine rødder? Og se – det er faktisk lidt interessant, hvis jeg selv skal sige det.

Som femårig var jeg firesproget. Dansk, engelsk, spansk og ungarsk. Grunden til dette starter tilbage i 1956. Min farmor og farfar flygtede til Danmark fra Ungarn. Så de første par år af mit liv, opvoksede jeg med bedsteforældre der snakkede ungarsk. Så vidt jeg husker, snakkede jeg ikke det store ungarsk selv, men forstod alt hvad mine bedsteforældre sagde.

Min mor tog mig med på hendes bryllupsrejse til Mexico, i tre måneder. Det var tilbage i `88. Siden da har jeg sammenlagt været i Mexico, i næsten tre år. I starten var vi i Mexico i vinterhalvåret og i Danmark i sommerhalvåret. Når vi boede i Mexico gik jeg i den lokale skole. Det stod på i fire år. Så jeg var temmelig habil på både engelsk og spansk. Da vi nåede til `92 købte forældrene hus og vi havde ikke råd til at ta´ til Mexico. Ikke før 2000 – og det blev bare en kort tur på fem uger.

Vores hus i Mexico i 1992

Vores hus i Mexico i 1991

Min sidste tur til Mexico sluttede i januar i år. Jeg opsagde mit job og min lejlighed og smed alle mine ejendele ud, i september sidste år. Jeg troede jeg skulle bo i Mexico resten af mit liv. Men skæbnen ville ha´ mig til at gå en anden vej, så nu er jeg tilbage i mit fødsels land. Og bemærk lige at det er mit fødsels land, ikke mit hjem land. For sådan et har jeg endnu ikke. Jeg føler mig mest hjemme i Mexico, men mit danske livssyn er ikke et godt match med den fattigdom jeg ser der. Der eksisterer intet sikkerhedsnet. Så næste gang jeg flytter til Mexico skal min konto være i en lidt anden tilstand. Bare så jeg kan være selvforsynende i et år eller to.

Mexico 2009, Luna Vieja

Mexico 2009, Luna Vieja

Jeg er opvokset over det hele. Jeg er født på Glostrup hospital. De første par år boede jeg rundt omkring på Vestegnen. Mit første minde om vores hjem har været da vi flyttede til Vesterbro, tror det var i `88. Det var også der, jeg havde min første skoledag. Som otteårig flyttede vi til Hundested, men der blev vi ikke engang et år. Jeg har dog en masse gode minder derfra, fordi det var første gang i mit liv jeg fik noget mere frihed og kunne gøre mere af de ting jeg havde lyst til. Det var også det år vi fik fjernsyn. Det var sort/hvidt og kunne kun modtage DR1. Forældrene blev skilt efter et par måneder i Hundested og derefter flyttede min mor, min lillesøster og jeg ind i kollektiv i Valby. Se, det er en underholdende måde at vokse op på!

Da jeg kom til fjerde klasse flyttede vi ind i en villa i Rødovre, sammen med min mors nye mand, som hun fandt i kollektivet. Da hun havde født ham barn nr. to, blev huset på 110 m2 for lille og vi skulle finde et nyt sted. Efter lang tids søgen blev det enstemmigt en kæmpe bondegård på Bornholm. Der har min familie boet i over ti år, indtil 2007 hvor de alle flyttede til Mexico. Så Bornholm har nok været mit barndomshjem, på trods af at jeg selv kun boede der i to år.

Faxehus efterskole

Faxehus efterskole

I `99 tog jeg på efterskole i Faxeladeplads. Halvvejs igennem skoleåret blev jeg gevaldigt uvenner med min mor og besluttede så derfor at flytte ind hos min far, som jeg ikke havde haft den store kontakt til, igennem min opvækst. Det skulle vise sig at være lidt af en prøvelse for os begge, men nok også nødvendig for at få det far/datter forhold vi har i dag. Så jeg boede hos min far fra jeg var 15 til jeg blev 18. Vi flyttede lidt rundt i Brøndby i de år. Jeg røg så ud på hænder og albuer som 18-årig. Jeg havde for travlt med at ryge tjald og være en besværlig teenager og min far havde travlt med at få mig til at lave noget. Det virkede jo selvfølgelig ikke.

