Throwback Thursday: Part I

Nu har jeg i en længere periode gået og overvejet Throwback Thursday. På den ene side syntes jeg det kunne være enormt sjovt at vise lidt af dem gamle mig frem og på den anden side er det en totalt blotlæggelse af mig selv, for slet ikke at snakke om at det ikke længere nødvendigvis repræsenterer mig selv eller mine holdninger i dag.

Det jeg snakker om er mine gamle blog indlæg. Jeg skrev igennem en længere periode for en hjemmeside der hedder xlguide.dk om bl.a. hvilke hverdags erfaringer jeg havde med min størrelse, samt små hverdags historier – helt gennerelt.

Jeg er kommet frem til at “gen udgive” et udvalg af mine blog indlæg, men med en kommentar eller to knyttet til. For når alt kommer til alt syntes jeg jo faktisk de fleste af dem er ret sjove.

So without further ado I bring to you…

Throwback Thursday

At køre i bus som en str. XL

– Udgivet første gang d. 6. juni 2009 på xlguide.dk

Jeg kører dagligt i bus. Før i tiden var det meget ubehageligt. Nok det tidspunkt på dagen hvor jeg følte mig tykkest. Det var ubehageligt at sidde ved vinduet og en passager satte sig ved siden af. Jeg ville prøve, ved al min viljestyrke, at gøre mig mindre og mase mig op ad siden. Tasken ned på gulvet og gerne ha´ taget min jakke af, så det i det mindste ikke var den der fyldte. Omvendt når jeg så kom ind i en godt fyldt bus og skulle finde et sted at sidde, ville folk ikke møde mit blik. Tasker faldt pludselig ned fra skødet på kvinderne, så sædet ved siden af var optaget. Alt dette har muligvis været i mit hoved. Muligvis. Men nu har jeg fundet en løsning på mit lille problem. Jeg fylder! Sidder gerne med en albue på sædet ved siden af. Måske med fødderne i den modsatte side af hvad de burde. Læser avis, så armene fylder halvandet sæde. Og det virker! Folk kikker éen gang på mig og tænker; Fede læs. Og jeg tænker; Ah… Ingen svedig sidemand. Ingen klistrede arme mod mine egne. Ingen der sætter sig på halvdelen af mit lår. Så hvem påstår det er en ulempe at være tyk? Jeg ved godt at den er lidt grov, men de kan da bare spørge mig om jeg gider rykke en tak ind. Så får de et ja og et smil med på vejen.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s