Jeg haft en af de sjældne, helt perfekte, morgener. En af de dage hvor det er lykkedes at komme 5 minutter tidligere ud af døren end planlagt. Jeg fik oven i købet både nået et langt bad, sætte hår, orden make up og et dejligt morgenmåltid.
Jeg fik et ordentlig kompliment på vej til bussen, der næsten fik mig til at rødme. Og bus og tog passede bare perfekt sammen og folk var søde, smilende og venlige i den offentlige trafik – det er ellers en sjældenhed.
Selv om vejret er ret gråt i dag, føler jeg at jeg sidder midt i årets første solstråle. Jeg har lyst til at “lave noget”. De sidste par dage har jeg fået bagt, lavet pandekager, vasket op (hvilket efterhånden er blevet en sjældenhed), gjort rent og ryttet op på computeren.
Og så nyder jeg “de sidste dage” med Freya, min labrador. Hun har haft et par tilbagefald i sin sygdom (hjernen spiller pus med hendes krop), dog er hun endnu engang er i bedring. Jeg er oprigtigt bekymret for om hun står til en aflivning i den nærmeste fremtid. I starten var jeg ulykkelig, nu har jeg så småt forliget mig med tanken. Jeg ser virkelig ikke frem til den dag det bliver en nødvendighed at aflive hende, men jeg formår at værdsætte den tid jeg har tilbage med hende. Nyder de små øjeblikke. Og det har måske smittet af på resten af mit liv. Jeg er begyndt at “leve” på en helt anden måde end jeg plejer. Det er ret afslappende ❤
World of Kathrine 