Jeg flytte så ind hos en veninde i Albertslund. Hun boede på 14 m2 i DIK kollegiet. Utroligt hvilke forhold man kan bo under, når man er godt påvirket og tåger omkring! I marts `02 gik den ikke længere. Min roomie kvittede de hårde stoffer og vågnede stille og roligt op. Hun opdagede jo så, hvilken situation hun havde puttet sig selv i. Hun smed mig så også ud. Min far havde i det mindste givet mig en uge til at finde et andet sted. Hun gav mig en nat.

Så derefter turnerede jeg rundt på sofaer rundt omkring. Fik ødelagt et par venskaber på vejen. En dag fik min mor nok. ”Nu flytter du hjem!” Så det gjorde jeg. Jeg boede hos min mor i to måneders tid, inden jeg fik en kollegielejlighed i Rønne. Imens jeg prøvede at få styr på uddannelse og bolig, sank jeg dybere ned i en depression. Mit hashforbrug steg markant. Fra en joint i ny og næ blev det hurtigt til at starte dagen med bongen. Jeg havde kun venner der røg. Jeg gik aldrig ud og der gik selvfølgelig ikke længe, inden jeg blev smidt ud af skolen på grund af fravær. Jeg var ligeglad. Så var der mere tid til at ryge. Efter halvandet år dér, flyttede jeg sammen med min nabo i en kælderlejlighed, også i Rønne. Det blev langt fra en ubetinget succes. Vi blev så stjerne uvenner, at der gik næsten fem år før vi begyndte at ses igen.

På nuværende tidspunkt var jeg blevet 20 år gammel, og jeg var enormt træt af mit liv. Selvmords tankerne stod i kø. Jeg turde ikke sove på grund af mareridtene og jeg hadede at være vågen og kikke på mit liv. Jeg var nød til at gøre noget. Heldigvis for mig, havde min mor sparet en børneopsparing sammen til mig og den skulle udbetales på min 21. års fødselsdag. De penge skulle da bruges på noget fornuftigt. Så jeg sagde endnu engang farvel til det liv jeg kendte og kastede mig ud i noget nyt.

Skælskør Folkehøjskole

Skælskør Folkehøjskole

Jeg tog på højskole i Skælskør. Fra den ene dag til den anden kvittede jeg stofferne, sexen, fjernsyn og hvad jeg ellers havde af misbrug. Det eneste jeg havde beholdte, var maden og smøgerne. Behøver jeg at fortælle at jeg tog massivt på i de to måneder jeg boede der? Efter højskolen tog jeg til Guatemala i en måned, sammen med tre andre fra skolen. Det blev en uforglemmelig oplevelse.

Efter mine tre måneders pause fra livet, begyndte virkeligheden at nærme sig. Hvad skulle jeg nu? Jeg landede i Kastrup lufthavn en dejlig juni dag, 21 år gammel, uden noget sted at ta´ hen og uden en krone på lommen. Det blev til en del couch-surfing igen. Til sidst fik jeg dog muligheden for at leje et værelse på Amager hos den sødeste pige. Nok mit mest velfungerende ”bo-sammen-oplevelse” jeg har haft til dato. Selv om vi var så forskellige, så fungerede det bare. Vi skændtes aldrig og opvasken blev bare taget. Desværre for mig, fik hun sig jo denne fantastiske fyr og efter kort tid blev de enige om at flytte sammen. Så igen stod jeg uden tag over hovedet. Kort tid efter fandt jeg en annonce, hvor en middelaldrene kvinde søgte en lejer, og hun boede kun 150 m væk fra min forrige bolig. Det måtte være skæbnen. Jeg skulle blive klogere!

Denne kvinde var som taget ud af mine værste barndomsminder af bumserne og sutterne der stod bag Netto og drak. Umiddelbart så hun soigneret og velfungeret ud. Men jeg havde ikke boet der i to døgn før det gik op for mig at hun var multi-misbruger. Det generede mig egentlig ikke. Jeg kunne bare lukke døren. No problems. Så en nat, 12-14 dage efter jeg var flyttet ind, kom hendes kæreste hjem. Pisse stiv. Råbte op om ”den forpulede kælling”. Jeg låste bare døren. Det kunne ikke være mit problem. To timer senere dukkede hun så op. Mindst lige så stiv. Og før jeg viste af det kunne jeg høre at de råbte og skreg og kastede ting efter hinanden. Til sidst skreg hun hjerteskærende. Så jeg styrtede ud og spurgte hvad fanden der skete. Han stod, splitterravende nøgen, bøjet ind over hende med en knyttet næve parat til at smadre hende éen på kassen. Han vendte sig om mod mig og brølede at jeg bare skulle skride ind på mit værelse og blande mig uden om. Det gjorde jeg så. Dagen efter havde jeg pakket alle mine ting og ringet efter 3X34. Min stedfar havde fundet en lejlighed jeg kunne låne i 14 dage. Det gik hverken bedre eller dårligere end at jeg i sidste ende kunne leje lejligheden i Hvidovre på ubestemt tid. Og der boede jeg så i tre år indtil jeg flytte til Mexico sidste år.

I februar startede jeg så, igen-igen, forfra i Danmark uden job, bolig og penge. Og nu med to hunde på slæb. Hér, et halvt år senere, er jeg begyndt at få styr på min hverdag. Jeg flytter ind i en kollegielejlighed i Albertslund om 14 dage og jeg starter HF i midten af august.

Morbærhaven

Morbærhaven

For første gang i mit liv, tror jeg at jeg er på rette kurs. Jeg har taget mange omveje og kørt for hurtigt over vejbumpene. Men det er en del af den jeg er. Det har formet mine tanker og reaktions mønstre. Det har ikke været nemt, men jeg tror det har gjort mig klog på livet. Ikke fordi jeg har fundet livets gåde eller sandhed. Men fordi det har gjort mig klogere på mig selv og på andre.

Jeg har også lært meget af mine rejser. Jeg har set hvordan fattige mexicanere, der lever under EU´s fattigdomsgrænse på to kr. om dagen, er så meget gladere end mine naboer der lige har købt deres nummer to fladskærm til soveværelset. Jeg har set hvordan man kan leve uden at EU, Dansk Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet laver regler for alt. Jeg har set at folk godt kan tænke selv, og at det som regel kreerer mere selvstændige og venlige mennesker. Jeg har også oplevet det dejlige naboskab på landet – på Bornholm, som bare ikke kan eksisterer i et højhus i Brøndby. Og så har jeg oplevet den dejlige pulserende følelse af at bo i byen der aldrig sover. Ud over Mexico, der jo nok ikke specielt overraskende er mit yndlings land, har jeg også rejst meget i Europa, Asien og USA. Jeg har derfor oplevet så mange forskellige kulturer og levemåder. Og vil i høre en lille hemmelighed? Der er endnu ingen, der har fundet den magiske opskrift på at gøre det rigtigt!

Advertisements

2 thoughts on “Throwback Thursday: Part III

  1. Jeg synes det er en spændende historie.. Selvom den måske gør ondt for dig at gennemleve, kommer der ikke så mange følelser ud gennem ordene, som du sikkert har følt da du skrev dem; med andre ord – den er ikke så følelsesladet som du tror! Det er tværtimod en interessant livshistorie, som gør at selv os der kender dig rimelig godt, kommer til at kende dig bedre 🙂 Men GUD hvor kan jeg godt forstå du har kæmpet med en følelse af rodløshed! Tror ikke det er sundt for nogen at flytte så meget…

    Like

    • Måske det føles så “nøgent” fordi det er en side af mig de færreste kender? Og jeg er ikke gået i dybden med mine flytninger, jeg syntes der var for mange til at gå helt ind i det 😛 Til august har jeg dog boet (tre forskellige steder) i Morbærhaven i fem år. Det må siges at være tæt på rekord 😀

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s